Da socialdemokraten Thomas Skriver Jensen forleden foreslog at skrive Isam Bs sang »Ramadan i København« ud af Højskolesangbogen, kastede folketingsmedlemmet sig ikke kun ind i en af de mange debatter, der uge for uge opstår og slår gnister i pressen og på de sociale medier.

Nej, Thomas Skriver Jensen skrev sig også ind i en evig debat om, hvad man stiller op med værker af kunstnere, hvis holdninger, liv og levned mange tager afstand fra.