Morgenhovedpine? Altid træt og uoplagt? Kortluntet? Måske en smule deprimeret?

Det kan skyldes stress, men forklaringen kan også være søvnapnø - kraftig snorken hver nat, som bliver afbrudt af vejrtrækningspauser. Det er farligt for hjerte og kredsløb, og følgesygdomme er ikke ualmindelige.

Da 69-årige Flemming Adamsen kom i behandling, havde han mistet to tredjedele af sin arbejdsevne og måtte opgive sit job, skriver Århus Stiftstidende.

»Det er en håbløst underdiagnosticeret lidelse,« mener øre-, næse-, halslæge Jesper Bille. Han er leder af Søvnklinikken, Aarhus Universitetshospital, som p.t. har ca. 2500 i behandling.

Det skønnes, at to procent af alle kvinder er ramt og fire procent af alle mænd. Men for tiden er kun godt 21.000 i behandling herhjemme.

Fedme øger tendensen til søvnapnø, og det betyder, at yngre mennesker også bliver ramt.

»Aldersgruppen er rykket nedad, vi har en del i behandling, som er under 40,« fortæller Marianne Kirkegaard, sygeplejerske ved Søvnapnø Ambulatoriet, Holstebro.

Troede, at det var stress

Hver nat talte Lene Adamsen sekunderne med fuldkommen ro i soveværelset.

Ikke fordi hun nød stilheden, når hendes mand Flemming holdt inde med sin voldsomme snorken. Men fordi hun var nervøs.

Så længe der var ro, trak Flemming nemlig ikke vejret. Ikke en lyd kom der fra ham, før han pludselig hev vejret ind igen med en snappende lyd og begyndte forfra.

»Jeg vågnede af hans snorken, men det var stilheden, der gjorde mig bange. Der kunne gå op til et halvt minut,« siger Lene, der af samme grund aldrig gjorde noget ved truslen om at forlade soveværelset. For hvem skulle så puffe til ham, hvis han ikke begyndte at trække vejret igen af sig selv?

Den situation kan mange kvinder og mænd, som deler soveværelse med en snorker, nikke genkendende til.

Hvad ikke alle ved er at nattebøvlet med kraftig snorken afbrudt af vejrtrækningsstop har et navn: Søvnapnø. Og der kan gøres noget ved det.

Der skal faktisk gøres noget ved det. Ellers bliver blodet ikke iltet tilstrækkeligt i nattens løb, søvnen bliver aldrig dyb nok til at virke restituerende, og snorkeren risikerer følgesygdomme som for eksempel diabetes 2 og forhøjet blodtryk.

Flemming Adamsen på 69 år har i dag hele paletten og mener at vide hvorfor. Men der skulle gå mange år, før han blev så klog.

Tabte hovedet bag rattet

Når Lene og Flemming var ude at rejse, kunne de høre gæsterne i værelset ved siden af grine ad Flemmings natlige underlægningsmusik. Det lærte de at leve med.

Hverdagen var værre. Flemming var altid meget træt. Bag rattet kunne hovedet pludselig falde ned. I weekenderne nåede han nogle gange knap nok at åbne søndagsavisen, før den gled ud af hænderne på ham og ned på gulvet.

»Hvis vi var inviteret ud, kunne jeg falde i søvn over forretten. Bum. Det havde jeg det da ikke godt med. Der er da nok nogle, som har tænkt, at jeg havde fået et glas for meget. Selv troede jeg, at det skyldtes mit krævende job som statsautoriseret revisor, jeg havde meget at lave, min arbejdstid kunne godt løbe op i 70 timer om ugen.«

Lægen var enig. Og da Flemming sagde: »Min kone siger, jeg snorker«, svarede han: »Det siger alle koner«.

Det blev alligevel hans kone, som blev hans redning. Ved et tilfælde læste Lene Adamsen nemlig en artikel i et dameblad om en kvinde, som havde søvnapnø. Alt, hvad der stod i den, kunne parret nikke genkendende til. Flemming kontaktede Dansk Søvnapnø Forening, fik bekræftet sine bange anelser og gik til lægen med sin nye viden.

Det er mere end 15 år siden, og den lægefaglige viden om søvnapnø var endnu forholdsvis begrænset. Men Flemming kom i behandling, og i dag er hans nattesøvn så tæt på at være normal, som han tror, den kan komme, han falder ikke brat i søvn om dagen, og han kan leve et nogenlunde normalt liv.

Maskine giver nattero

På spisebordet står Flemming Adamsens livsvigtige isenkram. Et CPAP-apparat med maske. Apparatet virker lidt som en omvendt støvsuger. Når han tager masken på og tænder for maskinen, lyder der en meget svag susen. Den lille maskine har genskabt natteroen i soveværelset og givet Flemming noget af sin energi tilbage.

Det er parret taknemmelige for, men inden det blev godt, nåede Flemming at miste sit job og blive erklæret to tredjedele uarbejdsdygtig - længe før pensionsalderen.

Hans bedste råd til andre, som kan genkende noget fra hans historie, er derfor:

»Vær åben om det og få det undersøgt hurtigst muligt. I løbet af de senere år er der kommet meget mere fokus på søvnproblemer, og de praktiserende læger er opmærksomme på, at kraftig snorken kan være tegn på søvnapnø.«

Det at skulle tage en maske på og tænde for en maskine, hver gang man lægger sig til at sove, er en billig pris at betale for sin gode nattesøvn og en bedre livskvalitet, mener Flemming Adamsen.

Søvnapnø bliver ofte konstateret omkring 50-60 års alderen. Det var også tilfældet for Flemming Adamsen, men han er slet ikke i tvivl om, at han har gået med det i mange år, før han fik sin diagnose.

Og noget tyder på, han har ret. Hans søn på blot 40 har netop fået stillet samme diagnose på Søvnklinikken, Friklinik Silkeborg, som er det sted i regionen, ventetiden er kortest.

»Hvis jeg var kommet i behandling som 40-årig, havde jeg sikkert kunnet beholde mit job. Tænk på alle de penge, samfundet kunne spare, hvis folk kom hurtigere i behandling. Alle de følgesygdomme, der kunne undgås,« siger Flemming Adamsen, som i dag er aktiv i den landsforeningen, der i sin tid kom ham til hjælp.

»Desværre er der ikke ret mange læger, som interesserer sig for søvnproblemer af den her slags, og det kan ses. Region Midtjylland er ikke det sted, hvor det står værst til, men ventelisterne er for lange, og kapaciteten kunne godt være lidt større,« mener han.

Ingen scorereplik

Flemming Adamsen er fuldkommen klar over, at der ofte er sammenfald mellem søvnapnø og overvægt. 60 procent af de ramte har for meget på sidebenene.

Det passer også på Flemming. Han ved, han burde tabe sig, men let er det ikke.

Det er noget, mange med søvnapnø kan skrive under på. Det kræver energi at tabe sig. Energien kommer med behandlingen. Men når de har fået energien tilbage, er motivationen til at smide de overflødige kilo til gengæld blevet mindre.

»Flere bliver hjulpet ved at tabe sig. Jeg har vel tabt mig 4 ton. Og taget 3,999 på igen,« spøger Flemming Adamsen.

Hans søn, derimod, er fast besluttet på at ændret livsstil skal hjælpe ham med at få det bedre. Måske endda komme af med sin søvnapnø. Og det forstår hans far godt.

»Vil du med hjem og se min sovemaskine? Det er nok ikke verdens bedste scorereplik.«