Snart kan skibe sejle over Nordpolen

Ifølge dansk forsker forsvinder den arktiske havis væsentligt hurtigere, end modellerne forudsiger, så nye sejlruter åbner sig om få årtier.

Det danske rederi Nordic Bulk Carriers stod sidste år for knap en fjerdedel af sejladserne gennem Nordøstpassagen umiddelbart nordom Rusland. Nu spår visse forskere, at man tidligere end ventet vil kunne sejle direkte over Nordpolen til glæde for skibsfarten og til gene for bestanden af isbjørne. Arkivfoto: AFP Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I midten af dette århundrede vil det for første gang i historisk tid blive muligt for den internationale skibsfart at sejle direkte hen over Nordpolen om sommeren.

Isen vil blive så tynd – om overhovedet eksisterende – at man vil kunne sejle direkte fra Atlanterhavet til Stillehavet over den geografiske nordpol og dermed undgå de oftest væsentligt længere ruter gennem Suezkanalen eller Panamakanalen.

Det fremgår af et nyt amerikansk forskningsresultat, der på baggrund af omhyggelige modelberegninger betegnes som den hidtil grundigste analyse af den fremtidige situation for skibstrafikken i det kolde nord.

»Ingen har nogensinde talt om at sejle direkte hen over toppen af Nordpolen. Det er en helt uventet mulighed,« siger professor Laurence Smith fra University of California, der har stået i spidsen for undersøgelsen.

I de senere år har enkelte skibe, herunder danske, benyttet sig af den såkaldte nordøstpassage, der anvender en kystnær rute nord om Rusland. Men det er en relativt dyr løsning, blandt andet fordi ruten går gennem russisk farvand, hvilket giver russiske myndigheder mulighed for at opkræve millionbeløb for isbryderassistance.

Til gengæld kortes sejlturen med et almindeligt fragtskib mellem for eksempel Danmark og Kina med næsten 20 dage ved at benytte Nordøstpassagen i forhold til de gængse cirka 45 dage ved at gå gennem Suezkanalen i Egypten.

Den kortere sejlrute gennem internationalt farvand direkte hen over Nordpolen vil være attraktiv for rederier verden over. Det gælder også det danske rederi Nordic Bulk Carriers, der sidste sommer og efterår lod hele ti fragtskibe – næsten en fjerdedel af al skibstrafik på ruten – sejle ad Nordøstpassagen med russisk isbryderhjælp.

»Ruten over Nordpolen vil naturligvis være interessant, men først og fremmest fordi den vil være kortere end Nordøstpassagen. Vi tror til gengæld, at man fortsat vil få behov for isbrydere, som er dyre at hyre,« understreger direktør i rederiet Christian Bonfils.

Nordic Bulk Carriers betaler cirka 400.000 dollar eller knap 2,3 mio. kroner pr. skib for at få atomdrevne isbrydere til at bryde isen nord for Rusland. Det skal ses i sammenhæng med godt den halve pris for at lade et fragtskib sejle gennem Suezkanalalen.

»Alligevel er det en god forretning, fordi vi sparer tid og brændstof på den nordlige rute. I år regner vi med, at 10-15 af vores skibe vil gå gennem Nordøstpassagen,« siger direktøren.

Hurtig afsmeltning

Ifølge de amerikanske forskere vil også den sagnomspundne og vanskelige Nordvestpassage nord om Canada i stigende grad åbne sig for søfarten. I dag er Nordvestpassagen som en tommelfingerregel sejlbar med isbryderhjælp hvert syvende år. Om 30-40 år ventes den at blive det hvert andet år.

Det nye forskningsresultat kommer på ingen måde bag på lektor Rasmus Tonboe fra Center for Ocean og Is ved DMI.

»Ifølge mange simuleringer vil Arktis blive praktisk taget isfrit om sommeren fra cirka 2050. Men det kan sagtens blive meget tidligere. Isens reelle tilbagetrækning år for år overgår hele tiden modelberegningerne. Virkeligheden overgår forudsigelserne,« siger han.

I september i fjor nåede den arktiske havisudbredelse ned på det laveste niveau i de godt 30 år, man har målt omfanget med satellitter.

I disse dage, kort før den arktiske smeltesæson atter indledes, er isudbredelsen imidlertid større end på samme tidspunkt i fjor. Men det skal man ifølge Rasmus Tonboe ikke lade sig narre af.

»Beregninger viser, at den arktiske vinterhavis i øjeblikket er tyndere og derfor har en mindre samlet volumen end på samme tidspunkt sidste år – hvilket er det helt afgørende. Det er derfor stadig en mulighed, at isudbredelsen vil slå ny bundrekord, når vi kommer til september,« forklarer han.