Snart er der valg. Vi venter stadig på de russiske trolde

Ifølge Udenrigsministeriet tyder intet på, at Ruslands såkaldte troldehær på internettet forsøger at underminere folketingsvalget med misinformation og falske nyheder målrettet Danmark.

Et stærkt værn er nødvendigt, understregede forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), da han sammen med udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i september præsenterede regeringens svar på truslen fra russiske påvirkningskampagner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Senest 17. juni i år skal danskerne til stemmeurnerne – og endnu lader de russiske internettrolde vente på sig.

Regeringen og efterretningstjenesterne har ellers advaret om det flere gange. At der er grund til at ruste Danmark og indføre nye love til at modstå Ruslands statsstyrede troldehær og dens kapacitet til at forrette alvorlig skade på vestlige demokratier med bølger af falsk information og løgne.

Indtil videre er der kun stilhed.

Udenrigsministeriet, der koordinerer regeringens indsats mod misinformation og holder øje med situationen, oplyser til Berlingske, at der fortsat ikke er registreret russiske påvirkningsoperationer rettet mod Danmark.

»Udenrigsministeriet ser ikke tegn på en større systematisk statslig påvirkningskampagne i medierne rettet mod Danmark,« oplyser ministeriet i en mail til avisen:

»Der er dog løbende eksempler på desinformation og løgne fra russiske statskontrollerede medier, der også finder vej til danske medier, både traditionelle og sociale. Vi har observeret, at omfanget af sådanne eksempler på Facebook er voksende«.

Ifølge avisens oplysninger er der dog ikke tale om misinformation rettet mod Danmark eller et dansk publikum.

Ny lov vil give 12 års fængsel

I efteråret 2018 præsenterede regeringen 11 initiativer til at imødekomme truslen, som ifølge Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering er reel. I den forbindelse bad Berlingske regeringen redegøre for eksempler på statslig russisk misinformation rettet mod Danmark.

Der var ikke et eneste.

Et af initiativerne er et lovforslag om, at danskere skal straffes med op til 12 års fængsel for samarbejde med fremmede efterretningstjenester om f.eks. at dele falske nyheder. Forslaget er under behandling i Folketinget og endnu ikke vedtaget.

Berlingske har bedt forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen om et interview for at spørge, om der er grund til at tro, at danske politikere har overreageret på en formodet trussel.

Ministeren afviser at stille op til et interview, men henviser til en tidligere udtalelse:

»Vi laver jo ikke disse tiltag på baggrund af, hvad der er sket i Danmark, men for at undgå, at det samme sker i Danmark, som vi har set i andre lande. Det kaldes rettidig omhu«.

Udenrigsministeriet peger på, at Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at »det er sandsynligt, at russiske påvirkningskampagner vil udgøre en stigende trussel mod Danmark. Det fremgår også, at en sådan kampagne vil kunne finde sted i forbindelse med en valgkamp, som vi også har set det i flere andre lande«.

»Russofobiske udtalelser«

Ganske rigtigt har Rusland med NATO-alliancens øjne ikke ligefrem været et dydsmønster i international politik de seneste år. Siden russiske kampvogne rullede ind i Georgien i 2008 har det store land mod Øst moderniseret sit militærapparat og tilsyneladende skruet op for mere eller mindre lyssky aktioner i udlandet.

Blandt eksemplerne er annekteringen af den ukrainske Krim-halvø; forsøget på at påvirke det seneste amerikanske præsidentvalg; lignende forsøg ved valg i Frankrig; hackerangreb mod den tyske regering; Skripal-sagen med russiske agenters forsøg på giftmord i England; opstilling af offensive missilsystemer i den russiske enklave Kaliningrad centralt i Europa; og beskyldninger om russiske krigsforbrydelser begået i den syriske borgerkrig.

Senest har Swedish Defence Research Agency i februar sågar advaret om, at Ruslands militær er begyndt at træne til krigsførsel i stor skala.

Som svar på danske politikere og myndigheders udtalelser om eventuel russisk indblanding i Danmark, lød det i sommeren 2018 fra den russiske ambassadør, at »russofobiske udtalelser i de danske medier kommer ikke som nogen overraskelse«.

»Eftersom der ingen forskel er på den russofobiske tilgang hos den danske regering og opposition, giver det ingen mening at blande sig i danske valg,« skrev ambassaden på dens officielle Twitter-profil.