Snævre tidsfrister forkorter ventetider i Vejle

Statsministerens udspil om akut kræftbehandling kræver en gennemgribende omstrukturering af kræftbehandlingsprocessen. På Vejle Sygehus har man fået reduceret ventelisterne på kræftbehandling ved indførslen af »patientpakker«.

Statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) garanti om akut kræftbehandling kan blive en realitet, hvis landets sygehuse og hospitaler kigger Vejle over skulderen.

Her har man fundet frem til et system, der bl.a. bygger på bedre samarbejde mellem de praktiserende læger og lægerne på sygehuset, hvilket har resulteret i, at patienterne har fået halveret ventetiden på at komme i gang med kræftbehandlingen.

I 1999 indførte Vejle Sygehus de første såkaldte »patientpakker«, der skulle sikre, at snævre tidsfrister blev overholdt. Modellen blev udviklet til lungekræftpatienterne, men sidenhen har Vejle Sygehus ladet modellen ekspandere, så den nu gælder for samtlige kræftpatienter.

De diagnostiske pakker, som patientpakkerne hedder, går bl.a. ud på, at et patientforløb er nøje tilrettelagt, så snart patienten har været til den første undersøgelse hos sin egen læge. Det kan bl.a. lade sig gøre, fordi den praktiserende læge allerede under konsultationen elektronisk kan rekvirere en røntgenundersøgelse. Derfor kan patienten tage direkte fra sin egen praktiserende læge og op på sygehusets røntgenafdeling. Her venter patienten, indtil det bliver hans eller hendes tur. Ventetiden på svarene fra undersøgelsen er også reduceret kraftigt.

Redder liv
Den effektiviserede proces med kort ventetid hele vejen igennem betyder, at patienterne slipper for den psykiske belastning, der er forbundet med at vente på svar om, hvorvidt man har kræft eller ej. Desuden kan den korte ekspeditionstid redde menneskeliv. Kræftens Bekæmpelse har tidligere vurderet, at der hver dag dør én kræftpatient på ventelisterne.

Allerede i 2005 anbefalede Sundhedsstyrelsen, at de daværende amter fik sat undersøgelserne for kræft i et mere organiseret system, som f.eks. efter Vejle-modellen.

Derefter bevilligede regeringen 150 mio. kr. til bl.a. udvikling af bedre forløb for kræftpatienter og nedbringelse af ventelisterne.

Vejle-modellens skeptikere har tidligere pointeret, at der er en risiko for, at man med modellen kommer til at sende for mange til videre undersøgelser, fordi man bestiller tid til næste undersøgelse allerede inden, man har fået svar fra den foregående undersøgelse.

Flere andre sygehuse landet over har forsøgt sig med modeller i stil med Vejle-modellen, men ingen af dem har formået at bringe ventelisterne så markant ned, som det er lykkedes i Vejle.