Smuk nok

26-årige Pia Kondrup er født med læbe-gane-spalte og kan derfor få alle de ansigtsforskønnende, operationer hun ønsker på det offentliges regning. Men hun har for længst sagt stop og er glad for sit ansigt, som det er.

Når Pia Kondrup til april skrider op ad kirkegulvet i sin hvide kjole, har hun tænkt sig at ligne en million.

Og det kommer hun til - også selv om man godt kan se, at lægerne igennem årene adskillige gange har skåret i hendes ansigt og sat det sammen igen for at reparere på hendes medfødte læbe-ganespalte. De ville gerne gøre endnu mere og har tilbudt forskellige indgreb, men Pia har takket nej. Hun er tilfreds med sit ansigt, som det er.

»Jeg kan godt se de ar, men jeg har det fint med dem. Også med, at min næse er lidt for stor. Jeg er glad for de operationer, som mine forældre sagde ja til, mens jeg var barn, men nu gider jeg ikke udsætte mig selv for en masse,« siger Pia Kondrup, der blandt andet har fået tilbudt at få bøjle på tænderne og få forskønnet næsen ved hjælp af nogle specielle indsprøjtninger. Alt sammen på det offentliges regning, fordi hun er læbe-ganespaltepatient.

»Jeg er nået til, at det ikke er værd at gå igennem. Måske ville jeg have det anderledes, hvis jeg var single og aldrig havde haft en kæreste, men jeg har prøvet det, jeg skal, og er klar til at blive gift,« siger Pia Kondrup med fasthed i stemmen.

Den 26-årige veterinærsygeplejerske ved nok, hvad hun vil, og det er at blive gift med sin Falck-redder-mand og leve sammen med ham i deres nyindkøbte villa, der også er dimensioneret til vovsen og de børn, som parret måtte blive beriget med engang - efter brylluppet.Så tjekket har Pia Kondrup dog ikke altid været.

At blive født med dobbeltsidet læbe-gane-gummespalte er en udviklingsmæssig svipser, der har mange følger. Først operationerne for at lukke gummen, ganen og læben, dernæst eventuelle kosmetiske rettelser, så korrektion af næsen, der ikke er i stand til at vokse ud fra ansigtet, og senere, når barnet er udvokset, en eller flere operationer for at korrigere det underbid, der følger af, at overkæben ikke vokser med det øvrige ansigt. Dertil kommer den faste gang på taleinstituttet og i Pias tilfælde bøjle på tænderne, til hun var 16 og sagde fra, fordi det blev for pinligt.

»Mine forældre vidste godt, at jeg ville blive drillet, fordi jeg så anderledes ud. De begyndte at kalde mig »fladtud« og andre øgenavne, og når jeg spurgte hvorfor, sagde de, at det var fordi de elskede mig så meget,« fortæller Pia.

»Så kom jeg glad hjem fra børnehave og sagde, at alle elsker mig, mor. De kalder mig fladtud.«

Først i puberteten begyndte Pias specielle udseende at gå hende på. Et underbid på tre centimeter var ikke festligt.

»Det var vildt trist at sidde der som den eneste, der aldrig har haft en kæreste, og det lyste sikkert ud af mig. Jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at det ikke var et problem.«

Som 16-årig fik Pia sin foreløbig sidste - og værste - operation. Hendes underkæbe blev flyttet indad og overkæben skudt frem. Det tog et år, før alle hævelser var væk, og hun kunne fungere normalt igen. Til gengæld kunne hun nu også score drenge, »selv om jeg næsten ikke turde tro på det,« og hendes selvtillid begyndte at vokse igen.

»Selvfølgelig har min læbe-ganespalte haft omkostninger, men jeg havde sikkert også haft en svær pubertet, hvis jeg havde været rødhåret eller haft flyveører. Jeg nægter at se det som en handicap, og derfor er jeg heller ikke med i Læbe-ganespalteforeningen. Jeg vil ikke definere mig selv ud fra den lille skavank og er nok lidt hård, når jeg tænker: Jamen, så kom dog over det.«

På samme måde vil Pia Kondrup ikke definere sig selv i forhold til de idealbilleder, vi bombarderes med i medierne.

»De gør, hvad de kan for at få os alle sammen til at ligne Britney Spears. Når så mange hopper på den, må det skyldes, at folk har problemer med selvværdet. Det er også derfor, vi har alle de skønhedsoperationer. Hvis jeg bliver tilstrækkelig træt af de 12 kilo, som jeg har taget på, siden jeg mødte min kæreste, ville jeg gå i motionscenter for at få dem væk. Jeg ville ikke drømme om at få dem fjernet kirurgisk.«