Smittetallet tirsdag er rekordhøjt - 6.324 nye tilfælde

Sundhedsmyndighederne har indkaldt til en pressebriefing med status på epidemien tirsdag klokken 16.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er registreret 6324 nye tilfælde af coronavirus i Danmark.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er det højeste smittetal på et døgn i løbet af epidemien.

Mandag var tallet højere, men SSI oplyste, at de nye positive prøver fordelte sig på test, der var lavet over hele weekenden og ikke kun søndag.

SSI oplyser tirsdag, at dagens smittetal er retvisende.

SSelvomdet er bekymrende, at antallet af smittede er så højt, er det vigtigt at huske, at det primært er børn og så voksne mellem 20-50 år, som bliver smittet, og de bliver ikke lige så syge.

Det forklarer Åse Bengård Andersen, som er ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet.

»Det vigtigste at kigge på er indlæggelsestallene, og de er ikke steget på samme måde som antallet af smittede. Det er, fordi de aldersgrupper, der bliver smittet nu, heldigvis sjældent er indlæggelseskrævende.«

»Men det er en stor smittebyrde, der er ude i samfundet i øjeblikket,« siger hun.

Antallet af indlagte med coronavirus på de danske hospitaler falder med 3 til 465 tirsdag. Det har været nogenlunde stabilt siden slutningen af november, hvilket skyldes, at så mange er vaccinerede, fortæller Åse Bengård Andersen.

Dog mener hun fortsat, at der er en bekymrende udvikling på hospitalerne.

»Her i Region Hovedstaden er vi pressede og mødes jævnligt og diskuterer pladssituationen for at kunne følge med i, hvordan epidemien udvikler sig,« siger hun.

Der er yderligere sket ni coronarelaterede dødsfald.

De 6324 smittetilfælde er fundet blandt 186.244 PCR-prøver. Det vil sige, at 3,4 procent af prøverne er positive.

Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Styrelsen for Forsyningssikkerhed og SSI holder pressebriefing tirsdag klokken 16.

Der vil de give en status på epidemien, Oomikronvarianten smitteopsporing og testkapacitet.

Mandag oplyste SSI, at der er fundet 261 tilfælde af omikronvarianten. Det var en stigning på 78 fra dagen før.

Over en million danskere er blevet revaccineret med det såkaldte tredje stik. Det svarer til 16,6 procent af befolkningen.

Derudover er 76,1 procent af den danske befolkning færdigvaccineret.

/ritzau/