Smittetallene dykker: »Det kan jeg kun være tilfreds med«

Eksperter peger på to centrale årsager til, at vi lige nu ser de laveste smittetal siden september.

 
Genåbningen af Danmark er i gang, og der var en ny aftale på plads i denne uge. Få overblikket over seneste nyt om situationen her. Video: Ida Marie Odgaard, Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Kristina Finne, Mathilde Geertsen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ni måneder.

Så længe er det, siden der sidst var så få smittetilfælde med covid-19 som det antal, der er registreret det seneste døgn.

Kalenderen skal helt præcis tilbage til 7. september 2020, før man finder et lavere antal positive test. Dengang var der i alt 230 smittetilfælde på et døgn. I alt er 237 personer testet positive siden søndag.

»Det kan jeg kun være tilfreds med. De lempelser af restriktionerne, som er blevet besluttet, har de bedste forudsætninger for at lykkes,« siger Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

»Det peger på, at vores forholdsregler faktisk er ret effektive. Vi skal fortsætte med at teste og opspore smittekæderne, selvom tallene falder. Det er vores sikkerhedsnet under hele genåbningsproceduren.«

Kan ikke kun forklares af flere vaccinerede

Ser man på de seneste 14 dage, er smittetallet noget nær halveret, fortæller lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet Viggo Andreasen. Og det, selvom samfundet er i fuld gang med en gradvis genåbning.

En del af forklaringen kan findes i, at flere og flere er vaccinerede mod covid-19. Mandag er der mere end 2,7 millioner borgere, der har påbegyndt vaccination, og inden for seks til syv uger vil alle danskere over 16 år, der ønsker det, have modtaget mindst ét stik med coronavaccine, fortæller Viggo Andreasen.

Efterhånden er det så mange, at det betyder noget, siger han:

»Men der er også en komponent, vi ikke kan forklare med den type overvejelser. Det er sæsoneffekten.«

I de varme måneder mødes vi i højere grad udenfor, påpeger Viggo Andreasen. Og så er de større skolebørn og de studerende så småt kommet på læseferie, hvilket mindsker deres indbyrdes kontakt.

»Derudover har vi for mange luftvejssygdomme erfaret, at de er følsomme over for UV-stråling, som der er meget af på denne årstid. Den mest populære teori er, at det også gør sig gældende for covid-19,« siger Viggo Andreasen.

Det seneste døgn er der registreret det laveste antal nye coronatilfælde i Danmark siden 7. september sidste år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

Den indiske variant kommer – spørgsmålet er hvornår

Som det seneste led i genåbningen af Danmark måtte restauranter og barer fra i fredags holde længere åbent. Mandag er der desuden slækket markant på kravet om brug af mundbind.

Effekten kan endnu ikke ses på smittetallene, men den faldende tendens gør Hans Jørn Kolmos mere tryg ved den tiltagende genåbning.

»Det gør den helt bestemt. Men jeg vil minde om, at vi ikke kan være sikre på, at det kommer til at gå glat fra nu af,« siger Hans Jørn Kolmos og henviser til den indiske variant af coronavirus, B.1.617, der lige nu især breder sig i England – og som er mere smitsom end den britiske variant, B.1.1.7.

Den bekymring deler Viggo Andreasen, der kalder vaccinationsprogrammet et kapløb mod tiden:

»Vi skal forvente, at den kommer. Spørgsmålet er hvornår,« siger han.

»Når skolerne genåbner efter sommerferien, og sæsoneffekten fortager sig, vil vi se en opblomstring af coronavirus blandt skolebørn.«