Smitten stiger, mens sengepladserne på intensiv svinder ind: »Man vil hellere bekæmpe sygdom med restriktioner«

Intensivafdelinger landet over mangler ledige sengepladser, mens overlæger beskriver situationen som »noget af det værste, vi har oplevet«. Flere partier peger på, at regeringen har forsømt sundhedsvæsenet.

Enhedslisten peger på, at man har diskuteret udfordringer med lav kapacitet i sundhedsvæsenet siden begyndelsen af coronapandemien uden at gøre noget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En stribe overlæger fra landets intensivafdelinger slår alarm over den dybt bekymrende mangel på både sygeplejersker og ledige sengepladser til patienter med behov for akut, livreddende behandling.

Samtidig er både røde og blå partier i Folketinget bredt enige om, at der skulle være fundet løsninger på sundhedsvæsenets udfordringer for længst.

For alt i mens hospitalernes intensivafdelinger er presset, står de overfor endnu en vinter med stigende coronasmitte og flere indlæggelser.

»Det eneste, regeringen interesserer sig for, er at reducere antallet af coronapatienter ved at indføre restriktioner. Det er voldsomt bekymrende, at man hellere vil bekæmpe sygdom med restriktioner i stedet for at bekæmpe sygdom i det danske sundhedsvæsen,« lyder det blandt andet fra Martin Geertsen, sundhedsordfører i Venstre.

Udtalelserne kommer efter, at en ny rapport torsdag slog fast, at der på intet tidspunkt under coronapandemien har været så få ledige sengepladser til intensivpatienter som nu. Samlet set var antallet mandag 6. december blot ti senge fordelt på alle landets hospitaler.

På Rigshospitalet betyder den manglende kapacitet konkret, at lægerne dagligt ringer til andre intensivafdelinger for at få dem til at tage imod indlagte patienter, idet der ikke er plads til nye. Eksempelvis kan patienter i respirator risikere at blive flyttet i ambulance med lægebil midt om natten.

»Vi bruger mange ressourcer på hele tiden at gøre plads til nye patienter. De situationer kan godt opstå dagligt i perioder. Men lige nu er det hverdag,« siger Nicolai Haase, overlæge på Rigshospitalets intensivafdeling:

»Vi arbejder hele tiden på kanten af, at det kan komme til at gå ud over patienterne. Vi ser ind i en vinter, hvor vi formoder, at belastningen bliver endnu større, og vi er allerede presset til det yderste. Så vi har behov for løsninger i sundhedsvæsenet i Danmark,« tilføjer han.

Samstemmende fortæller intensivlæger fra Rigshospitalet, Odense Universitets Hospital og Bispebjerg Hospital, at de få sengepladser skyldes, at der mangler intensivsygeplejersker til at behandle patienterne.

»Når man løber tør for ledige pladser, er det et kæmpe problem. For intensivpatienter bestiller ikke pladser, de kommer akut. Vi har i perioder haft de her problemer, men situationen er lige nu noget af det værste, vi har oplevet, og problemet er bredt over hele landet,« siger intensivlæge på OUH, Joachim Torp Hoffmann-Petersen, der også stiller op til Folketingsvalget for De Konservative.

Ifølge Hoffmann-Petersen er det eneste, man kan gøre for at skabe mere kapacitet nu og her, at aflyse operationer, der kræver, at patienterne bagefter skal behandles på intensiv – eksempelvis kræft-, hjerte- og hjerneoperationer.

Folk flygter

Manglen på hænder i sundhedsvæsenet er et generelt problem, som har været sat på dagsordenen siden sygeplejerskernes ti uger lange strejke for bedre løn- og arbejdsvilkår i sommer.

Efter konflikten har mange sygeplejersker opsagt deres stillinger, ligesom mange nægter at tage overarbejde i protest mod, at regeringen satte en stopper for strejken med et lovindgreb.

Senest har S-regeringen og aftalepartierne afsat en milliard kroner på finansloven 2022 til sundhedsvæsenet. Pengene kan gå til midlertidige løntillæg til alle personalegrupper hen over vinteren.

»Vi har altid levet højt på sygeplejerskernes fleksibilitet, og den har været væk siden strejken. Det er et meget svært job at fastholde folk i, hvis de ikke føler sig værdsat,« siger Joachim Torp Hoffmann-Petersen.

Ifølge intensivlægerne er en af udfordringerne, at intensivpatienter er lige syge døgnet rundt. Det betyder, at bemandingen på en intensivafdeling ikke kan halveres om natten. Hvis man derfor tager vagter af otte timers varighed, vil man typisk have weekendvagter hver anden weekend. Tager man 12-timers vagter, er det hver tredje weekend.

Christian Wamberg, Formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv medicin, er ligeledes bekymret over den akutte mangel på hænder.

»Vi skal have skaffet flere sygeplejersker. Det er ikke noget, man bare gør. Og så skal vi få sygeplejerskerne til at have lyst til at være sygeplejersker. Lige nu må man jo bare sige, at det ikke er et attraktivt job, siden folk flygter fra det,« siger Christian Wamberg, overlæge på Bispebjerg Hospital:

Samfundskritisk sygdom

Torsdagens intensivrapport er en manuel optælling over den ledige kapacitet på alle landets intensivafdelinger. Overlæge på Rigshospitalet Nicolai Haase var med til at lave mandagens rundringning, der er bestilt af Sundhedsstyrelsen.

Der er omtrent 30 intensivafdelinger i Danmark, og ifølge Haase skal der gerne være en-to ledige senge per afdeling, så hospitalerne står klar til at modtage akut dårlige patienter med kort varsel.

Af rapporten fremgår det, at antallet af bemandede intensivpladser er faldet fra 406 til 310 mellem 1. februar og 6. december i år. Det vil sige, at der tidligere i år var personale til at behandle patienter i knap 25 procent flere senge.

Optællingerne er ugentlige øjebliksbilleder og derfor udtryk for, at kapaciteten kan ændre sig fra uge til uge.

Den lave nuværende kapacitet skal ses i lyset af, at coronavirus igen er ophøjet til en samfundskritisk sygdom, hvor der benyttes nedlukning som værktøj til at bremse smitte.

»Jeg er helt sikker på, at regeringen og politikerne forstår omfanget af problemet. Men viljen til at tale om det er nok ikke så stor, i og med ingen kan se et quick fix. Måske skal det blive endnu værre, før det kan blive bedre. Det håber jeg ikke,« siger Christian Wamberg:

Restriktioner eller flere sengepladser

Venstre, De Konservative og Enhedslisten mener, at antallet af ledige sengepladser på intensiv er alarmerende. På kort sigt peger partierne på, at løntillæggene forhåbentlig kan være med til at fastholde sygeplejersker.

Hos Venstre mener man, at arbejdet på sigt skal tilrettelægges bedre, mens man håber på, at regeringen vil indkalde til forhandlinger om en sundhedsreform. Forhandlinger, der gennem længere tid er blevet udskudt.

»Regeringen bliver nødt til at se på udbuddet af sundhedsydelser til de, der bliver syge. Det er ikke godt nok. Det er voldsomt bekymrende, når regeringen endnu en gang har aflyst forhandlingerne om en sundhedsreform, for det handler dybest set om at stille knapperne rigtigt i sundhedsvæsenet,« siger sundhedsordfører Martin Geertsen (V).

De Konservative stemmer i og mener, at »regeringen har forsømt at komme i gang med en sundhedsreform, så man kan udnytte kapaciteten bedre«.

»Man bliver nødt til at sikre, at både sygeplejerskerne og patienterne er det rigtige sted i systemet. I min optik er der muligheder for at skabe mere kapacitet i systemet, hvis man får sundhedsvæsenet optimeret. Lige nu vokser problemerne bare,« siger Per Larsen, sundhedsordfører for De Konservative.

Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund peger på, at man har diskuteret kapacitetsproblemer i sundhedsvæsenet i snart to år – siden pandemien begyndelse.

»Dengang kunne vi også konstatere, at sundhedsvæsenet ikke var gearet til at håndtere en pandemi. Nu oplever vi halvandet år efter, at kapaciteten stadig bliver mere presset, fordi der ikke er politisk vilje til at gøre noget ved det,« siger Peder Hvelplund.

På et pressemøde onsdag om nye restriktioner for at bremse coronasmitte blev statsminister Mette Frederiksen (S) spurgt, om det ikke havde været bedre at løfte sundhedsvæsenet, i stedet for at indføre restriktioner.

»I det spørgsmål ligger der jo, at det havde været rigtigt at håndtere sundhedsvæsenet på en sådan måde, at mange flere mennesker skulle dø,« svarede Mette Frederiksen:

»For når du først er der, hvor du bliver indlagt på intensiv, så vil det for nogle også medføre, at man dør, og jeg har hele tiden lagt det modsatte til grund, nemlig at vi skulle igennem det her på en sundhedsmæssig og økonomisk forsvarlig måde,« sagde hun videre.

Berlingske har henvendt sig til Sundhedsministeriet, som ikke har kunnet nå at kommentere på artiklen inden deadline.