Smitten i København og på Frederiksberg stiger. Men er det overhovedet et alvorligt problem, når mange sårbare har fået en vaccine?

Der er uenighed blandt eksperter, om smitten i København vil nå nedlukningsgrænsen. Men en vaccineekspert mener, at politikerne endnu en gang bør sætte nedlukningsgrænsen op i form af en særlig grænse for København, fordi konsekvenserne af en nedlukning vil være for store.

Handlen er vendt tilbage til butikkerne på Strøget i København, men i kulissen lurer en automatisk nedlukning af den store kommune med forholdsvis få vaccinerede borgere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

I København og på Frederiksberg er incidenstallene stigende.

Efter Hørsholm, Helsingør og Holstebro er det de to centrale hovedstadskommuner, hvor incidensen er højest i landet.

På Frederiksberg er tallet 160, mens det i København er 158.

Det viser de testkorrigerede incidenstal fra Statens Serum Institut. Tallene viser antallet af bekræftede smittede pr. 100.000 indbyggere den seneste uge korrigeret for antallet af test.

De nuværende regler betyder, at en kommune automatisk skal lukke ned for eksempelvis skoler, hvis den testkorrigerede incidens overstiger 250.

I Københavns Kommune har man udtrykt er en vis frygt for nedlukning, som vil kunne få »uoverskuelige konsekvenser«, som sundhedsborgmester Sisse Marie Welling udtrykte det.

Men hvor stort er problemet egentlig ved stigende smittetal, når sårbare grupper er ved at være vaccineret?

Berlingske har i et forsøg at komme nærmere et svar talt med to eksperter.

Men først lidt fakta:

Ser vi alene på de unge, som i høj grad står for smittespredningen, er store konsekvenser som bekendt sjældne. Blandt bekræftede tilfælde under 30 år er det i gennemsnit 1,0 procent, der har været indlagt. Én person i alderen 0-9 år er registreret som død efter en positiv coronatest. Der er ingen coronarelaterede dødsfald blandt de 10-29-årige, viser Sundhedsstyrelsens tal.

Hvis den nuværende vaccineplan fra 10. maj holder, vil folk ned til 65 år have fået andet stik med udgangen af maj. Med Sundhedsstyrelsen ord er det »meget få« personer under 65 år, der er i øget risiko.

I København er 18 procent blevet vaccineret med første stik. Alle andre kommuner har højere tal, hvilket skyldes, at København har landets suverænt laveste andel af ældre.

Professor i vaccinedesign Camilla Foged, Københavns Universitet, så gerne, at politikerne ændrede nedlukningsgrænsen for Københavns Kommune på grund af de store konsekvenser, en nedlukning vil have.

»Man bør ikke bare lukke ned automatisk. Jeg synes, at grænsen på de 250 (i testkorrigeret incidens, red.) bør tages op til genovervejelse, når det kommer til København – og måske også Aarhus – fordi der er så mange unge mennesker,« siger Camilla Foged.

Hun vurderer, at det er meget realistisk, at smitten vil sprede sig i København.

»Lige nu tror jeg, at det kun er et spørgsmål om tid, før incidenstallene vil overstige den nuværende grænse, og det vil gå ud over rigtig mange mennesker,« siger Camilla Foged.

Hvis politikerne ændrer på grænsen, bør sundhedsmyndighederne dog holde øjnene ekstra åbne, mener hun.

Professoren vurderer ikke umiddelbart, at stigende smitte i København vil overrumple hospitalerne med indlæggelser og døde. Men billedet er ikke sort-hvidt.

Hvor stort et problem er det, at smitten spreder sig i København?

»Der er lige nogle uger, måske en måned, hvor det stadig ser kritisk ud. Vi har stadig ikke vaccineret dem over 50 år,« konstaterer Camilla Foged.

Samfundet bliver ved med at »producere« sårbare personer

Professor i infektionsimmunologi Jan Pravsgaard Christensen, Københavns Universitet, har en anden vurdering af sandsynligheden for, at København når op på det smitteniveau, der udløser nedlukning af kommunen.

»Som jeg ser det lige nu, kommer vi ikke op på de 250. Der bliver jo også lavet tiltag med smitteopsporing og med sogne, der lukker ned. Så med mindre der lige pludselig er et gymnasium eller et beboelseskvarter, hvor nærmest alle bliver smittet, så er jeg rimelig sikker på, at København ikke når nedlukningsgrænsen,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Er det en fornuftig grænse på 250?

»Ja, man skal ikke til at hæve den. Hvis man bare bliver med at hæve grænsen, fordi man er ved at være i nærheden, så kan vi lige så godt droppe den,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Der er kun én procent under 30 år, der er blevet indlagt, og en del af dem havde underliggende sygdomme. Så hvor alvorligt er det, når smitten stiger i København, hvis man kigger på sandsynligheden for, at folk bliver indlagt og dør?

»Jeg ser det ikke som alvorligt, at smitten stiger på Frederiksberg og i København, så længe det ikke går helt grassat.«

Man kunne måske godt tro, at alle sårbare er så godt som beskyttet. Men Jan Pravsgaard forklarer, at vi bliver ved med at have sårbare personer i samfund  – trods vacciner.

»Der er for nylig foretaget studier, at der viste, at en tredjedel af de cancerpatienter, der havde fået en vaccine, ikke havde tilstrækkelig mange antistoffer, så de var stadig sårbare. Desuden kan vaccinerede personer få cancer, og her er en konsekvens af kræftbehandlingen jo netop, at immunsystemet svækkes. Så man kan sige, at vores samfund bliver ved at producere sårbare personer, lige meget hvor godt vi vaccinerer,« siger han.

Men hvad er så løsningen, for du mener vel ikke, at vi skal leve med restriktioner for altid?

»Nej, det mener jeg ikke. Men vi skal gerne op på at have vaccineret 70 til 80 procent af befolkningen, før mundbind, coronapas og de andre restriktioner kan fjernes. Så til august, som planen ser ud nu, må vi sige, at vi har gjort så meget, som vi kan. Derefter kommer vi til at leve med, at man kan få corona, ligesom man risikerer at blive ramt af influenza,« siger professoren.