Smidt af bussen 4 gange

Religiøs hovedbeklædning er for flere buschauffører i Odense et "no go" - de siger, at de ikke kan se, om det faktisk er hende på månedskortet.

Foto: Phil Noble / Reuters
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fire gange er den somalisk kvinde Amina Farah Suleiman blevet smidt af busser i Odense, siger hun til Fyens Stifttidende. Hun bærer en såkaldt niqab, der kun gør det muligt at se hendes øjne.

- Jeg blev rigtig vred og begyndte at græde, siger Amina Farah Suleiman til Fyens Stifttidende.

Historien kommer oven i nyheden fra Århus i forgårs, om en kvinde med niqab blev beordret af en bus. Og det er er ikke kun den somaliske kvinde, der har en mening om buschauffører, der ikke vil have kvinder med en islamisk religiøs beklædning, der gør dem maskerede, med i deres bus.

Stærkt delte meninger
Buschaufførerne i Odense argumenterer med, at de ikke kan se, om det er hende på månedskortet, da de ikke kan se hendes ansigt.

Dansk Folkepartis medlem af borgerrepræsentationen i Odense Alex Ahrendtsen synes, at buschaufførne har handlet lige efter bogen.

Fynbus-formand Torben Andersen (SF), der også er byrådsmedlem i Kerteminde, er ikke tilfreds med chaufførens reaktion, og kalder det »et dårligt skøn.« Han siger også, at busselskabets bestyrelse skal have fundet nogle fremtidige retningslinjer.

Dansk Folkepartis Ungdom er for et maskeringsforbud i hele det offentlige rum.

Venstres politiske ordfører Inger Støjberg mener, sagerne er diskrimination.

Mens transportminister Lars Barfoed siger, at kvinden må tage konsekvensen og købe engangsbilettet eller klippekort, når hun ikke vil vise sit ansigt, skriver Fyens Stifttidende.