Småtyveri er nok til udvisning af EU-borgere

Først da Højesteret behandlede en sag om en litauisk butikstyv, kom der helt klare linjer i forhold til, om kriminelle fra EU-lande kan udvises for mindre alvorlig kriminalitet.

Er tyveri af en hue, et halstørklæde og en T-shirt i et stormagasin nok til at udvise en litauisk mand, der som europæisk unionsborger er særligt beskyttet til frit at kunne bevæge sig i EUs medlemslande?

Det spørgsmål skulle landets øverste retsinstans, Højesteret, tage stilling til i slutningen af 2008 - og hermed vedtage et pejlemærke for landets politikredse og domstole i forhold til, hvordan de skulle håndtere det stigende antal af nye EU-borgere, der under meget korte ophold i landet blev taget for mindre alvorlig kriminalitet.

Det havde der nemlig hersket nogen tvivl om, og Forsvarsadvokaternes formand Henrik Stagetorn udtalte dengang til Berlingske Tidende, at »i nogle sager er man nået et resultat, og i tilsvarende sager er man nået et andet«.

Til fare for lov og orden

Udfordringen er, at man som EU-borger er beskyttet af det såkaldte Opholdsdirektiv, der slår fast, at en person skal være til fare for den offentlige lov og orden, før en udvisning er i orden. Den udvistes adfærd skal »udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse«, lyder det i direktivet. Og kan man sige, at lommetyverier, tricktyverier og butikstyverier - alt andet lige en lettere genre af forbrydelser - går ind under den kategori?

Ja, lød svaret fra Højesteret, der blåstemplede udvisningen af den litauiske butikstyv. Højesterets dommere lagde vægt på, at litaueren begik tyveriet allerede samme dag, som han var ankommet til Danmark, samt at han benyttede sig af professionelt tyve-værktøj i form af en stanniolforet »russerpose« og en bidetang til at fjerne alarmer.

Daværende statsadvokat hos Rigsadvokaten Jesper Hjortenberg vurderede dengang, at afgørelsen ville medføre flere udvisninger fremover.

»Vi har fået en afklaring, der må formodes også at dække tricktyve, butikstyve og andre af de østeuropæiske kriminelle. Deres personprofil passer godt på den udviste litauer,« sagde han til Berlingske Tidende.

Lignende sager

Efter litaueren fulgte et par lignende sager gennem retssystemet, der slog praksis fast med syvtommersøm, bl.a. to polakker, der blev snuppet for tre tasketyverier i Føtex. Også de blev udvist. Og Rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen kunne derfor i januar i år udsende følgende meddelelse til landets statsadvokater og politidirektører:

»EU-borgere uden fast tilknytning til Danmark, og som er idømt korterevarende fængselsstraffe for berigelseskriminalitet, kan udvises, i hvert fald hvis kriminaliteten bærer præg af en vis professionalisme, for eksempel fordi den er begået af flere i forening eller under anvendelse af særlige redskaber,« skrev han.

Hos Station City i Københavns Politi, hvor man håndterer mange udvisninger af EU-borgere, er politiadvokat Anders Dorph tilfreds med, at Højesteret fik lagt en klar linje.

Ro på feltet

»Før det var der meget tvivl, og forsvarerne kæmpede i forhold til, hvor snittet for udvisninger skulle ligge. Men nu er der ro på feltet, og kan vi bevise det onde forsæt ved at dokumentere, at det er planlagt, der er flere om det, eller der er et professionelt tilsnit, eksempelvis med en russerpose, så er der ingen tvivl om, at vi kan kræve udvisning uden at krænke EU-retten,« siger politiadvokaten.

Hos Rigsadvokaten ser man dog nu et behov for også at få helt »klare linjer« i forhold til udvisningsspørgmsålet, når det drejer sig om EU-borgere, der tydeligvis ikke er kommet til landet med kriminelle intentioner, men på grund af arbejde eller uddannelse, men ender med at begå berigelses- eller personfarlig kriminalitet. To sager af den type har fået grønt lys af procesbevillingsnævnet til at komme for Højesteret.