Fremover bliver ethvert samleje med et barn under 12 år betragtet som voldtægt.

Samtidig bliver seksuelle overgreb på forsvarsløse ofre - som for eksempel bevidstløse, sovende eller handicappede kvinder - ligeledes defineret som voldtægt og straffet lige så hårdt som andre voldtægter.

Og det er nu endegyldigt slut med "konerabatten", som har betydet, at voldtægter inden for ægteskabet bliver straffet mildere end andre voldtægter.

Sådan lyder et udpluk af af de mange ændringer af straffelovens bestemmelser om voldtægt, som Folketinget endeligt vedtog mandag. Regeringens samlede lovforslag fik opbakning fra Dansk Folkeparti og Enhedslisten, mens Venstre, Liberal Alliance og de Konservative stemte blankt.

Sarah blev voldtaget: »Man får sit liv taget fra sig«

Menneskerettighedsorganisationen Amnesty har i knap fem år arbejdet for at få lovgivningen ændret, og kampagnekoordinator Stinne Lyager Bech tøver ikke med at kalde dagens vedtagelse »en stor sejr« for voldtægtsofres retsstilling i Danmark:

»Det er meget positivt, at man nu endelig udvider voldtægtsbegrebet til også at omfatte forsvarsløse ofre. Alle voldtægtsofre får nu ligebeskyttelse uanset om de har haft mulighed for at forsvare sig eller ej, eller om de kendte deres gerningsmand på forhånd,« siger hun.

Opgør med gamle regler

Som straffeloven er indrettet i dag, kan voldtægt som udgangspunkt straffes med op til otte års fængsel, mens seksuelle overgreb på forsvarsløse ofre kun kan give op til fire års fængsel - som udgangspunkt. Men den skævhed laves der altså om på nu.

»Man gør op med nogle af de meget gammeldags regler om voldtægt og med nogle forældede rabatordninger til voldtægter inden for ægteskabet. Det er vi meget tilfredse med,« siger Stinne Lyager Bech.

I straffeloven defineres voldtægt som tilfælde, hvor gerningsmanden »tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold.« Fremover vil det også betragtes som voldtægt, hvis gerningsmanden »skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang« eller ved at udnytte at ofret befinder sig i »en hjælpeløs tilstand« på grund af eksempelvis bevidstløshed, stærk beruselse, dyb søvn eller handicap.

Med mandagens lovændring kategoriseres voldtægter desuden ikke længere som sædelighedsforbrydelser, men som seksualforbrydelser.

Ændringerne er blandt andet baseret Straffelovrådets flere hundrede sider lange gennemgang af straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser – en gennemgang, som den tidligere regering tog initiativ til. Straffelovrådet er et stående udvalg nedsat af Justitsministeriet.

Loven er hastet igennem

Venstre, Konservative og Liberal Alliance støtter egentlig store dele af lovforslaget, men endte med at stemme blankt, fordi de er kritiske over for, at regeringen ikke har sendt det endelige lovforslag i høring. V, K og LA ønskede derfor at udskyde lovændringen til næste folketingsår, skriver partierne i betænkningen til loven:

»Lovforslaget indeholder dog mere end 35 ændringer af straffelovens kapitel 24, hvor flere er omfattende og principielle ændringer, som fortjener større opmærksomhed, debat og diskussion fra lovgivere og regering, end den af regeringen fastsatte lovgivningsproces har tilladt«, hedder det. Og senere:

»Samlet set er det mindretallets opfattelse, at lovforslaget unødigt hastes igennem Folketinget«.

Berlingske har i den seneste uge sat fokus på vold- og voldtægtsofres vilkår, mens de forsøger at genvinde en normal tilværelse. Vi har blandt andet fortalt, at voldsofre har langt sværere ved at få den nødvendige hjælp end gerningsmændene har.

Ifølge Danmarks Statistik bliver flere end 300 danskere hvert år udsat for voldtægt. Det reelle tal menes dog at være højere, da mange ikke anmelder forbrydelserne.

Video: Se Folketingets vedtagelse af loven (start: kl. 10:05)