Sløj karakter til den danske folkeskole

De danske elever elsker samarbejde, og de har det godt i skolen, viser OECDs nye undersøgelse. De danske elever er dog så ringe til naturfag, at Københavns Universitet efterlyser national handlingsplan.

Det sku' vær så godt, men i H.C.Ørsteds og Niels Bohrs fædreland går det faktisk rigtig skidt med de store skoleelevers kunnen i naturfag.

Af de 30 OECD-lande i den internationale PISA-undersøgelse er det faktisk kun Mexico, Tyrkiet og Portugal, der opnår ringere resultater end de danske elever i naturfag. Resultatet har vakt bestyrtelse på det naturvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet.

»Vi er meget bekymrede, for det er vores fødekæde, der bliver brudt. Det går den forkerte vej, og det bør bremses nu, bl.a. ved, at naturfag bliver et obligatorisk fag for alle lærerstuderende. Samtidig ser vi gerne, at Danmark i lighed med en række andre lande indfører en national handlingsplan for styrkelse af naturvidenskaben,« siger forskningspolitisk chef på fakultetet Anne-Marie Levy.

Regeringen har i sit finanslovsforslag afsat midler til styrkelse af naturfag, og til det siger Anne-Marie Levy, at »der er sat flere skibe i søen, men vi mangler en plan, så de sejler ind i samme havn«.

Den dårlige placering i naturfag bekymrer også formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen. Han mener dog, at en del af forklaringen kan skyldes, at der ikke er mange skriftlige opgaver i de danske naturfagstimer, der præges af mundtlighed og praktiske forsøg.

»Vi skal passe på, at vi ikke bare ændrer undervisningen for at få bedre resultater i undersøgelserne,« siger Anders Bondo, der er mere bekymret over, at 57 pct. af de lærere, der underviser i natur og teknik, ikke har efteruddannelse i faget.

Så ser det trods alt bedre ud i læsning, hvor kommunerne med varierende styrke har sat ekstra ressourcer ind, siden de første undersøgelser af danske elevers dårlige evner i læsning kom i begyndelsen af 1990erne. Trods indsatsen klarer danskerne sig dog ikke bedre end gennemsnitligt, der er alt for få rigtig gode læsere, ligesom der er 17 procent, der forlader folkeskolen uden brugbare læsefærdigheder.

I matematik klarer de danske elever sig lidt over middel, det er dog især drengene, der trækker det danske gennemsnit op. Kun i Sydkorea og Slovakiet er der større kønsforskelle på drenge og piger.

PISA-undersøgelsen for 2003 testede også eleverne i et nyt tværfagligt område, problemløsning, hvor eleverne ikke kunne nøjes med at bruge ét fags fagområder til at løse opgaverne, og i dette område klarede de danske elever sig allerbedst.

»Danmark var et af de lande, hvor den tværfaglige undervisning først blev indført, og derfor ventede vi også en god placering her,« forklarede professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet ved at fremlæggelsen af rapporten i Undervisningsministeriet i går.

Han stod også for den del af undersøgelsen, der vedrørte elevernes personlige og sociale kompetencer, og her ligger Danmark pænere i den internationale sammenligning. De danske elever trives gennemgående godt i skolen, og få føler sig udenfor. Blandt de bedste resultater er, at de danske elever er meget positivt indstillede over for samarbejde med andre.