Slip traumet med Tetris

80er-spillet Tetris kan både forebygge og mindske posttraumatisk stress. Gavnlige effekter af computerspil stopper ikke ved de farverige klodser.

Illustration: Iris Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Svedige hænder knuger konsollen, mens opspilede øjne stirrer manisk på skærmen. Til skinger bipbip-musik styrter forskelligt formede klodser mod jorden, som meteorer af multifarvet rumskrot, mens tommel­fingrene i krampetrækninger forsøger at følge tempoet og klemme blokkene på plads i bare nogenlunde tilforladelig orden.

Hvis man er nået langt i 80’er-spillet Tetris, kan det være svært at se, hvordan den digitale klassiker skulle kunne lindre traumatiske oplevelser. Men det er lige præcis, hvad forskere på de engelske universiteter Cambridge og Oxford, samt Karolinska Instituttet i Sverige, i år har påvist i det amerikanske tidsskrift Psychological Science.

Her har psykologerne opdaget, at 12 minutters spil Tetris kan fungere som en slags mental vaccine mod de »flashbacks«, som særligt patienter med posttraumatisk stresssyndrom, PTSD, lider af. Især de seks første timer efter en voldsom oplevelse, for eksempel en eksplosion, voldtægt eller et trafikuheld, er afgørende for dannelsen af de livagtige minder. Det samme er søvn, men ved at holde sig vågen og spille Tetris i perioden tyder noget på, at klodserne blokerer den skadelige effekt af den traumatiske oplevelse.

Som at vaske hænder

Da kun de færreste imidlertid har lyst til et slag Tetris umiddelbart efter en voldtægt eller et trafikuheld, har forskerne også undersøgt, om effekten kan opnås på et senere tidspunkt. Og selv om de første seks timer som nævnt er kritiske, tyder resultaterne på, at det også kan lade sig gøre at rense ud i traumerne med tilbagevirkende kraft.

Her er humlen at kombinere hukommelsen med spillet. Det hjælper altså ikke bare at taste løs uden også at genkalde den ubehagelige episode samtidig. En proces, psykologerne bag studiet sammenligner med at genopvarme størknet plastic for derefter at ændre formen på det.

Forskerne bag undersøgelsen tør endnu ikke kalde fundet en decideret kur mod PTSD. Men selv om tanken om Tetris som terapiform umiddelbart kan virke tosset, mener de, at man bør tage spillet seriøst som et nemt alternativ til forebyggelse og behandling.

»Tænk på det som at vaske hænder. Det er ikke et besværligt indgreb, men kan reducere alle mulige sygdomme,« siger forsøgets ledende forsker, professor Emily Holmes fra Oxford, til videnskabsmagasinet New Scientist og sammenligner på den måde en Game Boy i førstehjælpskassen med håndhygiejne inden en operation.

Forskerne overvejer nu, om andre psykiatriske diagnoser med uønskede mentale billeder, såsom depression og bipolar lidelse, også kan afhjælpes med Tetris - og om man kan nå samme effekt med andre computerspil. Kikkerten er blandt andet rettet mod det populære mobilspil Candy Crush.

Og selv om forskerne selv indrømmer, at tanken er sær, har flere nye studier vist en række gavnlige effekter af computerspil. For eksempel viser undersøgelser, at digitale skydespil både skærper spillernes syn, motorik, reflekser og indlæringshastighed. Andre studier viser, at gamere generelt har en tættere hjernebark og kan opnå større kontrol over både tanker og følelser.

Computerspil kan sågar få folk til at føle sig mere sexede, forbedre sociale forhold og afhjælpe stress, angst og ordblindhed, viser videnskaben. Alt sammen effekter, som ellers normalt opnås gennem andre aktiviteter, som at male, spille et musikinstrument, køre bil eller dyrke sport.

Spil som virkemiddel

Der er altså inden for de seneste år kommet større afstand til tanken om computerspil som noget negativt. Hvor spillene før er blevet kaldt spild af tid eller har fået skylden for blandt andet voldelige unge, har flere i dag fået øjnene op for at udnytte spilelementer i virksomheder, på skoler, til genoptræning og i privatlivet.

»Spil formår at få os op i en ufatteligt aktiv tilstand. Og ved at analysere, hvordan spillene får os derop, kan man strukturere hverdagen lidt mere,« siger psykolog Johan Eklund fra Checkpoint Therapy & Consulting, der fokuserer på computerspil.

Han fremhæver, at de digitale spil ofte giver spilleren en fornemmelse af overblik, et tydeligt mål og klar feedback på sine handlinger - mange af de samme elementer, som en erhvervspsykolog ville se på i en veldrevet virksomhed. Den ekstreme modsætning, et fuldstændigt fravær af overblik, mål og feedback, er hvad, der kendetegner depression.

Brugt på den rigtige måde kan computerspil forbedre samarbejde og kreativitet, og blandingen af udfordring og kontrol øger humøret hos spilleren, forklarer Johan Eklund. For enkelte dog så meget, at det bliver et misbrug.

»Nogle bliver ved at vende tilbage til spillene så ofte, at det er et problem. Men vi er ikke ovre i heroin, alkohol eller pengespil. Det er snarere i kategori som sport og sex i overdreven grad. Så sat på spidsen skal man ikke være mere bekymret af at blive afhængig af spil end af de to ting,« siger han.

Ikke kun jubel

Afhængighed er dog én sag, påvirkning noget andet. Og selv om flere studier end tidligere peger på positive virkninger af computerspil, mener flere forskere stadig, at det er for tidligt at komme med entydige resultater. Tilbage til Tetris-forsøget er der da heller ikke kun jubel over resultatet.

Når et spil som Tetris er stærkt nok til at kunne forstyrre dannelsen af et traume, spekulerer forskerne nemlig også i computerspillenes effekt på mere dagligdags minder. Altså om den digitale aktivitet på samme måde kan udviske positive minder eller indlæring. Og for folk, der for det indre blik har genoplevet flyvende figurer i timevis efter en afsluttet Tetris-session, ligger den tanke næppe helt fjern.