Slaraffenland for lykkeriddere

Danmark mangler læger og sygeplejersker. Og lykkeriddere står i kø for at hente dem til landet fra Østeuropa og Asien. Prisen på en indisk læge ligger på cirka en halv mio. kroner.

Travlhed på Rigs­hospitalet. Manglen på læger og sygeplejersker i Danmark har lagt et stort pres på de danske regioner for at finde arbejdskraft i udlandet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I Vejle går Kenneth Christensen desillusioneret omkring. For et halvt år siden havde han ellers fundet en fin fidus. Han skulle sælge sygeplejersker fra Polen til Danmark. Sammen med sin kone Jeanette Nielsen ejede han firmaet JN Consult, som i forvejen hentede polske malere, tømrere og murere til trængende danske håndværksmestre. Og da danske sygehuse nærmest skriger på arbejdskraft, tilbød Kenneth Christensen at hente sygeplejersker fra Polen.

Men noget gik grueligt galt. Kenneth Christensen fik ikke afsat en eneste polsk sygeplejerske, og i dag er JN Consult gået konkurs, mens Kenneth lever som chauffør i et firma i Horsens.

»Det er ikke nogen solstrålehistorie,« vedstår han selv.

For at forstå Kenneth Christensens pludselige iver efter at give en hjælpende hånd til sundhedssektoren, er det nødvendigt at skrue tiden tilbage til sidste efterår. Ved Folketingets åbning gik statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) på talerstolen og varslede nye tider i regeringens ellers fastlåste udlændingepolitik. Statsministeren opfordrede landets regioner og sygehuse til at kigge uden for landets grænser for at finde læger og sygeplejersker.

Fogh-regeringen havde fra sin begyndelse tilbage i 2001 afsat milliarder af kroner for at udrydde de lange ventelister til operationer på landets sygehuse. Patienter skulle behandles senest en måned efter, de havde fået stillet en diagnose. Den strategi var en succes. Ventelisterne skrumpede ind år for år, men den massive mangel på læger og sygeplejersker truede nu med at rulle udviklingen den forkerte vej.

Statsministerens ambitioner blev udmøntet i en samlet strategi for international rekruttering af højt kvalificeret arbejdskraft under navnet »Danmark – et godt sted at arbejde«. Her rettedes kikkerten ud over Europas grænser i jagten på hænder til sygehusene. Samtidig blev der lagt op til, at regionerne skulle oprette pilotprojekter og skabe en koordineret indsats i forsøget på at få udenlandske læger og sygeplejersker til landet.

Hos Danske Regioner, som sygehusene hører under, fik man travlt med at søge efter ledige læger og sygeplejersker i udlandet. Problemet var, at regionerne ingen erfaring havde med det område, så man støttede sig til firmaer og bureauer, der udgav sig for at være specialister.

Berlingske Tidende har fulgt sporet fra strategi til virkelighed og undersøgt, hvordan rekrutteringen foregår i praksis. Vi har talt med samtlige bureauer, som indtil nu har hentet læger og sygeplejersker til danske sygehuse. Ligesom vi har talt med de ansvarlige politikere og embedsmænd fra de fem regioner.

Denne kortlægning af rekrutteringsbureauerne tegner et broget billede af et opblomstrende marked for legal menneskehandel, hvor alt fra fornuftige firmaer til en underskov af lastbilchauffører, radioforhandlere og fusentastere prøver at få del i de mange millioner, regionerne er parate til at betale. For det er en dyr vej at gå.

Den billigste pris for en udenlandsk læge, som Berlingske Tidende er stødt på, er fundet i Region Hovedstaden, hvor man har hentet læger gennem et rekrutteringsfirma til en kvart million kroner pr. person. Oven i den pris skal dog lægges udgifter til blandt andet tolke, interne ressourcer og rejser.

Den gennemsnitlige pris for en læge er typisk det dobbelte, en halv mio. kroner. Penge, som tilfalder det firma, som står for rekrutteringen og sørger for at klargøre lægen til at arbejde på et dansk sygehus.

»Jeg har sat mig grundigt ind i firmaernes priser og resultater. Og jeg er chokeret. Firmaer, som har haft erfaringer med at rekruttere folk til håndværksbranchen mente, at når de nu var så gode til det, så kunne de vel også rekruttere til sundhedsvæsenet. Uden at de vidste – og det er ikke en joke – at vi skulle have garantier for personalets faglige kvalifikationer,« fortæller regionsformand Carl Holst (V) fra Region Syddanmark.

Det bedst kendte eksempel på rekruttering af læger er et pilotprojekt fra Region Midtjylland. En kold decemberdag i fjor landede 31 indiske speciallæger i Danmark. De dumpede ned midt i en buldrende politisk debat, hvor medier og politikere stod på nakken ad hinanden for at møde de nye medarbejdere.

»Det overraskede mig, at der var så stor interesse for os. Vi kom jo bare for at arbejde,« fortæller den indiske læge Anup Chatterjee, som i dag arbejder på Randers Sygehus.

Al fokus i medierne gik på de nye muligheder i sundhedsvæsenet, men der var ingen, der spurgte, hvad det egentlig kostede. Berlingske Tidende er i besiddelse af den rekrutteringsaftale, der blev indgået mellem Region Midtjylland og det dansk baserede firma Expo Consult. Den fortæller historien om en aftale til cirka 15 mio. kroner. Vel at mærke inden de indiske læger var trukket i en hvid kittel i Danmark.

Expo Consult ejes af de indiske brødre Shammi og Vepan Luthra fra Næstved. I erhvervsdatabaser som Greens, BIQ og CVR-registreret er firmaet stort set umuligt at finde oplysninger på. Brødrene Luthra er sønner af indiske diplomater, og en søgning på deres navne og netværk viser, at de indtil i dag primært har beskæftiget sig med handel med video, radio og TV.

Shammi Luthra er således tituleret som direktør og radioforhandler i en stribe firmaer, som alle enten er opløst eller gået konkurs. Vepan Luthra har haft poster i et par af de samme firmaer, A til Z Radio og Video Vision Finans. Begge firmaer er fra Næstved, og begge er opløst i begyndelsen af 1990erne.

Det blev altså dette selskab, som Region Midtjylland uden forudgående licitation valgte til det hidtil største rekrutteringsprojekt i det danske sundhedsvæsen.

Prisen for speciallægerne var – efter en mængderabat på 16.000 kr. – 378.000 kr. per læge plus op til 45.000 kr. til genforening af lægens familie i Danmark. Dertil skal lægges en stribe udgifter til at sende ti danske overlæger til Indien for at vælge lægerne ud samt udgifter til boliger og sprogundervisning i Danmark.

»Opgaven for Region Midtjylland var vores første nogensinde. Det vigtigste var ikke, om vi havde forstand på lægernes faglige kvalifikationer, for regionen stod selv for udvælgelsen af lægerne i Indien. Vores vigtigste opgave var at skaffe regionen adgang til det indiske marked. Og her betyder det meget, at vi som indere kan gennemskue det kringlede indiske arbejdsmarked,« fortæller Vepan Luthra.

Han mener nok, at prisen på læger kan blive lidt lavere med årene, når Expo Consult får større erfaring med det indiske sundhedssystem. Men generelt er han tilfreds med prisen og det arbejde, han har leveret.

Det samme er køberen, regionsformand Bent Hansen (S) fra Region Midtjylland.

»Jo, det ser dyrt ud. Men hvis vi er heldige at have lægerne i nogle år, så ville det have været lige så dyrt at betale overarbejde, vikararbejde og dobbeltløn til danske læger. Hvis vi har de indiske læger i minimum tre år, så kan vi være godt tilfredse. Men hvis de tager hjem efter et år, så har de været alt for dyre,« siger Bent Hansen, som i fremtiden vil rette blikket mod EU, når han skal finde læger og sygeplejersker til regionens hospitaler.

Hvor Expo Consult er et af de få firmaer, som har haft succes med at hente dyre læger til Danmark, så står en underskov af mere eller mindre seriøse firmaer klar i kulissen. Berlingske Tidende har gennemgået bunken af rekrutteringsfirmaer, som har henvendt sig til Region Syddanmark. Der tegner sig et broget billede af alt fra seriøse bureauer til rene lykkeriddere.

Firmaet Poland Forest ApS tilbød så sent som den 8. august i år at skaffe højt uddannede læger og specialister fra Polen. Tilbuddet er afsendt af firmaets salgskonsulent Emilia Szczygielska.

Et klik på hjemmesiden www.polandforest.dk afslører dog med al ønskelig tydelighed, at Poland Forest i overensstemmelse med firmanavnet er specialiseret i at hente skovarbejdere til Danmark. Det bekræftes da også af firmaets nyansatte kundechef Michael Staalsen, som aldrig har hørt om, at hans firma skulle sælge sygeplejersker og læger.

»Det kommer som en overraskelse for mig, at vi på noget tidspunkt skulle have tilbudt arbejdskraft til den danske sundhedssektor,« fortæller Michael Staalsen.

Udbyder I ikke læger og sygeplejersker længere?

»Ikke mig bekendt. Og jeg er ansat som kundechef, så jeg burde vel vide det.«

Så I har ikke særlige kvalifikationer til at spotte læger og sygeplejersker til det danske sundhedsvæsen?

»Nej, det vil jeg ikke sige.«

Hvem er det, I henter til Danmark?

»Vi rekrutterer inden for skovbrug og byggeri,« siger Staalsen, som dog gerne går ind på det lukrative sundhedsområde:

»Hvis du hører om nogen, der mangler arbejdskraft, må du gerne ringe,« siger han.

Så havde Kenneth Christensen fra JN Consult, som vi mødte i indledningen af denne artikel, et mere konkret tilbud. Firmaet har som nævnt specialiseret sig i at hente murere, tømrere og malere til små danske håndværksmestre. Men Kenneth Christensen var ikke bleg for at hive en håndfuld sygeplejersker med til Danmark i samme ombæring.

Helt konkret tilbød han i januar sygeplejerskerne Anna, Jwona, Wioletta, Anka, Renata, Magda og Kasia, som alle er mellem 30 og 40 år og har fire til femten års arbejdserfaring. Prisen var fast:

»54.000 om måneden i et halvt år. Så kunne de selv ansætte dem efter det halve år,« siger Kenneth Christensen.

Per styk?

»Ja, per styk om måneden.«

Og det sagde Region Syddanmark nej til?

»Ja,« fortæller Kenneth Christensen, som siden er gået konkurs med sit firma.

Et tredje rekrutteringsbureau, Pinewood House, har efter eget udsagn 150 sygeplejersker i arbejde i forskellige lande. Firmaet er i Skandinavien repræsenteret af Elizabeth Mielec, som leverer dette lukrative tilbud til Region Syddanmark:

»Udgifterne til etablering af ansættelsesforholdet, rejser mm. vil normalt ikke overstige 50.000 kr. Men dette beløb tilbagebetales af den ansatte over de første 12 måneder, hvilket er muligt, da lønningerne i Vesteuropa, Canada og USA langt overstiger den løn, som de ansatte har mulighed for at oppebære i deres hjemland.«

Med andre ord kan Pinewood House tilbyde asiatiske sygeplejersker helt gratis til regionerne, hvis blot sygeplejerskerne får en kontrakt på mindst et år. Til gengæld skal sygeplejerskerne selv tilbagebetale ’rejse- og boligudgifter’ for 50.000 kroner til mellemhandlerne i Pinewood House.

»Jeg har kun hørt om sådanne aftaler inden for prostitutionsbranchen,« siger regionsformand Carl Holst, som i dag har valgt at gå helt nye veje. Han har droppet alle bureauer og satser i dag på selv at hente lægerne og sygeplejerskerne til regionen fra Tyskland og Østrig, hvor der er ledig arbejdskraft.

»I Region Syddanmark har vi ikke haft et eneste eksempel på rekruttering igennem bureau, som er sket bedre og billigere og med en langsigtet værdi, end det vi selv er begyndt på. Det er for dyrt at få dem hertil, og det bliver endnu dyrere, når de er her. Vi har ikke rekrutteret en eneste – ikke én eneste – som vi ikke efterfølgende har måttet give ekstra sprogundervisning,« fortæller han.

I næste måned skal det vise sig, om Region Syddanmark får held med sin nye strategi. Her afholder regionen i samarbejde med de østrigske lægeorganisationer den første af to jobmesser. Her garanterer regionsformanden, at han kan hente højt kvalificerede speciallæger til en helt anden pris.

»Vi regner med, at det, som det koster at rekruttere en enkelt læge gennem et rekrutteringsfirma, kan vi holde to jobmesser for; en i Tyskland og en i Østrig. Her vil vi trække 15-20 læger til Danmark per messe. Du må gerne notere det ned og prøve mig af en gang i november,« siger Carl Holst.

Carl Holst vil med andre ord trække 30-40 speciallæger til Danmark for prisen på én enkelt læge fra Indien – altså godt 10.000 kroner stykket. Derfor har han kommunaliseret en opgave, som ifølge hans ideologiske ståsted burde ligge i privat regi.

»Ja, er det ikke skægt, at venstrefløjssocialdemokraten Bent Hansen sværger til det private, mens højrefløjsliberalisten Carl Holst sværger til det offentlige. Det er jo ikke til at have med at gøre. Politik er jo ikke til at styre, for fanden…,« siger Carl Holst.

Til det griner Region Midtjyllands Bent Hansen: »Det er godt nok mange år siden, at jeg er blevet kaldt en venstrefløjssocialdemokrat.«