Han førte formentlig pistolen i et af danmarkshistoriens mest afgørende mord. Alligevel kom han først for retten fem år efter mordet og blev løsladt efter sølle seks års afsoning. Louis Nebel, digterpræstens Kaj Munks morder, fik en blid skæbne sammenlignet med mange andre af Anden Verdenskrigs forbrydere. Spørgsmålet er, om USA – ellers vores allierede – kom præstemorderen til undsætning?

Det daværende CIA hyrede i Anden Verdenskrigs sidste år flere hundrede nazister som dobbeltagenter, viser bl.a. nyligt frigivne amerikanske krigsdokumenter. Schweiziskfødte Louis Nebel var en af dem.

Det danske politi gjorde et stort arbejde for at opklare mordet på Kaj Munk. Alligevel trak retsopgøret mod Louis Nebel ud i årevis, og han og hans fire medgerningsmænd undgik dødsstraf. Først i 1949 kom Nebel for retten, han blev idømt 16 års fængsel, men blev i 1952 benådet.

Ingen beviser for amerikansk pres

Spørgsmålet i lyset af de nye oplysninger om Nebels dobbeltagentvirksomhed er, om det var pres fra USA, der skånede Nebel for dødsstraf og fik ham løsladt før tid? Som dokumenteret i Berlingske-singlen »... så læg en blomst i mit navn« kom der henvendelser til Danmark fra amerikansk side, mens Nebel ventede på at komme for retten:

»Det er da tænkeligt, at det lykkedes for amerikanerne at forhale retssagen, så Munks mordere i sidste ende undgik dødsstraf. Befolkningen var i de år chokeret over, at Nebel slap så billigt, som han gjorde,« siger Søren Espersen, DFs historiekyndige udenrigsordfører.

Per Stig Møller (K), formand for Udenrigsudvalget og forfatter til flere bøger om Kaj Munk, kalder det et »utroligt interessant« uafklaret spørgsmål, om amerikanerne forsøgte at påvirke det danske retsvæsen:

»Nebel blev jo dømt og fik en hård straf indledningsvis. Problemet er benådningen i 1952. Man kan ikke afvise, at amerikanerne havde en finger med i spillet da,« siger Per Stig Møller, som forestiller sig, at man i Rigsarkivet sagtens kan finde eksempler på sådanne »henstillinger«:

»Men jeg har ingen beviser eller indicier for sådan en påstand. Så skal vi have gang i helt ny forskning,« siger han.

En krigssituation er aldrig sort-hvid

Trods de 70 år, der er gået siden Munk-mordet, er historien og de nye oplysninger om Louis Nebel både aktuelle og relevante, mener såvel Espersen som Møller:

»Det viser bare, at en krigs- og krisesituation altid er utroligt beskidt og aldrig sort-hvid. Sådan er det også i dag. Der foregår så beskidte ting, at man ikke holder ud at tænke på det. Men jeg vil ikke fordømme amerikanerne for det. I sådanne situationer må en magt handle, som den bedst kan. Man må huske på, at krigen i 1944-45 endnu ikke var forbi, og amerikanerne måtte tage de typer, som virkede tilpas troværdige, når de skulle sendes tilbage ind i fjendens lejr som spioner,« siger Søren Espersen.

Efter sin benådning og løsladelse fra det danske fængsel etablerede Louis Nebel sig i Tyskland med job og ny familie. Det sidste livstegn fra ham er et brev dateret 1953. Hvad der siden blev af Kaj Munk-morderen og dobbeltagenten, står hen i det uvisse.