Slaget om sandheden fortsætter

Værdikampen om afviste flygtninge nåede natten torsdag sit højeste, da politiet havde ryddet Brorsons Kirken for afviste irakere. Sagen om hjemsendelserne er langt mere kompliceret og fortsætter.

Demonstranterne foran Brorsons Kirke kunne intet stille op, da politiet natten til i går slog til og rømmede kirken. De 19 afviste irakere, der blev pågrebet, sidder nu i Sandholmlejren, og venter på udvisning - syv afviste irakere blev sendt ud af landet i går. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andreas Hagemann Bro

Kirkens fredhellige rum er krænket, hedder det. Kirkerummet har været udsat for »forfærdelige ødelæggelser«, har præst Per Ramsdal meddelt.

Han er »i chok« og har tilsyneladende lagt sig.

Berlingske Tidende ser sig om i kirkerummet i Brorsons Kirke. Ødelæggelserne efter politiets storm på kirken om natten for at anholde de irakiske asylsøgere er ikke umiddelbart synlige. Kirketjeneren trækker på skuldrene og skal »ikke kunne sige noget om« ødelæggelser. Måske er det »mere nede i kælderen,« foreslår han: »Men så skal vi spørge Kirkeasyl, om vi kan gå derned.« Støttegruppen for de afviste irakere, Kirkeasyl, har åbenbart råderet over krypten.

»De kom jo ind hernede,« siger Sigurd Jacobsen, medlem af støttegruppen og viser rundt nede i kirkens kælder, hvor de afviste irakiske asylsøgere boede. Han fortæller, hvordan irakerne ved politiets indtrængen flygtede op i kirkerummet ovenpå og stillede sig ved alteret. Berlingske Tidende, Kristeligt Dagblad, Ritzau og Politiken noterer ned. Senere lyder tophistorien på sidstnævntes netavis: »Irakere klamrede sig til alteret«.

Hvordan det stemmer overens med, at irakerne gik med politiet – modløse, men uden modstand – fremgår ikke.

Socialdemokrat Poul Nyrup Rasmussen siger, han er »dybt rystet over den kynisme, som synes at have sat sig fast i det danske samfund«. Vicestatsminister Lene Espersen (K) roser politiet. Politiet roser også politiet. Og demonstranter, der om natten forsøgte at hindre bussen i at køre af sted med irakerne, taler om »politivold« (se videoerne på Berlingskes hjemmeside).

Kompliceret sandhed
Det er således blevet et slag om sandheden.

Men sandheden er kompliceret. Den er mere indviklet end sloganet: »Asyl til alle – nu«. Mere vanskelig end omkvædet: »De kan jo bare rejse lige som alle dem, der tager på ferie dernede.«

Kort fortalt var der oprindeligt 265 af slagsen. 121 er i dag forsvundet. Enten er de rejst hjem, rejst videre eller gået i skjul. 13 rejser frivilligt hjem med starthjælp. 13 er allerede tvunget hjem – heraf de syv i går. Ud af 195 afviste asylsøgeres sager, som i august er blevet forelagt ambassaden i Bagdad, har Danmark fået svar fra de irakiske myndigheder på cirka 160. Af disse modtager irakerne gerne de 53. De resterende cirka 107 kommer en delegation nu til Danmark for at afhøre. Nogle af dem har mistænkelige papirer. Flere af dem er måske ikke en gang irakere. Altså: Flere af de afviste irakiske asylsøgere er måske ikke irakere.

Politiet anbragte i går morges de pågrebne irakere fra Brorsons Kirke i Sandholmlejren. Der var blot tale om 19 irakere. En mindre fangst i den store sag. Men også 19 meget symbolske irakere, forstår man.

»Kunstnere rystet over politiets brutalitet«, hedder en overskrift senere da Politikens netavis har kørt »Irakere klamrede sig til alteret« i et stykke tid.

Uvis skæbne
Vi går rundt, hvor slaget har stået. Det første store rum i Brorsons Kirkens kælder har tydeligvis huset irakiske mænd. Der ligger håndvægte på gulvet. Et opslag om ønsker til DVD-film som adspredelse lister følgende: »Terminator – Salvation«, »Transformers« og »The International«. Madrasser er spredt ud over gulvet og stadig med sengetøj og puder.

En dør ind til rummet er brækket op. En dør til et tilstødende rum er slået ind. Ellers synes alt forladt, som er de, der sov her, blot stået roligt op og har forladt lokalet. Den sidste ituslåede dør fører ind i et rum, hvor der står barne- og klapvogne og findes skifteplads. Her ligger flere madrasser (se video på Berlingskes hjemmeside). Lugten er indeklemt. Som i et omklædningsrum. På et bord i mændenes rum ligger nogle efterladte terninger og en gratisavis opslået op på overskriften »Sorte jobudsigter i Nordjylland«.

»Jeg er dybt berørt. Det er frygteligt, at de er på vej til en uvis skæbne i et krigshærget land,« siger pressetalsmand Sigurd Jacobsen fra Kirkeasyl.

Adspurgt om, hvordan det stemmer overens med, at alle de afviste asylsager er behandlet individuelt – op til flere gange – samt at svenskerne har sendt flere tusinde retur til Irak, svarer pressetalsmanden: »Man burde jo eksempelvis få en humanitær opholdstilladelse, hvis man er syg. Svenskerne sender ikke folk til de farligste provinser.«

Hvor mange af de »danske« afviste irakere, der er syge eller kommer fra »farlige provinser«, ved ingen af os.

De fleste er her endnu
Efter natten til torsdag er sagen afgjort, ifølge flere medier. De ombejlede og forkætrede irakiske asylsøgere, der gennem flere måneder har påberåbt sig kirkeasyl for ikke at blive tvangshjemsendt, bliver sat på fly og fragtet til Irak. En sørgelig dag i Danmarks historie, hævder nogle. »Der opstod et meget rørende øjeblik, da irakere inde i bussen vinkede ud til folk,« som Sigurd Jacobsen siger.

Nødvendigt, siger andre: »Vi lever nu engang i et demokratisk samfund, som bygger på, at man overholder landets love og regler – og man får altså ikke særbehandling, fordi man besætter en kirke,« siger justitsminister Brian Mikkelsen (K) til Berlingske Tidende.

Uanset, hvad sandheden og rigtigheden måtte være, er faktum, at størstedelen af de afviste irakere stadig vil befinde sig i Danmark i lang tid fremover.

Ret beset er det åbenbart ligegyldigt for udmøntningen af afgørelsen på deres sager, om de sidder i kirken eller befinder sig andre steder. Med mindre de er i stand til skjule sig. Kirker i Danmark er ikke fredhellige. Har heller aldrig været det, lyder det fra historikere. Den slags hørte til under middelalderens katolicisme.

Præst Per Ramsdal er ikke enig. I hvert fald ikke moralsk. Han udtalte sig tidligt i går morges til TV2 News: »Jeg kommer ind i kirken på et tidspunkt, hvor irakerne havde forsamlet sig oppe ved altret. De stod ved billedet af den lidende Kristus på korset; der stod de med deres børn og babyer, og så var der fyldt med kampklædt politi med visir, knipler og hjelme i resten af kirken. Det kunne jeg ikke bære at se.«

Efter denne »krænkelse af kirkens frirum« gik Per Ramsdal hjem i præsteboligen. Og satte telefonsvarer på. Han giver »ikke flere interviews i dag,« siger den.