Sladrehank i brystet skal redde liv

Tusindvis af danskere, der har været ramt af en blodprop, har nu udsigt til at kunne få indopereret en lille monitor i brystet, som slår alarm, hvis der er tegn på, at et nyt hjerteanfald kan være på vej.

52-årige Majse Gall er blandt de danske hjertepatienter, der nu har fået indopereret en lille chip i brystet, der advarer lægerne, hvis der er tegn på, at en blodprop er på vej. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et stort antal hjertesyge danskere får nu indopereret en lille chip i brystet, som konstant holder øje med deres hjerterytme og slår alarm ved de første tidlige tegn på, at for eksempel en ny blodprop er under opsejling.

I dag opdager mange patienter, som tidligere har været ramt af en blodprop, ikke selv tegnene på, at der på ny er opstået forstyrrelser af hjerterytmen, før det er for sent, og der er sket uoprettelige skader på hjertet eller en blodprop i hjernen, som risikerer at koste dem livet.

Forventningen er derfor, at en såkaldt hjertemonitor både kan redde liv og spare penge, fordi det bliver det muligt at sætte ind med behandling så tidligt, at man også undgår en masse kontrolundersøgelser og indlæggelser.

Det er perspektiverne, efter at læger på Rigshospitalet i samarbejde med forskere på Aalborg Universitet nu indleder et forsøgsprojekt med deltagelse af cirka 3.000 patienter, som tidligere har været ramt af en blodprop i hjertet.

Halvdelen af dem vil få den traditionelle behandling med medicin og jævnlige kontroller. Den anden halvdel vil få implanteret en hjertemonitor under huden tæt på brystbenet i form af en få centimeter lang chip, som døgnet rundt måler og optager deres hjerterytme. Oplysningerne – de samme, som man får via et hjertekardiogram – bliver sendt til computere i Tyskland, og systemet er designet til atopdage bestemte alvorlige uregelmæssigheder – forstyrrelser i hjerterytmen.

Når de forekommer, får lægerne på Rigshospitalet og i Aalborg en e-mail og kan inden for få timer tage kontakt til patienten, så der kan skrides ind med den fornødne behandling.

I mange tilfælde vil det blot være nødvendigt for eksempel at ændre på den blodfortyndende medicin. Her er tidshorisonten, at det skal ske inden for et par dage. I andre tilfælde kan hjerterytmen være kommet ud af sin normale takt i så alvorlig grad, at man alarmereren ambulance, ogpatienten for eksempel skal have en pacemaker inden for et halvt døgn.

»Vi har længe ledt efter en biomarkør, som kan forudse og spotte, når det er ved at gå galt, så vi kan få hevet folk ind til behandling i tide. Hjerterytmeforstyrrelser har vist sig at være en rigtig god markør, og med hjertemonitoren har vi nu forhåbentligt fået en brugbar »sladrehank«,« siger hovedmanden bag projektet, afdelingslæge Christian Jøns fra hjertecentret på Rigshospitalet.

Metoden kan blive meget udbredt

Cirka 10.000 danskere rammes hvert år af en blodprop i hjertet, og syv ud af ti oplever efterfølgende at blive indlagt med en ny blodprop eller andre hjerterelaterede lidelser som for eksempel en dårlig pumpefunktion. Det harvist sig, at mange patienter måneder forinden har udviklet hjerterytmeforstyrrelser, men at en del ikke selv lægger mærke til det, hvis symptomerne f.eks. viser sig, mens de sover. Det er her, hjertemonitoren kan komme ind i billedet.

Lægerne anslår, at op mod 15 procent af de danskere, som rammes af en blodprop i hjertet, ville kunne få gavn af chippen – udover de fem procent, der er så udsatte, at de får indopereret en såkaldt hjertestøder, som også registrerer og overvåger de samme oplysninger som hjertemonitoren.

En lignende monitor bruges allerede i dag til at undersøge og stille diagnose på folk, der for eksempel hyppigtbesvimer, og lægerne bag projektet ser også for sig, at den kan blive relevant i endnu flere sammenhænge, efterhånden som teknologien udvikles.

»Det vil måske også kunne blive muligt løbende at måle aktivitetsniveau, temperatur og for eksempel tage blodprøver, at måle blodsukker og hvor meget væske, man har i kroppen etc. Når der sker bekymrende ændringer i værdierne, vil man så kunne reagere hurtigt. Man kan godt forestille sig, at et stort udsnit af befolkningen om fem-ti år vil kunne have gavn af en eller anden form for biomonitorering,« siger Peter Karl Jacobsen, overlæge på Rigshospitalet.

I Hjerteforeningen ser professor Gunnar Hilmar Gislason store perspektiver for behandlingen af hjertepatienter:

»Det kan helt klart blive en gevinst, at man nu dels får belyst, hvor mange der får hjerterytmeforstyrrelser, og dels får nye muligheder for at give en bedre, mere målrettet behandling.«