Skyr og kokosolie er ikke problemet: Dansker, du er mere usund, end du tror

Det er ikke sundhedshysteri, der er danskernes største problem. Det er vores stadig alt for høje forbrug af alkohol og tobak, lyder opråbet fra Sundhedsstyrelsens direktør.

Danskerne spiser sund og proriterer øko-varer. Men er vi så sunde som vi går rundt og tror? Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

På de dage, Søren Brostrøm går ned i supermarkedet, er det ikke den sunde skyr og kokosolie, der stikker ham i øjnene. Det er de mange mælkeprodukter fyldt med sukker, sodavanden, slikvarerne og tobakken oppe ved kassen. Dem, der stadig er med til at gøre vores helbred dårligt.

»Jeg tilhører ikke koret af dem, der mener, at danskerne er blevet mere sundhedshysteriske. Der er altid nogle maddiller og diæter, der kører ud af en tangent. Jeg er langt mere bekymret over, at danskernes folkesundhed står i stampe.«

Direktøren for Sundhedsstyrelsen har siddet på sin post i et års tid. Når han ser på danskernes sundhed anno 2016, vil han ikke male fanden på væggen. Vi har rykket os med museskridt på eksempelvis alkoholforbruget. Alligevel kan han ikke dy sig for at liste det op i »grove, runde tal«:

Hver femte dansker drikker for meget. Hver sjette dansker er daglig ryger. Hver syvende dansker er svært overvægtig, og hver anden dansker er overvægtig.

Tal, der i hans øjne står i stærk kontrast til debatten om sundhedshysteri, eksperter rejste i søndagens udgave af Berlingske. Det kan godt ske, at der findes lommer i samfundet med løbe-ivrige, nul-sukker og rawfood-glade danskere.

Løfter man til gengæld blikket over hele nationen, er der stadig stærkt usunde vaner at ændre, lyder det.

»Jeg frygter, at danskerne endnu gang lukker øjnene for, at vi faktisk halter bagefter lande som Norge og Sverige, hvad angår vores folkesundhed. Vi har flere tilfælde af kræft, danskerne er mere syge og det går dem dårligere, når de bliver behandlet. Debatten om sundhedshysteri bliver en lukket boble for de stærke i samfundet. Er det skyr eller spelt, der redder os? Vi risikerer at fjerne fokus fra det væsentlige: At samfundet kunne spare millioner, hvis folkesundheden blev bedre,« siger han.

Søren Brostrøm drømmer om et tobaksfrit Danmark. Ifølge ham kunne vi skære halvdelen af kræfttilfælde væk i Danmark, hvis tobakken kom helt væk fra samfundets hylder.

Han drømmer også om, at danskerne indser, at sundhed ikke kun er krop og kost. Det er også det mentale.

»Depression og angst er blevet folkelidelser på samme vis som ondt i ryggen. Men det er mere ok at tale om sin ryg end ens mentale tilstand. Når man i samfundet taler om det robuste menneske, og det bliver beskrevet som en kvalitet i jobopslag, er det ikke med til at forbedre vores åbenhed overfor, at nogle danskere er sårbare og har en psykisk lidelse. Vi skal blive bedre til at tale om det,« siger han.

Eksperter har talt om, at sundhedshysteriet og det store fokus på vægttab har været med til at stigmatisere overvægtige mennesker. Men Søren Brostrøm køber ikke ideen om, at sundhed er blevet et større konkurrenceparameter i dag. Sådan har det altid været, siger han.

Hvad der til gengæld har ændret sig markant, er den stigende ulighed i sundhed.

»Der er jo bydele i Danmark, som ligger lige ved siden af hinanden, men hvor der er kæmpe forskelle i levetid. Det kan vi som samfund ikke være bekendt. Sundhed fortæller i dag en del om sociale skel. Det gør rygning også.«

På det år, han har været direktør, er det kommet bag på Søren Brostrøm, hvor udfordrende det er at være sundhedsautoritet i dag. Folk henter selv viden og inspiration fra nettet og ser dem selv som hver deres egen ekspert.

»Det er en kæmpe styrke, at patienter og borgere kan møde velforberedte op. Den udvikling har jeg selv set som læge. På et højere niveau udfordrer det os som styrelse, fordi folk møder os mere med armene over kors, end de hidtil har gjort. Et eksempel på det er børnevaccinations-programmet, hvor vi har udfordringer med at få tilslutning fra forældre og det bekymrer os. Børnevaccinationer er jo i sig selv det største gennembrud for folkesundheden. Det glemmer folk. Vi skal genfortælle, at mæslinger er en forfærdelig sygdom, og at børn kan blive blinde af det og i værste tilfælde dø.«

Søren Brostrøm erkender det blankt. Sundhedsstyrelsen skal også genfortælle, hvorfor man overhovedet skal lytte til en institution som dem. Hvorfor man skal spidse ørerne, når de siger, at danskerne ikke er så sunde, som de måske går rundt og tror.

»Vi har ikke været gode nok til at være tilstede og blande os mere. Det har givet anledning til stor selvransagelse hos os. Det er kommet bag på mig, hvor vanskeligt det er at være en autoritet og fastholde den rolle overfor befolkningen. Det post-faktuelle samfund er i den grad en virkelighed for os,« siger Søren Brostrøm.