Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det skulle være sikkert og vist, at sydfynboerne og sydsjællænderne natten til søndag får sig en skyller af den slags, der potentielt kan oversvømme kældre og udfordre trafikken.
DMI varsler op mod 35 millimeter vand i løbet af natten, og derudover lokal risiko for skybrud, der som bekendt kræver mere end 15 millimeter vand på 30 minutter.
Varslingen er aktuel for Lolland Falster, Sydsjælland, Stevns, Slagelse Kommune og de tre sydfynske kommuner; Svendborg, Langeland og Ærø.
DMIs varsel strækker sig fra midnat og frem til klokken 09.00 søndag morgen.
Dermed kan de omfattede områder med fordel følge de anvisninger, der altid gør sig gældende, når der er udsigt til store regnmængder: sikring af kælderen og andre lavtliggende områder og generel opmærksomhed i trafikken, hvor det ikke ufarlige aquaplaning nemt kan blive et tema.
Det har i det hele taget været en travl lørdag hos Danmarks Meteorologiske Institut, der har været udfordret af et omskifteligt vejr, der ikke rigtig har villet bestemme sig. I lange perioder så det eksempelvis ud til, at Bornholm ville blive hårdt ramt i løbet af lørdagen, men solskinsøen synes at være sluppet nådigt i denne omgang.