»Skulle der lig på bordet, før man tog vores sikkerhed alvorligt?«

De danske myndigheder har ikke taget truslen mod danske jøder tilstrækkeligt alvorligt, mener Dan Rosenberg Asmussen, formand for Mosaisk Trossamfund.

Foto: Thomas Lekfeldt. Dan Rosenberg, formand for Mosaisk Trossamfund, foran synagogen i København, da blomsterne blev fjernet torsdag den 5. marts.
Læs mere
Fold sammen

I slutningen af august 2014 satte Dan Rosenberg Asmussen og Jonathan Fischer, henholdsvis formand og næstformand for Mosaisk Trossamfund, sig sammen og skrev følgende:

»Kære Justitsminister Karen Hækkerup. Tak for din besvarelse af vores henvendelser af 28. juli og 22. august 2014. Vi sætter naturligvis pris på, at du tager afstand fra, at danske jøder udsættes for chikane og overfald. Vi havde nok forventet, at Justitsministeren ville se sig tid til at mødes med Det Jødiske Samfund i Danmark for at drøfte situationen. Ikke mindst fordi, vi har bedt dig prioritere et møde snarest muligt.«

De to repræsentanter for det jødiske samfund beskriver videre i brevet de angreb, der har været på jødiske institutioner i Europa de seneste år: 19. marts 2012 blev fire franske jøder myrdet ved en jødisk skole i Toulouse, og 24. marts 2014 blev fire mennesker myrdet ved det jødiske museum i Bruxelles.

»Vi advarer mod, at der også i Danmark skal ske lignende hændelser, inden Justitsministeren og øvrige relevante myndigheder tager truslen mod danske jøder alvorligt,« lyder det i brevet fra de to.

15. februar i år skete det jøderne i Danmark havde frygtet: Vagten Dan Uzan blev myrdet foran synagogen i København.

Berlingske er taget på besøg hos Dan Rosenberg Asmussen, der torsdag aften i denne uge var med til at fjerne blomsterne foran synagogen i København. Terrorangrebet i København og drabene på Finn Nørgaard og Dan Uzan er rykket lidt længere væk, og nu melder eftertanken sig.

Efter angrebet i København har jødernes sikkerhed været øverst på dagsordenen og på forsiden af aviserne. Men alt for sent, mener Dan Rosenberg Asmussen:

»Jeg sidder lidt med den følelse, at der skulle lig på bordet, før man har taget vores sikkerhed alvorligt,« siger han.

Efter tre breve fra Det Jødiske Samfund i sommeren og efteråret sidste år blev Dan Rosenberg Asmussen 17. september indkaldt til et møde i Justitsministeriet hos tidligere justitsminister Karen Hækkerup (S):»Det tog lang tid at få det møde. Først efter tredje brev kunne ministeren mødes med os, dagen før et samråd om netop jødernes sikkerhed indkaldt af Venstre. Jeg er overrasket over, at der skulle tre breve til, før ministeren følte sig kaldet til at tage et møde med os,« siger Dan Rosenberg Asmussen.

Ifølge ham måtte det jødiske samfund i Danmark gå tomhændet hjem fra mødet:

»Vi beder om politi foran synagogen og den jødiske skole i København, men der sker ikke noget efter mødet med Karen Hækkerup.«

Efter terrorangrebet i Paris på Charlie Hebdo og et jødisk supermarked i Paris i sidste måned sendte Det Jødiske Samfund endnu en rykker. Denne gang til Karen Hækkerups afløser, Mette Frederiksen (S):

»I løbet af sommer og efterår sidste år henvendte vi os 3 gange til tidligere justitsminister Karen Hækkerup om danske jøders sikkerhedssituation. Vi efterspurgte helt konkret en tilstedeværelse af Københavns Politi ved Carolineskolen, når børnene kommer og går fra skole, samt ved synagogen og vores menighedshus i Krystalgade ved større arrangementer,« skrev Mosaisk Trossamfund i brevet til Mette Frederiksen 13. januar.

»Efter Paris var vi rystede ligesom alle andre, og vi hæfter os ved, at regeringen denne gang tager vores bekymringer meget alvorligt. Vi skriver til Mette Frederiksen, og vi får et møde dagen efter. Hun viste en helt anden parathed og tog danske jøders sikkerhedssituation dybt alvorligt. Hun betonede på mødet, at danske jøders sikkerhed aldrig skal blive et ressourcesspørgsmål,« siger Dan Rosenberg Asmussen.

Men herefter går det for langsomt:

»Det var sådan set et okay møde. Vi forstod det som om, at der kom en konkret sikkerhedsvurdering af jødiske institutioner, og kort tid efter får vi en henvendelse fra PET, der vil gennemgå sikkerheden ved alle jødiske institutioner. Der bliver sat en proces i gang, og jeg kan jo ikke sige, at Mette Frederiksen har afvist os. Men det gik bare alt for langsomt,« siger Dan Rosenberg Asmussen.

Første lørdag efter terrorangrebet i Paris stod der to betjente i hver sin ende af gaden ved synagogen ved afslutningen af gudstjenesten om lørdagen. Ugen efter holdt der en politibil i gaden ved afslutningen af gudstjenesten, hvor der er mange mennesker. Under selve gudtjenesten var der intet politi ved synagogen. Men herefter var der ingen betjente ved synagogen, hverken under eller ved afslutningen af gudstjenesten.

»Vi oplevede ikke, at der skete noget efter Paris. PET har ikke kommunikeret til os, at der skulle være sket ændringer i sikkerhedsniveauet,« konstaterer Dan Rosenberg Asmussen.

Kritikken er ikke ny, og Københavns Politi har flere gange efter terrorangrebet 14. og 15. februar påpeget, at sikkerheden omkring jødiske institutioner var blevet hævet efter terrorangrebet i Paris.

»Det er svært at snakke om sikkerhed uden at kompromittere den, men jeg kan bare konstatere, at den synlige bevogtning, som vi gentagne gange havde bedt om, aldrig kom,« svarer Dan Rosenberg Asmussen.

Den 14. februar klokken 15:31 ramte terroren København, da 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein åbnede ild mod et debatmøde med den svenske tegner Lars Vilks på Østerbro. 55-årige Finn Nørgaard blev dræbt, og fire betjente såret. København var i alarmberedskab.

Kort efter angrebet på Krudttønden ringer Det Jødiske Samfund og beder om politibevogtning ved jødiske institutioner.

»Jeg kan konstatere, at politiet først kommer efter, at vi har ringet. Men jeg kan ikke udelukke at politiet også ville have reageret uden vores henvendelse« siger Dan Rosenberg Asmussen.

Natten mellem den 14. og 15. februar bliver den 37-årige vagt i Det Jødiske Samfund Dan Uzan myrdet foran synagogen. Dan Rosenberg Asmussen informeres umiddelbart efter skyderiet af et medlem, der bor ved siden af synagogen, hvorefter et særligt beredskab i det jødiske samfund samles øjeblikkeligt.

»Der var politi den nat, og det er vi dybt taknemmelige for. Vi må ikke blande tingene sammen, men jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at de kommende redegørelser kommer til at vise, at sikkerhedsniveauet var godt nok frem til den lørdag. Jeg håber, at redegørelserne ovenpå det her forløb fører frem til det, som vi allerede har konkluderet for lang tid siden: At jødiske institutioner desværre er potentielle mål for ekstremister, og at der derfor skal være politi til stede, som kan være i stand til at dæmme op for terrorhandlinger,« siger Dan Rosenberg Asmussen.

I forbindelse med drabet på Dan Uzan har det været fremme, at de to betjente kun formår at affyre et skud mod gerningsmanden.

»Jeg har hørt mange sige, at de politifolk, der var på stedet, skulle have udtalt, at det var mange år siden, at de havde skudt med de våben, som de var udstyret med. Det er ikke nogen god situation at bringe en betjent i. Jeg har den grundlæggende holdning, at når man posterer politi, så skal betjentene være korrekt briefet og uddannet til at løse den konkrete opgave,« siger Dan Rosenberg Asmussen.

Fra politisk side har der været stor opbakning til Det Jødiske Samfund i Danmark i ugerne efter attentatet. Men Dan Rosenberg Asmussen frygter, at det hurtigt bliver hverdag igen.

»Vores forventninger er helt umisforståelige: Der er behov for fast bevogtning ved jødiske institutioner på udvalgte tidspunkter. Men det, som vi forventer er åbenbart ikke noget, som dansk politi hidtil har kunnet eller villet tilbyde,« siger Dan Rosenberg Asmussen.

Det er især ved synagogen i Krystalgade i det indre København og ved den jødiske skole, Carolineskolen, på ydre Østerbro, at der er behov for bevogtning, mener Dan Rosenberg Asmussen.

På Carolineskolen har forældrene i et brev til statsminister Helle Thorning Schmidt (S) bedt om bedre bevogtning.»For forældrene er det efter drabet ikke tilpas tryghed, at der kun er politi om morgenen og eftermiddagen. Vi har det alle sammen sådan, at vi gerne vil tro på et fredeligt og åbent samfund. Skolebørn og bevæbnede betjente føles ikke rigtigt. Men historien viser os, at det desværre er nødvendigt,« siger Dan Rosenberg.

I dag får Det Jødiske Samfund allerede penge af staten til adgangssikring og sikkerhedsforanstaltninger.

»Men der er behov for at supplere disse elementer med fysisk tilstedeværelse af politi. Vores bekymring er, at selvom der er en erkendelse af et højt trusselsniveau mod jødiske institutioner, så synes vi ikke, at der er den nødvendige sammenhæng med de metoder, der tages i anvendelse for at imødegå truslen.«

Dan Rosenberg advarer samtidig mod det stigende antal antisemitiske overgreb og hate crimes, som jøder i Danmark oplever.

»Det er vigtigt at sondre mod alvorlige hate crimes mod jøder og så truslen om terrorangreb. Men jo flere, der synes, at det er naturligt at have et hadefuldt forhold til Israel og jøder, jo lettere gør man det for terroristen. Vi har heldigvis set en flot opbakning fra muslimske organisationer efter terrorangrebet, som tager afstand fra at danske jøder skal leve i frygt. Det kan forhåbentlig over tid medvirke til at fjerne de radikaliseredes opfattelse af, at det er anerkendelsesværdigt at angribe jøder« siger han.

Dan Rosenberg Asmussen opfordrer de muslimske organisationer til i fællesskab at bekæmpe had mod jøder:

»Efter Paris og nu efter drabene i København har jeg set debatten om, hvorvidt danske muslimer skal mene noget om det her? I min verden skal de ikke undskylde noget som helst, men jeg ser meget gerne, at man tager initiativer til at modvirke had og fordomme. Hvis muslimer bredt i Danmark kan have et godt og tillidsfuldt forhold til jøder, så vil hadet og fordommene få dårligere vækstbetingelser.«