Skriv en god stil og kom på universitet

Sorø-mødet handler i år om, hvordan man kan få flere ind på uddannelserne ved at anerkende kompetencer fra arbejdspladser. De skal gøres målbare ved at ansøgere skriver en stil, lyder et forslag.

En god dansk stil skal kunne bane vejen til universitetet. Ikke for alle, men for de mennesker, der mangler de eksamensbeviser, der kræves for at komme ind på den ønskede uddannelse.

Sådan ser studiechef Jakob Lange fra Københavns Universitet en ny og bedre model for optagelse i stedet for den beskårede Kvote 2.

»Ansøgerne skal være i stand til at skrive et essay, der viser, at de kan ræsonnere og er modne til at studere. På den måde kan de vise, at de har fået noget ud af et højskoleophold, en udlandsrejse eller et arbejde som kassedame i Netto,« siger Jakob Lange.

På undervisningsminister Bertel Haarders (V) årlige sommermøde i Sorø i går og i dag diskuteres netop, hvordan vi kan få flere mennesker ind i uddannelsessystemet ved at anerkende deres realkompetencer. Realkompetencer er en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer også dem, man ikke har fået et traditionelt »papir på« fra en uddannelsesinstitution.

Brug for nytænkning
På mødet med den lidt højtravende titel »Skolen for livet remtrækket til virkeligheden« efterspurgte Bertel Haarder i går netop nytænkning og åbenhed fra uddannelsesinstitutionerne.

»Alle de kompetencer, der opbygges uden for det traditionelle uddannelsessystem, kunne uden tvivl nyttiggøres bedre. Vi skal bekæmpe uddannelsesmonopolerne. Der vil være interessekonflikter, og folk vil sige »nu skal I ikke lukke andre ind på vores område,« sagde Bertel Haarder, der direkte henvendte sig til uddannelsesinstitutionerne med et »Bryd monopolerne ned. Lig ikke under for fagidioti.«

Kompetencer skal måles
Og Jakob Lange giver ministeren ret i, at der skal være en anden vej til universiteterne end den slagne. Men han advarer mod blot at give point for højskoleophold, arbejde eller en rejse til udlandet.

Ikke alle får lige meget ud af et højskoleophold, og nogle mennesker får mere ud af en togtur fra Holte til København, end andre får ud af en lang udlandsrejse, som det blev formuleret på Sorø-mødet.

»Folk skal til en test, hvor vi målbart kan se, hvilke kompetencer de har opnået. Vi skal teste deres modenhed, studieparathed og evne til at ræsonnere,« siger Jakob Lange, der dog fastholder, at de enkelte uddannelser kan have særlige krav om, at man har haft et bestemt fag på et bestemt gymnasialt niveau.

»Det er en blanding af, at vi skal give nogle mennesker en chance, men samtidig sikre, at de, der får chancen, også har en fair mulighed for at gennemføre det studium, de kommer ind på,« siger han.

På Sorø-mødet efterlyste flere deltagere svar på, hvilke personer og instanser, der skal bedømme folks realkompetencer. Hvis det er den uddannelsesinstitution, der skal optage folk, er der risiko for, at vurderingen af ansøgere kommer til at afhænge af, om institutionen har brug for flere studerende eller har rigeligt.

Jakob Lange forestiller sig, at eksperter i rekruttering kan benyttes, ligesom der kan udpeges »borgere, man har tillid til«. Samtidig understreger han, at hovedparten af de studerende fortsat skal optages på deres eksamensbevis.

For stor respekt
Regeringen har netop indført nye regler for anerkendelse af realkompetencer i uddannelsessystemet. Fra 1. august i år får alle borgere på hele voksen- og efteruddannelsesområdet adgang til at få vurderet og anerkendt deres realkompetencer. Vurderingen skal foretages af uddannelsesinstitutionerne og vil ske i forhold til en konkret ønsket uddannelse.

Bertel Haarder opfordrer ansøgere uden de formelle kvalifikationer til at være mere udfarende.

»Mange savner selvtilliden til at forlange det, og andre har for stor respekt for de formelle adgangskrav,« siger ministeren, der håber, at den store fleksibilitet på arbejdsmarkedet vil kunne smitte mere af på uddannelsesområdet.