Skraldet flyder i København

Bliver københavnerne ikke bedre til at rydde op efter sig selv, er teknik- og miljøborgmester Morten Kabell klar til at poste flere penge i at holde byen ren. På rådhuset møder forslaget modstand. Venstre og DF ser nemlig hellere, at de svinende københavnere straffes med flere bøder.

Særligt i weekenderne står rengøringsmedarbejderne i Københavns gader overfor en stor udfordring. Nattelivet efterlader sig nemlig en stor mængde skrald, der skal fejes og spules væk, inden byen åbner. Foto: Jens Astrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Søndag morgen. Lørdag morgen. Fredag morgen og ofte også torsdag morgen ligger Københavns gader begravet i affald. Hen ad gaden hvirvler servietter, papkrus og de tynde plasticomslag, der har holdt six-packsene sammen. Op ad husmurene kan man stadig skimte nattens strint, og i flere gader i den indre by mellem Købmagergade og Gothersgade afslører stærke lugte, at flere af nattens ravne har returneret dele af deres promille til rendestenen, inden turen er gået hjemad.

Ligesom efter så mange andre fester er det ikke bare tømmermændene, der trænger sig på dagen derpå, men også en rengøring.

»Der er sket en udvikling i byen. Der er kommet fastfood, kaffe to go og udendørsservering. Vi bliver flere københavnere, og der bliver også givet flere tilladelser til at afholde arrangementer, som selvfølgelig giver en masse mere affald,« siger serviceområdechef i Byens Drift, Jon Pape.

Københavns Kommune har i de senere år kørt flere kampagner, der skulle få københavnerne til at blive bedre til at rydde op efter sig. Men trods indsatserne er den skraldemængde, som københavnerne efterlader sig i affaldsspande og i særdeleshed også på gaderne, vokset fra knap 4.268 ton i 2010 til mere end 5.000 ton sidste år.

»Vi har haft forsøg med at sætte skraldespande op, der kunne sige en lyd, når man smed noget i dem. Vi har også haft partybænke med skraldespande, og så lavede vi et forsøg med at sætte pant på pizzabakker og 7-Eleven-poser. Det var virkelig effektivt men alt for dyrt at praktisere. De her forsøg viser, at vi hele tiden er nødt til at arbejde for at finde nye måder at skubbe københavnerne i den rigtige retning,« siger Jon Pape.

Nattelivet sviner mest

Men selv om den øgede skraldemængde skal ses i lyset af, at Københavns indbyggertal stiger hver måned, vurderer Byens Drift, at det i særdeleshed er nattelivet, som man har målrettet adskillige kampagner mod, der generer en god del af skraldet.

»Nattelivet er en af de største udfordringer, vi har. Det står for rigtig meget affald i den indre del af byen. I dag handler nattelivet også om at købe en pizza på vej hjem, og bakken smider man bare fra sig. Og så kører det jo helt frem til fem-seks-tiden om morgenen, og det er først der, vi kan gøre gaderne rene,« siger Jon Pape.

Ifølge Københavns Kommune var der i 2010 sat 196 millioner kroner af til renholdelsen af hovedstadens gader. Det beløb var sidste år vokset til 213 millioner kroner. Af disse penge gik knap tre millioner kroner sidste år alene til at renholde og spule det indre København efter nattelivet fredag, lørdag og søndag.

Men de stigende omkostninger til rengøringen er ikke så væsentlige, påpeger Københavns Kommunes teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (EL).

Han ser nemlig det øgede beløb til at holde byen ren som en naturlig effekt af, at hovedstadens indbyggertal vokser med cirka 1.000 personer om måneden.

»Det vil være nødvendigt at sætte flere penge af over årene til at holde København pæn. Det må man bare konstatere. Vi er blevet flere indbyggere, og det er klart, at den belastning øger behovet for at sætte penge af til oprydning. Medmindre københavnerne begynder at rydde op efter sig selv, men det tillader jeg mig at tvivle på,« siger Morten Kabell.

Udendørsservering fordoblet

Hans tillid til, at københavnerne vil gribe i egen barm og sørge for, at deres skrald kommer helt ned i skraldespanden, er ikke ret stor. Derfor er Kabell – om nødvendigt – klar til at prioritere flere penge, så oprydningen kan følge med Københavns udvikling.

»Hvis københavnere ikke tager mere ansvar, bliver det nødvendigt at prioritere flere penge. Ellers kommer de ressourcer bare til at gå fra andre steder i byen, medmindre københavnerne altså pludselig på mirakuløs vis tager ansvaret for deres eget skrald,« siger Kabell.

Siden 2010 er antallet af bevillinger til udendørsservering næsten fordoblet. Og selv om der med det øgede liv i gaderne følger mere skrald og dermed også en større rengøringsregning, glæder borgmesteren sig over hovedstadens byliv.

»København bliver brugt mere, og det er dejligt. Det betyder, at vi er en attraktiv by. Vi har fornyet mange byrum og anlagt pladser. Men det betyder også et øget behov for at rydde op, for københavnerne er desværre ikke så gode til at rydde op efter sig selv,« siger Morten Kabell.

Borgmesteren understreger desuden, at en løsningsmodel målrettet nattelivet og dets svinende gæster vil være yderst vanskelig at stable på benene og derfor heller ikke inde for rækkevidde.

Men at kommunen skal påtage sig ansvaret for gruppen af københavnere, der ikke får smidt deres skrald ud, falder ikke i god jord på Københavns rådhus.

»Jeg synes, at det er en sørgelig udmelding, at man ikke engang et år inde i sit embede har givet op på københavnerne. Hvis man indretter en by, hvor dem, der bor der, ikke tager ansvar for deres egne omgivelser, bliver det skruen uden ende,« lyder meldingen fra de Radikales Mette Annelie Rasmussen (R), der er medlem af Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg.

Dog er Mette Annelie Rasmussen ikke afvisende overfor, at der måske skal afsættes flere penge til at optimere renholdelsen af København.

»Vi vil gerne være med til at kigge på, hvordan vi kan gøre det lettere for københavnerne at komme af med deres affald. Men hvis vi skal finde flere penge, skal de bruges til at gøre københavnerne bedre til at håndtere deres affald.«

Bøder på 1.000 kroner

Men selv om kommunen forøges med cirka 1.000 personer hver måned, mener børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V) ikke, at det er nok bare at anmode københavnerne om at tage mere ansvar.

»Det er lidt ligesom at overveje, om man skal lære sine børn at rydde op efter sig selv, eller om man skal ansætte en barnepige, der kommer, og gør det for dem og så tro, at de nok skal lære at rydde op. Hvis du kan finde ud af at købe en pizza eller en kop kaffe, så kan du nok også finde en skraldespand. Jeg tror, at der skal mere drastiske midler i brug, for at vi kan få lavet en holdningsændring hos københavnerne,« siger Allerslev.

Hun foreslår derfor, at reglerne for at smide affald på gaden skærpes, og at parkeringsvagter gives hjemmel til at udstikke bøder til de københavnere, der ikke smider deres affald ud.

I dag håndhæves bødestraffene af politiet, der i henhold til naturbeskyttelsesloven, affaldsbekendtgørelsen og miljøbeskyttelsesloven kan udskrive bøder, når folk smider affald på gaden.

Hos Dansk Folkeparti tror man også på, at bøderne kan være med til at få københavnerne til at hanke op i sig selv, forklarer Carl Christian Ebbesen (DF), der er kultur og fritidsborgmester i Københavns Kommune.

»Det er vigtigt, at København fremstår ren og pæn. Det er forkasteligt, at folk ikke formår at smide deres skrald i skraldespanden. Specielt i forbindelse med nattelivet, er der store problemer, og det er ikke godt nok,« siger kultur- og fritidsborgmesteren.

»I dag er der mulighed for at udstede bøder til folk, der smider skrald på gaden. Så jeg mener også, at politiet har et ansvar. Formidlingsmæssigt ville det også være glimrende, at vi kunne få sagt til folk, at det er ulovligt at smide affald på gaden. Det kan forhåbentlig være med til, at folk tager ansvar for deres eget skrald i stedet for at forvente, at der kommer en barnepige fra kommunen og rydder op.«

Siden muligheden for at udskrive bøder, til dem der smider deres affald på gaderne, trådte i kraft i midten af 2008 og frem til april i år, er der i alt blevet udskrevet 32 bøder.

Sidste år blev der blandt andet udskrevet flere bøder på 1.000 kroner for at smide en enkelt cigaretpakke, en sodavandsdåse og et stykkepapir.