Skrækkampagner skal bremse druk hos de velbjærgede

Mens middelklasse-danskere er begyndt at motionere og er holdt op med at ryge, drikker de til gengæld alt for meget.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Vin kan skade dit hjerte«, »Alkohol kan dræbe«, »Hvis du er gravid, skader alkohol dit barns sundhed« .

Den type advarsler på f.eks. vin- og ginflasker samt skrækkampagner med billeder af f.eks. alkoholskadede levere og hjerter skal være med til at bremse den udbredte druk-kultur blandt velbjærgede danskere.

Dét foreslår eksperter i forebyggelse, efter at en ny national sundhedsprofil, som Sundhedsstyrelsen præsenterede i går, viser, at der drikkes hyppigt og tæt blandt middelklasse-danskere med lange uddannelser og store indtægter. Mens de i vidt omfang har kvittet smøgerne og er begyndt at motionere, fortsætter de med at drikke i et omfang, som udgør en risiko for deres helbred.

»Middelklassen har virkeligt rykket sig og reageret på budskaberne, når det gælder kost, motion og tobak. Det næste må nu være at tage fat på alkohol, som er den næststørste »dræber« efter rygning. Hér er virkeligt noget at komme efter,« siger AKF-direktør Mette Wier, som var formand for Forebyggelseskommissionen.

Det skønnes, at alkohol årligt er årsag til ca. 4.500 dødsfald. Ifølge undersøgelsen drikker hver tiende dansker over højrisikogrænsen, som er på 21 genstande for mænd og 14 for kvinder om ugen. Hver fjerde drikker over lavrisikogrænsen på 14 genstande for mænd og syv for kvinder, og endnu flere - 28,7 pct. - angiver desuden, at de jævnligt drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed.

Påfaldende er det, at andelen er markant større blandt danskere med en lang videregående uddannelse end blandt personer uden erhvervsuddannelse, og dét skal indgå i overvejelserne, når der skal forebygges. Vurderingen er, at der skal styres uden om f.eks. forbud og højere afgifter, der ellers på andre områder står højt på listen over forslag til en indsats.

»Folk i denne gruppe ville ikke reagere på f.eks. kortere åbningstider, hvilket man hurtigt ville organisere sig ud af. De vil heller ikke reagere på højere afgifter, fordi det ikke er penge, der er problemet. De ville derimod reagere på direkte og ærlig information i stil med den, man har på cigaretpakkerne og på kampagner, hvor man forklarer, hvad alkoholen gør ved deres krop,« siger Mette Wier.

Kravet om en øget oplysningsindsats på alkohol-området bakkes op af flere eksperter og sundhedsminister Bertel Haarder (V):

»Vi skal forbedre folkeoplysningen. Det har vi gjort, når det gælder rygning, og det har virket. Det kan godt være, vi skal gøre noget mere, når det gælder alkohol, og det kan godt være, at mærkater på flaskerne kunne betyde noget hér,« siger han.