Skræddersyet medicin på vej til kræft- og gigtramte

For hver tredje patient med kræft eller gigt har medicinen ingen effekt. Regionerne vil derfor skræddersy personlig medicin - til gavn for patienten og samfundsøkonomien.

ARKIVFOTO Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Helles Eriksen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kræftpatienter og gigtramte kan nu se frem til en skræddersyet medicin i stedet for den standardbehandling, som ikke virker på hver tredje patient med de to alvorlige sygdomme, skriver Jyllands-Posten.

Mere målrettet medicin er resultatet af de mange tusinde indsamlede blod- og vævsprøver fra syge, som fryses ned og gemmes i biobanker.

Der eksisterer allerede en biobank for kræftsyge med 30.000 blod- og vævsprøver, og seneste skud på stammen er en biobank for gigtpatienter, som Danske Regioner i forbindelse med sit årsmøde i Aalborg i dag lover at støtte økonomisk.

»Vi savner så at sige et søkort at navigere efter, når vi skal finde den rette medicin til en gigtpatient. Ved at analysere prøverne i biobanken kan vi komme meget tættere på, hvad der virker på den enkelte,« siger dr.med. og ph.d. Merete Hetland fra Glostrup Hospital.

Dansk CancerBiobank har siden 2010 indsamlet prøver, og lederen af banken, cand. pharm., ph.d. og dr.med. Estrid Høgdall, ser store perspektiver i at udvikle mere individuelle behandlingsmetoder.

»Ved at analysere det genetiske arvemateriale hos en patient, der lige har fået konstateret kræft, kan vi sortere de præparater fra, som vi ved ikke vil virke, og rette lyset mod andre former for medicin, som patienten har gavn af,« siger hun og peger på, at Danmark ved at kombinere prøver fra både væv og blod med de øvrige data, der er samlet om patientens sygdom og symptomer, har en unik platform for at skaffe bedre behandlingsresultater.

Biobankerne er stadig på forskningsstadiet, men både i regionerne, blandt de lægelige eksperter og i Kræftens Bekæmpelse vurderes det, at den personlige medicin i løbet af 5 til 10 år kan erstatte den brede standardbehandling, der i værste fald kun efterlader patienten med bivirkninger.