Skolereform koster pædagoger jobbet

Flere kommuner melder, at de skal bruge færre pædagoger end i dag, når skolereformen med de længere skoledage indføres til sommer.

Der bliver mindre tid til at køre på et-hjulet cykel i SFO-en, når åbningstiden skæres ned til sommer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Preben Madsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når skolebørnene begynder efter sommerferien i august, møder de ind til en reformeret skole med længere skoledage, og de kommer tidligst i SFO ved 14-tiden.

I dag kommer mange små elever i SFO allerede ved middagstid, og de kortere åbningstider i fritidstilbuddet vil komme til at koste skolepædagoger jobbet i en række kommuner, viser en rundspørge, som Berlingske har gennemført til de kommunale skolechefer.

25 procent af kommunerne i rundspørgen budgetterer med færre pædagoger i skolerne i 2014 i forhold til 2013, og blandt disse kommuner svarer ni ud af ti, at skolereformen er en af årsagerne til nedgangen. 

»Det skuffer mig, at der er nogle kommuner, der ikke lever op til det, der var intentionen i reformen. Det ligger i folkeskolereformen, at de pædagoger, der hidtil har været i fritidsordningerne, rykker ind i skoletiden, så de kan være med til at skabe den anderledes skoledag, som reformen lægger op til. Så det var ikke vores forventning, at kommuner ville budgettere med færre pædagoger på grund af reformen. Vi risikerer, at den udvidede skoledag bare bliver mere af det samme,« siger Henning Pedersen, der er formand for pædagogernes fagforening BUPL.

Ny rolle til pædagoger

Med skolereformen får pædagogerne en styrket rolle i skoletiden, hvor de efter alt at dømme kommer til at spille en vigtig rolle i især tiden til den såkaldte understøttende undervisning, der bliver et nyt element i folkeskolen.

Understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger eller andet personale. Den understøttende undervisning kan have et fagligt indhold. Der kan være tale om lektiehjælp og faglig fordybelse, et undervisningsforløb, hvor teori og praksis kobles samt aktiviteter, der skal styrke eleverne sociale kompetencer, alsidige udvikling og trivsel.

»Jeg håber, at de kommuner, der budgetterer med færre pædagoger, kommer på bedre tanker. Det har ikke været intentionen med folkeskolereform, at børnene skulle møde færre pædagoger, end de gør i dag, men pædagogerne skal arbejde på en anden måde end hidtil,« siger Henning Pedersen.

Er lærere eller pædagoger bedst?

Men mange kommuner er først nu ved at finde ud af, hvilket indhold de vil give den understøttende undervisning, og dermed kan det være svært på nuværende tidspunkt at vide, hvor mange lærere og pædagoger man skal bruge, siger direktør Eik Møller fra Ballerup Kommune, der er formand for Børne- og Kulturchefforeningen.


»I min egen kommune budgetterer vi med lidt flere pædagogiske medarbejdere efter reformen end før. Det skyldes, at vi har truffet en politisk beslutning om, hvordan balancen skal være mellem pædagoger og lærere i den ny understøttende undervisning. Men for mange kommuner er de først nu ved at finde ud af indholdet af understøttende undervisning. Hvis indholdet bliver meget fagfagligt, bliver den understøttende undervisning lærertung, mens det ser anderledes ud, hvis vægten lægges på mere socialpædagogiske aktiviteter,« siger Eik Møller.

Tror på flere pædagoger 

Han tror derfor, at fordelingen af lærere og pædagoger kan ændre sig de kommende måneder.

»Ud fra vores samtaler i foreningen er det mit indtryk, at reformen kan komme til at betyde, at der samlet set vil være lidt flere pædagoger efter sommerferien, end der i dag er i skolen,« siger Eik Møller.

Blandt de kommuner, der skal bruge færre pædagoger, nævnes skolereformen som årsag af 87 procent af skolecheferne, faldende børnetal som årsag blandt 47 procent og besparelser som årsag blandt 20 procent. Kommunerne har kunnet angive flere årsager.

Der er dog også kommuner - 14 procent - der budgetterer med flere pædagoger i skolerne næste år, mens 42 procent budgetterer med uændret antal pædagoger. Knap hver femte ved ikke. Rundspørgen er gennemført i november, efter at de kommunale budgetter var vedtaget.