Skoler skal have talentvejledere

Janteloven er aflyst. Hver folkeskole skal have en talentvejleder, foreslår arbejdsgruppe i ny strategi for talentudvikling i uddannelserne. God idé, mener undervisningsministeren, mens skoleledernes formand frygter, at man glemmer midtergruppen.

12-årige Andrea Wennerwald fra 6. klasse på Egedalsskolen i Kokkedal sidder med robotten, som skal køre igennem den hvide port. En opgave der kræver nøje matematiske udregninger. HUn har været på talentholdet i to måneder. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skolerne er ikke gode nok til at udvikle de dygtige børns potentiale, viser ny rapport om talentudvikling i folkeskolen. Men det skyldes ikke Jantelovens »Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os«. Faktisk mener et overvældende flertal af skoleledere, lærere og befolkning, at der skal etableres særlige talenttilbud for de bogligt dygtige, ligesom der gøres for dygtige sportsfolk.

»Isen er brudt. Janteloven er aflyst. Min vurdering er, at skoleledere og lærere aldrig har været så positive over for talentundervisning, som de er i dag. Tidligere har skolerne ikke interesseret sig for undervisning af de talentfulde elever og har sagt til dem: »Kan du ikke læse lidt frem i bogen? Kan du ikke hjælpe din sidemand?« Det er der i sig selv ikke noget galt med, men vi haft en en pædagogisk tradition, som har fremmet mange tilbud til de fagligt svage elever, og ikke til de dygtige. I dag er holdningerne i skred og er positive,« siger rektor Stefan Hermann fra professionshøjskolen Metropol.

Talentvejledere på skoler

Han er formand for den arbejdsgruppe, der på torsdag fremlægger anbefalinger til en ny strategi for talentudvikling i uddannelserne sammen med undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V).

Læs også: Troels Lund: Fornuftigt med specialelever i folkeskolen

Arbejdsgruppen anbefaler, at alle skoler skal have en talentvejleder senest i 2016. En god idé, mener ministeren. »Der er behov for en forankring af den talentudvikling, der skal finde sted i folkeskolen, og jeg forestiller mig, at man sagtens kan have en talentvejleder på hver skole. Talentvejlederen kan skabe en kulturændring og kan give forældre mulighed for at henvende sig for at høre, hvad de selv og skolen kan gøre, hvis deres barn f.eks. er meget dygtigt til sprogfag. I dag ser vi jo tendenser til, at forældre i de store byer søger væk fra folkeskolen for at sikre deres børn udfordringer nok,« siger Troels Lund Poulsen. Han tager imod de positive holdninger til talentfulde børn og unge »med kyshånd«. »Det er jeg utroligt glad for. Det har det danske samfund brug for. Vi har hidtil været for enøjede og kun haft fokus på dem, der har det svært. Det skyldes mangel på traditioner og mangel på politisk prioritering,« siger han.

Ikke gode nok til talenterne

En evaluering af skolernes hidtidige talentindsats, som konsulentfirmaet Niras har udarbejdet for Undervisningsministeriet, viser, at indsatsen for talentfulde elever i alt for høj grad hviler på enkelte ildsjæle på skolerne. Blandt andet er det kun hver ottende skole, der har formuleret målsætninger om, hvordan særligt dygtige elever skal støttes.

I evalueringen er skoleledere, lærere og befolkningen blevet spurgt om, hvad der i dag er de væsentligste årsager til, at det kan være svært at være talentfuld i Danmark. Hovedparten svarer her, at det skyldes mangel på tradition og mangel på ressourcer, mens skolelederne og befolkningen også peger på, at lærerne ikke er klædt godt nok på til opgaven. »Hvis vi havde flere ressourcer, kunne vi sætte flere lærere på,« siger Skoleledernes formand Anders Balle, der er enig i forklaringerne:

»Der har været en tendens til, at vi skulle behandle alle lige og give alle samme tilbud. Men jeg synes nu, at det billede har ændret sig de seneste år. Det er også blevet meget vanskeligt for lærerne at gennemføre undervisningsdifferentieringen og have fokus på alle børns forskellige niveau. Derfor kan en vejleder være god. Men jeg foretrækker, at man kalder det en vejleder for undervisningsdifferentiering i stedet for talentvejleder. Vi skal sikre, at alle får opmærksomhed, og vi ikke ender med at give mellemgruppen et minimalt tilbud.« Arbejdsgruppens anbefalinger spænder fra grundskolen til gymnasierne, erhvervsuddannelserne og til de videregående uddannelser. Ud over talentvejledere på folkeskolerne, rummer rapporten også anbefalinger om, at talentfulde gymnasieelever skal kunne fritages for bundne opgaver eller pensum i det fag, de mestrer i særlig høj grad.