Skoler selv skyld i lærermangel

Mange skoler ansætter studerende i lange vikariater. Det forlænger de unges reelle studietid.

Stadig flere lærerstuderende dropper ud af deres studie eller går flere år over den normerede studietid på fire år.

En af de væsentlige årsager er, at folkeskolerne i stort omfang ansætter de studerende i deltids- eller fuldtidsstillinger. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Langt de fleste af landets skoler har studerende på lønningslisten, melder Danmarks Skolelederforening, og det er ikke usædvanligt, at de studerende får vikariater på op til et år ad gangen.

Dermed er skolelederne selv skyld i, at der er akut mangel på lærere, og at lærerne ofte ikke er kvalificerede nok, erkender Skolelederforeningens formand, Erik Lorenzen.

Men det kan ikke være anderledes, siger han.

- Jeg er helt med på, at det er en uholdbar løsning, for selvfølgelig er de studerende bedst tjent med at gøre deres uddannelse færdig. Men skoleledernes opgave er samtidig at give eleverne en god undervisning som mulig. Og så er lærerstuderende trods alt bedre end nybagte studenter fra gymnasierne eller husmødre med ekstra tid, siger han.

Den holdning er dobbeltmoralsk, mener formand for Lærerseminariernes Rektorforsamling, Nils-Georg Lundberg. For skolerne kan ikke på samme tid klage over lærermangel og selv være skyld i, at de studerende bliver forsinkede eller helt dropper studiet.

- Skolerne løser et her-og-nu problem, men forlænger reelt bare pinen. For det ændrer jo ikke ved, at vi mangler kvalificerede lærere. Tværtimod forstærker det lærernes dårlige image, at de i så vidt omfang bruger studerende til at undervise i fag, de endnu ikke har et fagligt fundament til at undervise i. Og så hjælper det ikke meget, at vi forsøger at højne fagligheden på læreruddannelsen, siger Nils-Georg Lundberg.

Der findes ikke statistik på, hvor mange der forlænger deres studier eller helt dropper ud på grund af erhvervsarbejde. Men på flere seminarier er det kun hver tredje studerende, der klarer sig igennem på normeret tid. Og over hver tredje bliver aldrig færdig.

Britt Seeger fra Haslev Seminarium er én af de lærerstuderende, der blev færdig her til sommer. Ud af et hold på 30 har fire har gennemført studiet på de fire år. 24 fra holdet er droppet helt ud.

- Allerede efter et år på studiet blev jeg tilbudt en fuldtidsstilling som lærer på en skole, og det var svært at sige nej, for det er da smigrende, at der er nogen, der har brug for én. Men jeg følte ikke, at jeg var fagligt klar til at lære børn at lære. Og jeg kunne se, at mange af mine medstuderende havde svært ved både at klare arbejde og studier. Alligevel siger rigtig mange ja, fordi de har brug for pengene, og fordi det er rigtig god erfaring. Men det siger virkelig noget om, hvor desperate skolerne er, siger hun.

Desperationen bliver ikke mindre af, at politikerne presser skolerne til at hæve det faglige niveau ved kun at lade lærere undervise i de fag, de har specialiseret sig i på læreruddannelsen, siger Nils-Georg Lundberg.

- Jeg tror, at vi vil se enorme flaskehalsproblemer i hele uddannelsessystemet, når den nye politiske dagsorden om faglighed for alvor slår igennem. Men det er nødvendigt, hvis vi skal få bedre lærere og dygtigere elever. Og så må det gøre endnu mere ondt, før det bliver godt, siger han.

Kilde: Kristeligt Dagblad