Skoler og sponsorer i vanskelig balancegang

De private virksomheder, der sponserer skoler, skal tjene penge, men må samtidig ikke være for kommercielle. Det er ikke let at finde grænsen hverken for virksomheder eller skoler. Nogle steder møder skolebørnene store reklameskilte, mens andre skoler helst gemmer sponsorernes navne væk.

<a href='http://images.bm4.metropol.dk//281/281660/281660_original.jpg'>Se i stort format</a><br> Fold sammen
Læs mere

På skolens bus kan eleverne blive inspireret til, hvor de bedst anbringer sparegrisens indhold. Når skoleeleverne i Lindved ruller ud på landevejen, står der således Sydbank med klare typer på skolens leasede og sponsorfinansierede turbus.

På Sundskolen i Nykøbing Falster måtte man derimod hive bandereklamerne med sponsornavne ned fra skolens nye multibane for tre år siden efter krav fra forbrugerombudsmanden.

Det er ikke let for landets folkeskoler at finde ud af, hvor grænsen går i samarbejdet med private firmaer. Mens skolerne som i sagen fra Nykøbing Falster skal afvise store sponsorskilte på deres nye multibaner, sender de rask væk eleverne hen i den lokale idrætshal, når der står »idræt« på skoleskemaet. Og mens børnene spiller høvdingebold og ståtrold i hallen, kan de studere gigantiske reklameskilte på væggen for den lokale elinstallatør, brugs og bank.

Selvmodsigende? Ja, mener formanden for Lederforeningen i Danmarks Lærerforening, Jens Færk.

»Det virker paradoksalt, at man accepterer reklamerne det ene sted, men ikke det andet. Derfor tror jeg, at man skal lade være med at være så berøringsangst, som vi har været engang. Vi lever i et informationssamfund. Børnene møder det alligevel,« siger han.

Håndteringen af sponsorer bliver stadigt mere presserende på folkeskolerne. Flere ser sig nemlig nødsaget til at tiltrække sponsorer, fordi økonomien simpelthen er for stram til selv de mindste afvigelser fra en skrabet hverdag. Ifølge en ny Gallup-måling er det heller ikke noget, der virker afskrækkende på forældrene i dag. 52 pct. går ind for sponsorering på skolerne, mens 37 pct. betakker sig.

»Når så mange siger ja til det, tror jeg, at det hænger sammen med de nedskæringer, man ser i dag på skolerne. Forældrene oplever skolerne som udsultede. Men jeg kan godt blive bekymret for, om skolerne bliver afhængige af sponsorerne på sigt også selv om sponsorerne i første omgang ikke har stillet krav om modydelser,« siger Erik Lorentzen, der er formand for Danmarks Skolelederforening.

Skoler mangler penge
På Stolpedalsskolen i Aalborg var man ikke bekymrede, da lokale sponsorer leverede de nødvendige 60.000 kr. til en legeplads, der også kan benyttes af områdets børn i fritiden. Pengene faldt på et tørt sted.

»Vi havde ikke fået den legeplads, hvis ikke sponsorerne var trådt til. For mig handler det om, hvilken modydelse de skal have. Det ville genere mig, hvis vi skulle have store skilte og bannere med sponsorerne,« siger skoleleder Vibeke Verwohlt.

Hun har i stedet valgt at lægge sponsorernes navne ud på skolens hjemmeside. I menuen, hvor man kan klikke sig ind på oplysninger om bl.a. skolebestyrelse og klasseskemaer, kan man også finde sponsorerne og se, at f.eks. den lokale afdeling af Jyske Bank og Q8 har været med til at forsøde børnenes fritid.

»Jeg håber, at det vil sende det signal, at folk vil sige, at det nok er en god skole, siden man vil hjælpe den med at bygge en legeplads,« siger Vibeke Verwohlt.

Ikke alle skoler er nemlig så heldige, at de kan få de sponsorer, de ønsker. Det måtte Lyshøj Skole i Haslev sande, da de i maj i år meldte ud, at de var klar til at modtage sponsorkroner til at finansiere det, som kommunen ikke kunne dække nye skolebøger eller et gyngestativ. Udmeldingen vakte opsigt, men det har ikke fået nogen sponsorer ud af busken.

»Der er mange, der har henvendt sig efter mediestormen, men ingen af dem for at tilbyde at sponsorere noget som helst,« fortæller skoleinspektør Marianne Svane. Derfor overvejer skolens bestyrelse nu, om de selv skal ud og opsøge sponsorerne.

Det sker også, at den private virksomhed sætter hælene i over for ivrige skoler. Libresse, der er producent af hygiejnebind, får dagligt forespørgsler fra skoler, der ønsker at få virksomhedens sundhedsplejerske til at komme ud på skolerne for at holde foredrag. Men det vil hun ikke.

»Jeg synes ikke, det er passende. Jeg har brug for, at vi ikke er alt for kommercielle. Det kan virke for voldsomt, hvis jeg står i en klasse og viser vores produkter frem. Men jeg får forespørgsler om det hver eneste dag,« siger sundhedsplejerske Ulla Rode fra Libresse.

Sygeplejersker på turné
Det er kun fåår siden, at private sponsorers involvering i folkeskolernes undervisning var lagt mere kontroversiel end i dag. Mange skoleelever har gennem tiderne fået deres seksualundervisning af de såkaldte Tampax-damer. Efterspørgslen var så stor, at Procter & Gamble, der producerer Tampax, havde hele tre sygeplejersker ansat til at undervise på landets folkeskoler, da virksomheden efter kritik indstillede den udgående virksomhed på skolerne i 2005.

»Det blev kritiseret, at vi tog ud på skolerne, selv om det var meget populært. Samtidig ændrede kommunikationen sig med internettets indmarch. Det betød, at vi kunne få dialogen med pigerne på vores hjemmeside, hvor sundhedsplejerskerne også kunne downloade vores materiale. Det var simpelthen mere effektivt i forhold til investeringen,« siger Ina Andreasen, der er kommunikationschef i Procter & Gamble.

Generelt handler det for de private virksomheder om at finde en balance mellem hensynet til virksomhedens indtjening og kravet om ikke at være for kommerciel.

For landets folkeskoler handler det derimod om at give børnene mere end blot et skrabet tilbud. SFO-leder Lars Blæhr fra Lindved Skole siger, at han aldrig har været betænkelig ved at have store reklameskilte på turbussen. Det har simpelthen været vigtigere, at børnene kunne komme ud på ture. Uden bussen skulle børnene nemlig bruge al deres tid i offentlige transportmidler, der ikke er så udbyggede i det landlige Lindved. Ingen bus ingen tur.

»Hvis jeg kunne gøre det om igen, så gjorde jeg det,« erklærer Lars Blæhr.