Skoler med sprog hitter

Folkeskoler, der specialiserer sig i sprogfag, er populære hos danskerne. Også skoler med naturfag og idræt foretrækkes, mens der er mindst interesse for kreativt-musiske folkeskoler.

Arkivfoto: Søren Steffen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sprogfagene er i krise, og danske unge taler færre sprog. Men det skyldes øjensynligt ikke, at befolkningen nedprioriterer sprogkundskaber. Internationalt orienterede folkeskoler med særlig vægt på sprogfag er den type profilskole, som tiltrækker klart flest danskere. Det viser en meningsmåling, som Gallup har foretaget for Berlingske Tidende.

Profilskoler er folkeskoler, der ud over den lovpligtige undervisning specialiserer sig særligt inden for et bestemt område. De specialiserede skoler, som der indtil videre er en god håndfuld af, skal gøre det lettere for folkeskoler at konkurrere med privatskoler.

Ifølge Gallup-undersøgelsen ville 39 pct. af danskerne foretrække en international profilskole med fokus på sprog. Det er mere end dobbelt så mange som de 16 pct., der ville foretrække hitlistens nummer to; en naturfaglig profilskole.

»Jeg havde ikke ventet, at sprog ville komme op på førstepladsen, men det er vel et resultat af, at det er gået op for os alle sammen, at vi lever i et globaliseret samfund, hvor det ikke er nok at klare sig med dansk og engelsk,« siger professor Niels Egelund, der er med i formandskabet for det rådgivende Skolerådet.

Sprogfagene har ellers haft trange kår i de seneste år. Efter gymnasiereformens indførelse i 2005 er andelen af studenter med tre sprog faldet fra ca. 41 pct. til ca. 8 pct. En væsentlig årsag er, at eleverne ikke har de fornødne sprogkundskaber, når de begynder i gymnasiet. I 1990 blev tysk et valgfrit fag i folkeskolen, men alle skoler skal dog udbyde det. Skolerne er derimod ikke forpligtede til at udbyde fransk, og faget findes følgelig ikke som tilbud på folkeskolerne i fire ud af ti kommuner.

I Dansk Industri glæder uddannelseschef Bjarne Lundager Jensen sig over, at mange forældre prioriterer sprog og naturfag.

»Jeg kan godt forstå, at forældre gerne vil sikre, at deres børn får styrkede sprogkompetencer i en stadigt mere globaliseret verden. I forhold til, hvor lidt fokus naturfag får, synes jeg også, det er fint, at undersøgelsen viser, at forældre tillægger naturfag stor betydning,« siger Bjarne Lundager Jensen.

Han tilføjer dog, at forudsætningen for profilskolerne bør være, at de på forhånd har en stærk faglighed i de store basisfag dansk og matematik.

Profilskoler, der fokuserer på idræt og sundhed, foretrækkes af 14 pct. af de adspurgte i Gallup-undersøgelsen, mens de kreative og musiske profilskoler foretrækkes af færrest; ti pct. Der er dog markante forskelle, når man ser på befolkningens politiske tilhørsforhold. Især regeringspartiernes vælgere er vilde med internationale profilskoler. Idrætsskoler er mest populære hos SF-erne, der sammen med de radikale vælgere er de eneste, der virkelig værdsætter de musiske og kreative profilskoler.

Generelt nyder profilskoler størst opbakning øst for Storebælt, hvilket ikke undrer Charlotte Dyremose fra de Konservative, der har flere profilskoler som en central del af partiets folkeskoleudspil.

»Det er nemmere at etablere profilskoler der, hvor der ikke er så langt til alternativet, og hvor man reelt kan benytte sig af det frie skolevalg,« siger hun.