Skoler i kamp mod »forstyrrende« forældre: De ødelægger undervisningen

Flere skoler har problemer med forældre, som bliver hængende og forsinker timens start, efter klokken har ringet.

Arkivfoto. Flere skoler har problemer med forældre, som bliver hængende og forsinker timens start, efter klokken har ringet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner

*Riiiiiiiiiiing*

På skolen på Herredsåsen i Kalundborg ringer klokken to gange om morgenen. Det første ring fortæller, at forældre skal sige farvel og begive sig videre. Tre minutter senere lyder næste ring.

*Riiiiiiiiiiing*

Det fortæller elever såvel som lærere, at skoledagen skal begynde.

Teaterringningen blev indført sidste efterår, hvor skolen oplevede, at for mange elever mødte for sent, så timerne ikke kunne begynde til tiden. Samtidig var der stadig forældre til stede i de yngste klasser, som ikke havde sagt farvel, skulle videregive informationer til læreren eller hjælpe barnets bøger op ad tasken og madpakken i køleskabet.

»Teaterringningen er blandt andet et signal til forældrene om, at når det ringer første gang, så skal barnets overtøj være taget af, og far eller mor skal have kysset og krammet farvel, så barnet er fokuseret på det, som skal ske. Samtidig er det også vigtigt, at læreren retter sit fokus mod at blive klar til undervisningen,« siger skoleleder Tina Mandrup.

Hun mener, at det ekstra ring med klokken er »en lille skrue med stor effekt«, og i dag lægger forældre ikke længere beslag på tid, som kunne være brugt på at lære børnene om bogstaver, tal og kammeratskab.

»Tidligere kunne forældre tage tid fra undervisningen, men nu bliver minutterne mellem ringene brugt til, at eleverne får sagt hej til hinanden, til deres lærer og bliver sat ned. Tidligere så vi i højere grad forældre og børn komme farende ind, og så er det faglige sådan set i gang, men i dag er der en rar stemning, og vi får skabt et godt afsæt for dagens læring,« siger Tina Mandrup.

Står i vejen for læring

Flere skoler oplever, at forældre i stigende grad stadig opholder sig i klassen ved timestart, og at man er nødt til at melde klart ud, at klasseværelset skal være fri for fædre og mødre, når klokken ringer.

Eksempelvis måtte Henrik Garde, én af tre daglige ledere på Susåskolen i Næstved, i vinters skrive på intranettet, at forældres massive færden på skolen var nødt til at stoppe.

»Det er fint og rart, at forældre følger deres barn i skole. Problemet sidste år var bare, at forældrene ikke kunne komme ud af døren igen, men i stedet stod og talte sammen eller henvendte sig til læreren med informationer, og det er rigtig forstyrrende, når timen egentlig er startet. Det ødelægger simpelthen undervisningstiden,« siger Henrik Garde, som synes, at det har haft en positiv effekt at tage dialogen med forældrene.

Sidste uge skrev Berlingskes journalist, Nathalie Ostrynski, klummen »Så få dog sagt farvel til de børn«, og spørgsmålet om fars og mors farvel i morgentimerne kan blive for langt, og om et langt farvel er et forældrebehov eller barnets behov, er nu til heftig debat.

Henrik Garde oplever, at der de senere år er sket en stigning i forældre, som bliver for længe på skolen, og at skolerne i dag er nødt til at melde klart ud, at klasseværelset skal være fri for fædre og mødre ved timens start.

»Jeg tror, at det er en tendens i tiden, at forældre vil vise, at de står til rådighed for deres børn. Min oplevelse er, at nogle forældre har meget fokus på deres eget barn, men ikke på klassens resterende børn, og derfor tænker man ikke over, at de ti minutter man vil tale med læreren om sit eget barn, er ti minutter man stjæler fra barnets klassekammerater,« siger Henrik Garde.

Vis børnene tillid

Han opfordrer i stedet til, at forældre fortsætter med at være engagerede i deres barns skolegang, men stopper den overdrevne omsorg og lærer børnene, at de kan en masse på egen hånd.

»Nu har skoleåret været i gang i en måned, så fremadrettet synes jeg, at forældre skal aflevere deres børn af ved indgangen, kramme farvel og køre igen. På den måde oplever børnene, at de selv kan bære deres skoletaske, hænge jakken op, finde bøgerne frem og klare sig, selv om mor og far ikke er i nærheden. Vis, at I har tillid til jeres børns evner. Så bliver de stolte over at kunne selv,« siger Henrik Garde.

Skoleleder på Højvangskolen i Horsens, Jens Bay, oplever også, at stadig flere forældre ikke har forladt skolens område ved timestart, og samme dag som Berlingske ringer, har en medarbejder været forbi Jens Bays kontor for at høre, om det er okay at bede forældre forlade lokalet, når klokken har ringet.

»Vi skal i stigende grad fortælle forældrene, at skoledagen starter klokken otte, for børnene er her for at lære noget. Jeg tror først og fremmest, at det skyldes en reel bekymring fra forældrenes side: Går det nu mit barn godt nok? Men der findes også forældre, som synes, at deres børn skal have meget support i skolesammenhæng, og det er simpelthen blevet en trend, at vi som forældre er kede af at slippe vores barn,« siger Jens Bay.

Han har for nylig skrevet fem gode råd til forældre, og ét af rådene er: Giv nu slip. Det er nemlig en forudsætning for barnets læring, at der ikke står en far eller mor og kigger dem over skulderen.

»Forældre skal stole på, at skolen kan klare sagerne. Og selv om vi ikke altid klarer det 100 procent, så er moderat modgang en del af livet, og der er små konflikter i tilværelsen, som ikke når at blive løst, før man kommer hjem. Det styrker barnets selvtillid og selvværd, for hvis vi forældre hele tiden lappeløser småting, så fortæller vi dybest set vores børn, at de ikke evner det selv,« siger Jens Bay.