Skoler er rådvilde over for børns mistrivsel

Hver femte skole opgiver ind-imellem at hjælpe børn med psykiske problemer, fordi der er for få ressourcer.

Langt de fleste danske børn stortrives i skolen – men andelen af elever, som har det skidt i klasseværelset, er stigende ifølge en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden. Arkivfoto: Nikolai Linares Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De bliver indadvendte, begynder at pjække, følger ikke med i timerne og trækker sig væk fra kammeraterne.

Selv om langt de fleste danske skolebørn stortrives, er ovennævnte adfærd ikke noget særsyn på landets skoler, lyder meldingen fra skoleledere og lærere i en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden. Knap halvdelen af landets skoler melder, at andelen af elever, der mistrives, er stigende.

Men skolepsykologerne har ikke tid, det er svært for lærerne at snakke med forældrene, og de »vilde«, udadreagerende børn tager tiden fra de stille børn.

Hver femte skole erkender således, at de indimellem vender det »blinde øje« til og undlader at hjælpe børnene.

»Når vi er ude på skolerne, oplever vi en stor frustration og afmagt blandt lærerne. Nogle gange lader skolerne simpelthen som ingenting, fordi de ved, at det er for svært at få hjælp til eleverne. Et overbelastet system er selvfølgelig nødt til at prioritere, men det er problematisk, at halvdelen af de 800 skoler i undersøgelsen oplever, at der ikke er ressourcer i det kommunale system til at løse børnenes trivlselsproblemer,« siger Hallur Thorsteinsson, der er leder af Psykiatrifondens Børne- og Ungeafdeling.

Både familie og skole har et ansvar

Ifølge undersøgelsen har lærerne ikke de store problemer med at tale med de børn, der viser tegn på mistrivsel. Men på lidt mere end hver tredje skole er det svært for lærerne at tale med forældrene om børnenes mistrivsel.

»Det er svært for lærerne at bevæge sig væk fra det faglige og objektive og tale med familien om noget følsomt og privat,« forklarer Hallur Thorsteinsson - og understreger, at forældrene også selv har et ansvar for at hjælpe skolen med at støtte børnene:

»Der er for mange børn, der er overladt for meget til sig selv. Vi skal passe på med ikke at professionalisere alle relationer. Børnene skal lære, hvordan man håndterer de udfordringer, som livet bringer. Den opgave kan man håndtere i skolen, men det er også en opdragelsesopgave, der ligger i familien,« siger Hallur Thorsteinsson.

Ifølge Skolelederforeningens næstformand Claus Hjortdal kan det være meget konfliktskabende at tale med forældre om disse problemer.

»Alle forældre ønsker det bedste for deres børn, og det er vanskeligt at skulle fortælle dem, at det ikke går så godt, som de håber. Vi skal skabe en forståelse for, at det i stedet for at være en »vanskelig samtale« er en »nødvendig samtale«, og mange skoler arbejder med problemet, for mange lærere føler sig ikke klædt ordentlig på til den slags samtaler,« siger Claus Hjortdal.

Han beklager, at mange kommuner har sparet på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, som har særlig ekspertise.

»Det er et kæmpeproblem, at man har nedlagt eller reduceret det beredskab, som kan tage hjem til familierne, ligesom man har nedlagt de rådgivningscentre, som kunne tage imod familierne,« siger Claus Hjortdal.

Skænderier og skilsmisse

En undersøgelse af 11-åriges trivsel, som SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - offentliggjorde i går, viser, at seks procent af børnene har dårlig trivsel, og tre procent ligger i gråzonen mellem god og dårlig trivsel. Dårlig trivsel kan bl.a. være emotionelle problemer, eller problemer med adfærd og kammerater.

Rapporten peger på en række faktorer, som direkte påvirker børnenes trivsel.

F.eks. har skænderier mellem forældre, skilsmisse, stedforældre, forældres arbejdsløshed, dårlig økonomi, forældres uddannelse og hyppige skoleskift betydning. Mange mødre til børn med dårlig trivsel synes, at det er svært at opdrage børnene, lige som de ofte er utilfredse med børnenes skole.

»Børn som ofte udsættes for forældrenes skænderier og fysisk afstraffelse har størst risiko for mistrivsel hos både piger og drenge,« siger forskningassistent Lisbeth Palmhøj Nielsen, der er medforfatter til undersøgelsen.

SFI-rapporten viser, at piger har større risiko for mistrivsel, hvis de ikke bor i en kernefamilie, mens drenges dårlige trivsel i højere grad hænger sammen med hyppige skoleskift samt dårlig uddannelse og arbejdsløshed hos forældrene.