Skoler er ofte magtesløse over for proformaflytninger

Flere skoler oplever forældre, der flytter proforma for at sikre en plads til deres barn. Det er et problem, mange skoleledere ikke er i stand til at håndtere. Men flere understreger, at hvis de kunne, ville en proformaflytning ende med en udskrivning.

At forældre flytter proforma for at få deres barn ind på en bestemt skole, er et kendt fænomen, som skolerne har svært ved at gøre noget ved. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mikkel Møller Jørgensen

Er klasseværelset fyldt på lige præcis den skole, forældrene ønsker, deres barn skal lære om noveller og kemiske formeler, stopper det ikke forældrene. Flere skoler oplever, at forældre med børn, de tidligere har afvist, pludselig bor på en adresse, der automatisk indløser en adgangsbillet til skolens klasselokaler.

De såkaldte proformaflytninger er et udtalt problem på mange skoler. En rundspørge foretaget af Berlingske Research viser, at næsten hver sjette skole har haft mistanke om proformaflytninger i forbindelse med indskrivning af nye elever. Det er et problem, som de fleste skoleledere ser kritisk på, fordi det ofte koster dyrt i kroner og øre og på klassekvotienten.

Selv om det er en tendens, som mange skoleledere gerne så en ende på, så er de ofte ude af stand til at gøre noget. Mistanken om proformaflytning er nemlig ofte svær at gøre til en dokumenteret anklage.

»I mange af de sager om flytninger, vi har haft, har jeg ikke kunne gøre noget. Hvis folk har en folkeregisteradresse, så må jeg tage den for gode varer. Som skoleleder kan jeg ikke sætte en udvidet undersøgelse af elevernes adresseregister i gang. Selv om der ofte hersker en forventning om, at skolerne skal løse den her slags sociale problemer, så ligger det jo på kommunernes bord,« siger Tommy Hagel Jensen, skoleleder på Korsager Skole i Brønshøj.

I Danmark har vi frit skolevalg, hvilket betyder, at forældre i princippet kan få deres barn indskrevet på en anden skole end distriktskolen. Men det forudsætter, at der er plads i klasseværelset. Så børn, der bor inden for skoledistriktet, skal have fortrinsret til en stol i klasseværelset, hvis der er pladsmangel. Kommunerne kan desuden fastsætte en grænse for, hvornår de tager elever fra andre kommuner og distrikter ind på skolerne.

Den hårde fremgangsmåde

Berlingske har i dagens avis kunne fortælle om en konkret sag, hvor en skole i Frederiksberg Kommune har valgt at smide en elev ud, fordi forældrene efter kommunens mening er flyttet proforma for at sikre barnet en plads på skolen.

Flere af de skoler, der medvirker i Berlingskes rundspørge ser positivt på, at en skole udviser handlekraft, og flere af skolerne understreger da også, at en lignende situation ikke er utænkelig i deres fremtidige håndtering af proformaflytninger. Dog understreger de alle, at det er hensynet til barnet, der vejer tungest.

»En udskrivning ville ikke være utænkeligt, hvis jeg havde konkrete beviser på proformaflytning, inden barnet nåede at starte på skolen. Men hvis det pågældende barn først var blevet en del af en skoleklasse, så synes jeg ikke, at det ville være fair over for barnets skolegang,« siger skoleleder Ole Kristensen fra Frederiksberg Skole i Sorø.

Anders Balle, der er formand for skolelederne, anerkender den svære situation, proformaflytninger er, men han mener samtidig, at det er noget, skolerne skal blive bedre til at reagerer på.

»Det er uacceptabelt, og som skoleledere skal vi orientere forældrene om, at det de gør, er forkert. Både socialt og for deres barns tarv,« siger Anders Balle.