Skolens tabere skal blive vindere

Børn med svag social baggrund klarer sig væsentligt dårligere i skolen end andre børn. Det skal nyt forsøg lave om på, og det er skolebørnene, der skal hjælpe deres kammerater til at blive bedre.

En af de to metoder, der skal afprøves i forsøget på at klæde folkeskolen bedre på til at bryde negativ social arv, er struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange. Her er det Sandra Friis Reimer fra 2.b, der læser sammen med 12-årige Karoline Jørgensen fra 6.b på Kroggårdsskolen i Odense, som i seks år har arbejdet med »tandemlæsning« for alle skolens 2. klasser og 6. klasser. Fold sammen
Læs mere

Når børn starter i skole med rokketænder, ny madkasse og skoletaske, er deres boglige skæbne i langt de fleste tilfælde beseglet. Allerede i 2. klasse halter børn med svag social baggrund langt efter de kammerater, der kan prale af mere veluddannede forældre. Og skolegangen gør ikke forskellen mindre – tværtimod. Kun 12 procent af børnene fra de dårligst uddannede hjem er mønsterbrydere.

Det viser en ny registeranalyse, som Rambøll og TrygFondens Børneforskningscenter har udarbejdet for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

De resultater er så dårlige, at undervisningsminister Ellen Trane Nørby nu igangsætter et forsøg for satspuljemidler, der skal afprøve to metoder til at løfte udsatte børn og børn med svag socioøkonomisk baggrund.

»Vi kan og skal gøre det bedre end de 12 procent. Vi kan se, at skolerne er for dårlige til at bryde den negative sociale arv, og det skal ikke være forældrenes situation, der begrænser børnene. Flere børn skal gennem uddannelse nå et højere niveau, end deres forældre har nået. Vi skal som samfund sikre, at børn har lige muligheder, uanset om de vokser op i et hjem, hvor der er styr på det hele, eller i et hjem, som er mere omtumlet,« siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).

Ifølge analysen er elever mønsterbrydere, hvis de præsterer blandt den bedste fjerdedel af eleverne, samtidig med at deres mors højeste uddannelse er grundskolen. Forskellen mellem elever med stærk og svag baggrund dokumenteres allerede ved første nationale test i dansk i 2. klasse, men holder sig på samme niveau i dansk resten af skoletiden. I matematik udbygges forskellen, så elever med svag social baggrund klarer sig dårligere, jo ældre de bliver. Helt overordnet er undervisningen i folkeskolen altså ikke med til at løfte eleverne i forhold til de bedre stillede kammerater.

Forsøg skal løfte udsatte

Satspuljepartierne har afsat 35,6 mio. kr. til at styrke fagligheden blandt udsatte børn i folkeskolen, og Undervisningsministeriet har nu udvalgt to metoder, der i år og næste år skal testes for at se, om de kan løfte lige præcis de børn. De to metoder er: Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange samt supplerende faglig støtte fra studerende.

»Når vi har valgt de to metoder, skyldes det, at der er tegn på, at det kan være godt for børn og unge, at det ikke kun er en lærer, der står og fortæller én om værdien af læring og uddannelse, men at man kobles med lidt ældre elever, der selv har været gennem samme proces,« siger Ellen Trane Nørby.

En af de skoler, der har erfaring med »struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange«, er Kroggårdsskolen i Odense. Her har skolen i seks år arbejdet med projekt »tandemlæsning«, hvor elever fra 6. klasse læser sammen med elever fra 2. klasse.

»Metoden er alletiders. Det er sidemandsoplæring, og begge parter lærer rigtig meget af det. Det giver noget godt til elevernes selvforståelse. De, der har svært ved det i 6. klasse, oplever, at de kan lære andre noget. Vi ved, at det rykker rigtigt meget i elevernes læring, når de skal vise eller lære andre, hvad de selv har lært,« forklarer skoleleder Mogens Falk Jørgensen fra Kroggårdsskolen.

Store elever hjælper små

Han forklarer, at skolen er en »god, gammeldags middelklasseskole med meget få tosprogede børn«, så det er ikke, fordi skolen har haft specielt mange erfaringer med at skulle løfte børn med svag social baggrund. Men erfaringen er, at læsemetoden hjælper alle.

»Både de store og de små elever får mere selvtillid,« forklarer læsevejleder Karin Henriksen.

»Vi kan se på læseprøver før og efter tandemlæsning, at 2. klasserne rykker sig rigtigt meget, og det samme gør 6. klasserne. De store bliver mere opmærksomme læsere og mere opmærksomme på sådan noget som endelser, som de små kan have svært ved,« siger Karin Henriksen.

Tandemlæsning foregår ved, at eleverne starter med at læse op i kor, og når den lille elev synes, at han eller hun godt kan læse videre selv, klapper eleven makkeren på hånden og læser videre alene. Hvis den lille så går i stå ved et svært ord, hjælper den store elev igen med læsningen, indtil den lille elev klapper på hånden og læser alene.

»Der er ikke nogen af eleverne, der siger, at det gider de ikke. De er meget positive, selv om enkelte af eleverne i 6. klasse er lidt nervøse for, om de kan klare det,« fortæller Karin Henriksen.

Registeranalysen viser også, at det at være mønsterbryder ikke er en permanent tilstand. Der er mønsterbrydere tidligt i skoletiden, men rundt regnet halvdelen af dem er det ikke mere, når de kommer op i de ældre klasser. Til gengæld kommer der nye mønsterbrydere til i de ældre klasser, som ikke præsterede helt så godt i skolestarten. Men der er generelt en tendens til, at det bliver sværere at være mønsterbryder i de ældre klasser.