»Skolen har valgt at tage vores ældste søn som gidsel«

Den velrenommerede privatskole i Hellerup, Bernadotteskolen, har advaret et forældrepar om, at deres ældste søn kan smides ud på trods af, at der ikke har været problemer med ham. Derimod har der været en uenighed om drengens lillebror.

Bernadotteskolen i Hellerup har advaret et forældrepar om, at deres ældste søn kan smides ud af skolen på trods af, at der ikke har været problemer med ham. Derimod har der været en uenighed mellem skolen og forældrene om drengens lillebror. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Birgitte og hendes mand havde indtil for nylig to sønner på Bernadotteskolen.

Parrets yngste søn, der går i 3. klasse, har haft det svært i skolen, hvor faglige udfordringer især i det forgangne år har præget hans skolegang. Nu har han efter en langvarig strid mellem skolen og forældrene skiftet skole. Derimod har parrets ældste søn i 7. klasse, der ligesom sin lillebror går på skolen, haft en problemfri skolegang. På trods af det risikerer den ældste søn nu at blive bortvist fra skolen på grund af striden, der handler om lillebrorens skolegang.

I de seks år, familien har haft børn i skolen, har samarbejdet med skolen – indtil begyndelsen af i år – været problemfrit, lyder det fra forældrene.

»Alt gik fint, og vi havde et godt samarbejde med skolen,« siger Birgitte, der ikke ønsker sit efternavn i avisen.

Men sådan er det ikke længere.

Den velrenommerede, populære og privatdrevne Bernadotteskolen har nemlig sendt en skriftlig advarsel til forældrene i kølvandet på striden om forældrenes yngste søn.

»Såfremt I igen udviser nogen form for illoyalitet eller uordentlig tone i jeres kommunikation med nogen medarbejder på skolen, vil samarbejdet med jer blive opsagt. Konsekvensen heraf vil være, at I skal finde et nyt skoletilbud,« lyder det i brevet til forældrene, hvor parrets ældste søn specifikt nævnes.

Sagen er et eksempel på, at Danmarks stærkt populære og statsstøttede privatskoler har noget videre rammer end folkeskolen, når det handler om bortvising af elever. Det betyder, at privatskolerne frit kan bortvise et barn på grund af en strid med forældrene – også selvom det involverer børn, der ikke har været problemer med.

Frit slag for private

For Birgitte og hendes mand var det chokerende, da deres ældste søn blev blandet ind i sagen.

»Der har aldrig været et eneste problem med vores ældste søn, og vores yngste var allerede efter aftale på vej ud af skolen, da vi fik brevet med advarslen. Så vi mener, at uenighederne ville ophøre efter det. Vores ældste søn ønsker selvfølgelig at blive på skolen, fordi han trives der. Nu har skolen valgt at tage vores ældste søn som gidsel i denne sag for at lukke munden på os,« siger Birgitte.

Det hele begyndte, da det stod klart for både forældrene og skolen, at der skulle tages hånd om den yngste søns faglige udfordringer i skolen. Da de i fællesskab gik i gang med at få klarlagt drengens situation og i sidste ende at lede efter en ny skole, ophørte det gode samarbejde.

Forældrene mener, at samarbejdet ophørte, da de »begyndte at stille spørgsmålstegn ved nogle af skolens udtalelser« om sønnen. Med andre ord mener de, at skolen ikke har givet en tilstrækkelig begrundelse for den yngste søns udfordringer.

Men det er en episode på skolens intranet, der udløser brevet, hvor parrets ældste søn også blandes ind i sagen.

På skolens intranet skrev den yngste søns lærer i midten af september til forældrene i klassen, at Birgitte og hendes mands yngste søn skulle stoppe på skolen. Men på det tidspunkt havde forældrene endnu ikke fortalt til deres dreng, at det var det, der skulle ske, da de ikke ønskede at bekymre en 9-årig dreng mere end nødvendigt, fortæller Birgitte. De havde blot drøftet muligheden med ham, siger hun, da de endnu ikke vidste, hvor den yngste søn skulle gå i skole efterfølgende.

Derfor svarede Birgitte på lærerens besked i plenum, hvor hun sammen med sin mand ytrede sin utilfredshed over, at skolen uden at informere dem først skrev en fælles besked ud om sønnens afsked. Omvendt lyder svaret fra Bernadotteskolen i korrespondancen, at det var den yngste søn, der selv kom og fortalte til læreren, at han skulle stoppe, og at læreren følte sig nødsaget til at meddele det til forældrene i klassen.

Nu skal den yngste søn skifte skole. Men parret står stadig i et dilemma omkring den ældste søn, der fortsat går på Bernadotteskolen.

»På en skole, der går meget op i at undervise i menneskerettighedsforkæmpere og grundlæggende rettigheder, er det lidt besynderligt, at de opfører sig på den måde,« siger Birgitte:

»Vi savner som forældre dialog og mægling.«

Skole: En usædvanlig sag

Hos Bernadotteskolen siger skoleleder Marina Gull-Maj Kaiser, at skolen som udgangspunkt ikke kan udtale sig om konkrete sager af hensyn til de implicerede parter og skolens tavshedspligt.

Men skolelederen siger, at advarslen er »usædvanlig« og at sagen »bestemt ikke er repræsentativ for skolen«.

»Der er knap 600 elever på skolen, og det sker meget sjældent, at et barn må flyttes fra skolen. I endnu sjældnere tilfælde sker det mod forældrenes vilje, skønt der næsten altid er tale om ulykkelige sager. Men det er ikke nødvendigvis ulykkeligt, når et barn må flytte fra skolen. Der er også tilfælde, hvor alle parter er enige om, at barnet kan få et mere relevant skoletilbud andetsteds,« siger Marina Gull-Maj Kaiser om den generelle problemstilling og uddyber:

»Bernadotteskolen har aldrig hidtil måtte opsige et samarbejde på grund af forældrenes adfærd med den konsekvens, at et barn, der ikke er involveret i en konflikt eller på anden måde er udfordret, må forlade skolen.«

Ifølge skolelederen har der været en dialog mellem forældrene og skolen gennem 18 måneder, som endte på en måde, så skolen ikke så en anden udvej end at sende en advarsel til forældrene. Omvendt efterspørger forældrene en dialog om, hvorfor den ældste søn skal vikles ind i sagen. Til det siger Marina Gull-Maj Kajser:

»Bernadotteskolen har set sig nødsaget til at give et forældrepar en advarsel pga. en utilstedelig opførsel på forskellig vis over for skolens medarbejdere gennem længere tid. Det drejer sig ikke om uenigheder omkring deres yngste søn fra skolens side, men ene og alene om forældrenes uanstændige ageren og manglende samarbejde,« siger Marina Gull-Maj Kaiser

Men hvorfor skal en strid med forældrene gå ud over en dreng, som ikke har noget at gøre med sagen?

»Det drejer sig ikke om børnene, men alene om forældrenes ageren og manglende samarbejde. Desværre kan man ikke have et barn gående på en skole uden at skulle samarbejde med forældrene.«

For Birgitte understreger striden, at der er brug for at gå nye veje:

»Jeg må konstatere, at vi har vidt forskellige syn på, hvem der har sagt og gjort hvad i denne her proces. Det understreger bare nødvendigheden af, at også privatskoler skal have en uvildig instans – ligesom folkeskoler har – der kan mægle i sådan en konflikt. For det har skolens ledelse end ikke forsøgt på.«