Skolelederne tror ikke PISA gør folkeskolen bedre

Undersøgelsen måler kun på enkelte fagområder og ikke vigtige kompetencer som eleverne også får i den danske folkeskolen, mener de danske skoleledere.

PISA gør ikke skolen bedre, mener skolelederne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Steffen Ortmann

PISA-undersøgelsen viser ikke hele sandheden om den danske folkeskole, mener danske skoleledere som Berlingske Tidende har været i kontakt med gennem en rundspørge. Kompetencer som kreativitet, selvstændighed og samarbejde som vægtes højt i folkskolen bliver ikke undersøgt, og skole- lederne mener, at mange facetter af folkeskolen dermed går tabt i PISA-undersøgelsen.

Halvdelen af de omkring 200 adspurgte skoleledere mener ikke, at resultaterne kan bruges til at gøre den danske folkeskole bedre. 60 pct. mener ikke, at undersøgelsen giver et retvisende billede af folkeskolen, og tre ud af fire mener ikke, at PISA-undersøgelsen er en troværdig indikator for undervisning og indlæring i folkeskolen. Skolelederne hæfter sig især ved, at kun en lille del af folkeskolen bliver undersøgt,

Skoleledernes formand Anders Balle mener dog ikke, der er grund til panik og forhastede politiske beslutninger. »Jeg deler skoleledernes skepsis, men samtidig ser jeg PISA som en vejledende rettesnor i forhold til, hvor vi skal sætte ind i undervisningen. Men man kan ikke sætte lighedstegn mellem resultaterne af undersøgelsen og den danske folkeskole,« siger Anders Balle.

Danmark blev placeret på en 15.-plads blandt OECD-landene i læseundersøgelsen, men ifølge Anders Balle er der allerede fokus på læsningen i folkeskolen. Der er blandt andet indført en læsevejleder på alle skoler, flere dansktimer i de fleste kommuner, og på Anders Balles egen skole har man haft daglige læsemoduler hver dag.

Papir og blyant
Niels Egelund, der er professor og formand for det danske PISA-konsistorium, forstår ikke skoleledernes kritik.

»Vi måler elevernes evne til at besvare nogle spørgsmål skriftligt. Vi forholder os ikke til, hvordan folkeskolen prioriterer forskellige ting som det sociale aspekt og kreativitet, for det kan vi slet ikke måle. Det har aldrig været vores intention at måle andet end det, vi måler nu, nemlig elevernes kompetencer til at løse nogle opgaver med papir og blyant,« siger Niels Egelund.

Han er uenig i, at undersøgelsen ikke kan bruges til at forbedre folkeskolen. Egelund fremhæver, at den internationale PISA-rapport peger på nogle punkter, man kan drage nytte af i folkeskolen.

Blandt andet viser PISA-rapporten, at enhedsskolen, som vi kender den i Danmark, er en fordel frem for f.eks. den tyske, delte skole. Desuden giver ekstern evaluering som f.eks. kvalitetsrapporter og offentliggørelse af prøvekarakterer og en høj grad af frihed for den enkelte skole til selv at bestemme indholdet i undervisningen gode resultater.

Kritisk bog om Pisa
Kort før offentliggørelsen af PISA-undersøgelsen udgav 15 forskere med den østrigske professor Stefan Hopmann i spidsen en kritisk bog om PISA. Ifølge forskerne er PISA-undersøgelsen uvidenskabelig, metoden er behæftet med så mange fejl, at resultaterne ikke kan bruges til sammenligninger. Blandt andet er resultaterne afhængige af kultur og sprog, og det tager undersøgelsen ikke højde for.

Efter offentliggørelsen af PISA 2004 for to år siden blev der afholdt en høring på Christiansborg, hvor undersøgelsens metode og resultater blev diskuteret. Også dengang var PISA-undersøgelsen udsat for hård kritik, der blandt andet gik på at spørgsmålene i undersøgelsen favoriserer børn, der er vant til at blive testet, modsat de danske, og at der ikek tages højde for de forskellige landes uddannelsessystemer.

Men på trods af kritikken mente de fleste af oplægsholderne, at undersøgelsen godt kan bruges til at tage temperaturen på det danske skolesystem, så længe resultaterne ikke opfattes som en entydig facitliste.