Skoleledere: Vi har en udfordring i at motivere drengene

Formanden for Skolelederforeningen understreger, at skolerne skal blive bedre til at ramme drengene i undervisningen, så forskellene på drenge og pigers karakter kan udlignes.

Læs mere
Fold sammen

Folkeskolens vigtigste opgave er, at eleverne udnytter deres evner fuldt ud. Og sådan forholder det sig ikke, når drengenes karakterer - særligt i dansk - halter bagud i forhold til pigernes, mener formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal. Han påpeger, at folkeskolen har en udfordring i at undervise drengene, så de suger lige så meget til sig som pigerne.

»Vi skal til enhver tid sikre, at drengenes evner bliver udnyttet fuldt ud, og det ser jo ud til, at det åbenbart ikke er tilfældet. Så der har vi en udfordring,« siger Claus Hjortdal.

Drengenes karakterer i dansk og matematik er samlet set blevet dårligere end pigernes over de seneste år, viser en ny analyse fra tænketanken Kraka ifølge Politiken. Hvor pigernes karaktergennemsnit i 2008 var 0,5 karakterpoint foran drengenes i de to fag, var karakterkløften i 2013 øget til 0,8. Og forskellen er særligt stor i dansk, hvor pigerne i 2013 lå 1,4 karakterpoint over drengene.

Ifølge Claus Hjortdal kan udviklingen vendes ved at vække drengenes interesse for læsning.

»Vi ved, at drengene oftere sætter sig ved en computer eller en PlayStation, når de ikke er i skole. Og der er det vores opgave at forsøge at motivere dem sammen med forældrene og holde fokus på, at det at læse tykkere bøger har en værdi i forhold til deres videre forløb,« lyder det.

Det synspunkt møder opbakning fra Bjørn Hansen, der er formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening. Han understreger desuden, at det er problematisk, hvis de kommende adgangskrav til gymnasierne bliver så høje, at drengene får problemer med at opfylde dem.

»Det er problematisk, hvis man laver et karakterkrav, som er for højt og derfor gør forskel på drenge og pigers mulighed for at komme videre i uddannelsessystemet,« påpeger han.

Helt samme holdning finder man ikke hos skoleledernes formand. Han mener, at drengene må tage sig sammen, hvis de ikke kan leve op til de krav, som kan komme med gymnasiereformen.

»Vi ved, at drenge er gode til at tage sig sammen, hvis der er et mål eller en konkurrence, og så må de bare finde ud af, at det er sådan, det er. Man kan ikke køre på badebillet og komme ind på gymnasiet,« siger Claus Hjortdal.