Skoleledere: Reformen vil styrke respekten for lærerne

Hver fjerde forælder til folkeskoleelever oplever, at børnene ikke har respekt for lærerne. Alligevel ser skoleledernes formand en lys fremtid for lærernes autoritet.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tre ud af fire forældre mener, at der er respekt for lærerne i deres børns klasser, viser en Gallup-rundspørge. Den sidste fjerdedel opfatter det dog ikke sådan.

Men det er slet ikke et dårligt billede af folkeskolen, mener skoleledernes formand, Claus Hjortdal, og han tror, at den ny skolereform yderligere vil styrke lærerautoriteten.

»Det er godt, at tre fjerdedele mener, at der er respekt for deres børns lærere. Men det er klart, at det ikke er et ubetydeligt mindretal, der oplever, at der er problemer, og det skal vi arbejde med. Vi er udfordrede og har et behov for at få genrejst respekten for skolen i klassen og i hjemmet.

En række elementer i den ny skolereform, der blev indført for et år siden, vil kunne hjælpe, påpeger Hjortdal.

»Når vi skal arbejde mere målrettet mod, at de enkelte elever skal blive dygtigere, vil det også blive mere tydeligt for forældrene, hvordan vi arbejder i skolen. Vi har også en kommunikativ opgave, for det styrker respekten for lærernes professionalisme, hvis forældrene kan mærke, at lærerne har styr på det og formulerer sig meget tydeligt om deres mål for undervisningen. Det vil også lægge en dæmper på larm og uro, at eleverne kan mærke, hvad læreren vil opnå med undervisningen,« siger Claus Hjortdal.

Reform gjorde skolen til kampzone

Et af folkeskolereformens overordnede mål er da også, at tilliden til folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel viden. Professor Lars Qvortrup fra Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet mener også, at reformen vil kunne styrke lærernes professionalisme. Men måden, den blev indført på, har svækket skolens og lærernes anseelse.

»Jeg har stor fidus til folkeskolereformen, men måden, den blev gennemført på, har gjort skolen til en kampzone. Det svækker lærernes autoritet, og det er ikke gavnligt for læringen. I offentligheden er der rejst tvivl om skolereformens værdi og lærernes arbejdsforhold, og når man som forældre følger debatten, vil mange nok undre sig og spørge, om det er faglige autoriteter, de sender deres børn til, eller om det er folk med et underskudsproblem?,« siger Lars Qvortrup.

Børnene vil ikke have skæg og ballade

I Ontario i Canada, som var forbillede for den danske skolereform, står respekten for lærernes faglige ekspertise ligeledes centralt i reformens formål, og her måler man løbende, hvordan befolkningens respekt for lærerne udvikler sig, fortæller Lars Qvortrup.

»Respekten for lærerne i Ontario er vokset siden reformens indførelse, og lærerprofessionen er i dag en meget anerkendt profession. I Danmark burde vi også løbende følge udviklingen i holdningen til lærernes faglige autoritet,« mener Lars Qvortrup.

Han er selv projektleder på et skoleudviklingsprojekt i 13 kommuner, der blandt andet måler respekten for lærerne blandt elever, forældre, lærere og skoleledere. Projektet er støttet med 21 mio. kroner af A.P. Møller Fonden.

Ifølge Lars Qvortrup har tidligere undersøgelser vist, at børnene efterlyser lærere, der træder i karakter og skaber ro og retning i klassen. I et projekt i Greve Kommune, »Inklusion i Børnehøjde«, har han tidligere spurgt børnene, hvad, de synes, er vigtigt for en god skolegang.

»80 til 90 procent af børnene efterspørger ro og orden og klare strukturer og mål. Hele forestillingen om, at børnene er ude på skæg og ballade, er forkert. De vil have et klart læringsmiljø, hvor de kan lave det, de er interesserede i, nemlig at lære noget,« siger Lars Qvortrup.