Skoleledere: Lærere bør kunne vise omsorg uden at kramme elever

Lærere behøver ikke at give elever knus eller have dem på skødet for at have et tæt og godt forhold til dem, siger skole-ledernes formand, Claus Hjortdal. Men for pædagogerne i folkeskolen er kropskontakt til børnene naturligt, lyder det fra BUPL.

Et kram fra en lærer til en elev er ikke nogen god idé ifølge Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal: »Som professionel lærer skal man huske på, at man er i skolen for at undervise. Man kan komme tæt på et barn på mange andre måder end ved at have det siddende på knæet eller give det knus. Man skal tænke sig rigtig, rigtig godt om og være ekstremt varsom med den omsorgsfulde rolle,« siger Claus Hjortdal. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man kan godt komme tæt på børn uden nødvendigvis at røre ved dem. Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, forstår godt, at en del lærere er blevet tilbageholdne med at udddele knus og kram til eleverne, sådan som Berlingske beskrev i går. Men det gør ikke nødvendigvis noget, mener han. Lærere bør kunne holde en professionel distance til eleverne.

»Som professionel lærer skal man huske på, at man er i skolen for at undervise. Man kan komme tæt på et barn på mange andre måder end ved at have det siddende på knæet eller give det knus. Man skal tænke sig rigtig, rigtig godt om og være ekstremt varsom med den omsorgsfulde rolle. Hvad er det, lærere vil opnå ved at røre ved børnene? Det er en intimitet, som ikke nødvendigvis hører hjemme i et undervisningsrum,« siger Claus Hjortdal.

Egentlige politisager mod lærere for overgreb mod børn er yderst sjældne. Skolelærere løber heller ikke samme risiko for at blive anklaget for at have været for nærgående, som pædagoger i vuggestuer og børnehaver typisk har gjort. Alligevel rådgiver Danmarks Lærerforening som en sikkerhedsforanstaltning medlemmerne til at undlade at have de mindre elever siddende på skødet. Og den fysiske omsorg for eleverne kan også tolkes forkert, understreger skolelederformanden.

»Der kan forekomme situationer, hvor det virker naturligt at tage en elev om skulderen, men man skal huske på, at man som lærer har et professionelt forhold til eleverne og er sat i verden for at undervise dem. Den fysiske omsorg kan nemt tolkes forkert, og der kan opstå forkerte signaler mellem nogle personer. Lærerne skal holde den professionelle distance, og de kan sagtens vise omsorg og være tætte uden at røre ved børnene. Også selv om vi i dag har en kultur, hvor man krammer og krammer og krammer,« siger Claus Hjortdal.

Én dømt pædagog ud af 67

Med folkeskolereformen har skolefritidsordningernes pædagoger for alvor gjort deres indtog i folkeskolens undervisningstid. Og med pædagogerne er også fulgt en arbejdsform med vægt på relationsarbejde og fysisk omsorg.

»Som en del af vores arbejde som pædagoger bruger vi dét at give børnene et kram og at trøste dem med fysisk kontakt. Det understøtter det vigtige relationsarbejde, som vores pædagogiske arbejde bygger på, og det ville være unaturligt og skade vores naturlige relation til børnene, hvis der var regler, der forbød det,« siger formanden for BUPL, Elisa Bergmann.En undersøgelse fra Aarhus Universitet viste i 2013, at 58 procent af daginstitutionerne havde indført retningslinjer for børn og voksnes samvær. Retningslinjerne skal beskytte børn mod pædofili og beskytte pædagogerne mod pædofilianklager. Nogle institutioner havde således indført regler for, om medarbejdere måtte have børn siddende på skødet, og om medarbejdere måtte være alene med børnene og skifte ble på dem.

Men frygten for overgreb står ikke altid mål med antallet af sager, der kan holde i retten. En opgørelse fra BUPL viser således, at der i perioden 2008-2012 var 67 sager, hvor pædagoger af forældre eller andre blev mistænkt for at have været for nærgående over for børnene, men kun i et enkelt tilfælde førte det til domfældelse. Den reelle risiko for, at barnet bliver krænket, er altså meget lille.

Bare bryster på busserne

»Det er paradoksalt, at vi har et samfund, hvor der er nøgne kroppe overalt og bare bryster på busserne, og samtidig er vi så kropsforskrækkede, når det handler om at give et barn omsorg og tryghed gennem kropskontakt, og det er nærmest suspekt, at små børn løber rundt på stranden uden badedragt på. Det er en hårfin grænse, og vi skal passe på ikke at gøre noget naturligt til noget unaturligt. Børn skal lære at være glade for deres krop, og det bliver de blandt andet gennem knus og kram,« siger Elisa Bergmann, der understreger, at man skal respektere det enkelte barns grænser.

Det er forsker og ph.d.-stipendiat Else-Marie Buch Leander fra Center for Sundhed, Menneske og Kultur på Aarhus Universitet, der har undersøgt daginstitutionernes og skolefritidsordningernes retningslinjer. Undersøgelsen viste også, at nogle skolefritidsordninger har indført regler, der pålægger medarbejdere at holde fysisk afstand til børn, der har brug for hjælp.

»Der er især en problematik omkring toilethjælp til børn, der har haft »et uheld« i bukserne. Nogle SFOer har indført, at pædagogerne må hjælpe verbalt, men de må ikke hjælpe børnene fysisk med for eksempel at skifte tøj. De står uden for toiletdøren og guider børnene til at klare situationen selv. Det er mange pædagoger kede af, fordi barnet er i en skrøbelig og sårbar situation, og det er pædagogen med til at understrege, når han står uden for døren og lægger fysisk afstand til barnet. Det virker ydmygende for barnet, som kommer til at stå inde på toilettet som den spedalske, der har snavset sit tøj til,« forklarer Else-Marie Buch Leander.

Hun råder til, at man over for forældrene er åbne om de konsekvenser, det vil få, hvis en institution eller skole indfører restriktioner, der begrænser medarbejdernes fysiske omsorg for børnene.