Skoleledere: Indkomst-opdelt folkeskole er et problem

Færre skoler har elever fra alle indkomstlag, viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Forskelligheden i folkeskolerne er blevet mindre, når man ser på hvilke indkomstgrupper der er repræsenteret. Det bekymrer både formanden for skolelederne, Claus Hjortdal, og formanden for lærerne, Anders Bondo Christensen. Scanpix/Steffen Ortmann/arkiv Fold sammen
Læs mere

Det lader til, at forældrene til de danske folkeskoleelever har haft det gamle ordsprog »lige børn leger bedst« in mente de seneste ti år.

I hvert fald er antallet af danske skoler, hvor alle indkomstgrupper er repræsenteret, faldet. Det fremgår af en undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet.

Og det er et problem, mener Skolelederforeningen. Ifølge formand Claus Hjortdal er det nemlig vigtigt, at man møder rig og fattig i samme klasselokale.

»Vi ser det som et problem, fordi vi synes, at det er en meget stor kvalitet  både for samfundet og det enkelte individ, at man møder stor og lille, rig og fattig, forskellige håndværk, tilgange og mennesketyper.«

»Vi tror på, at sammenhængskraften i samfundet bliver langt stærkere ved, at man har tolerance over for hinanden og forståelse for hinandens positioner,« siger Claus Hjortdal.

Han bakkes op af Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening.

Han mener, at faldet er en konsekvens af en ændret boligsituationen - vi bor i højere grad blandt folk, der ligner os - samt at flere forældre vælger fri- eller privatskoler.

»Derfor skal vi være opmærksomme på, at vi risikerer at miste noget helt unikt i det danske samfund nemlig den skole, der skal være smeltedigel, hvor vi mødes på kryds og tværs af den forskellighed, der er i samfundet.«

»Vi synes, at folkeskolen har en utrolig vigtig samfundsværdi den har en stor værdi for det enkelte barn, men også som samfundet som helhed,« siger han.

I 2017 var andelen af landets skoler, der har en nogenlunde ligelig fordeling af alle indkomstgrupper fra top til bund, faldet til 28 procent.

Ti år tidligere lå tallet på 40 procent, viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

/ritzau/