Skoleledere: Folkeskolerne har ulige vilkår

Det vigende elevgrundlag i Udkantsdanmark er en af de største udfordringer, som folkeskolen står overfor, lyder det fra formanden for Skolelederforeningen.

Folkeskolen er ikke længere den samlende kulturinstitution, som den var tidligere. Sådan lyder det ifølge Politiken fra tre forskere, der i et nyt fembindsværk gennemgår flere hundrede års dansk skolehistorie.

Der er store forskelle på, hvor mange ressourcer skolerne har at gøre godt med, og samtidig er antallet af privatskoler på 45 år fordoblet fra 250 til godt 500. Men den største udfordring for en samlende folkeskole er det vigende elevgrundlag i Udkantsdanmark, lyder det fra formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal.

»Der er en vinkel i det her, som politikerne bør være meget opmærksomme på. Det er, at mulighederne for at lave en ordentlig folkeskole er meget forskellige landet over,« siger han.

»Der er stor forskel på, om der er stor elevnedgang, eller om man har elevtilvækst i en kommune. Og lige i øjeblikket har vi i en række kommuner, der er udfordret på grund af elevnedgang. Der fødes simpelthen for få børn, og det giver vanskeligere vilkår at drive den optimale skole på,« siger Claus Hjortdal til Berlingske Nyhedsbureau.

Han nævner som eksempel, at Morsø Kommune har en gennemsnitlig klassekvotient på 16,6 elever, hvor der i Gentofte er 23,3 elever i en gennemsnitsklasse.

»Hvis Morsø skal have samme klassekvotient, som de har i Gentofte, så skulle de have én skole på Mors. Det vil så betyde, at børnene skal køre 20 kilometer for at komme i skole. Derfor kan man ikke lave det rationale, som man kan i Gentofte. Og derfor er folkeskolen i de tyndtbefolkede områder udfordret i forhold til at nå de samme mål,« siger Claus Hjortdal.

Han ser to udfordringer for folkeskolen, der oplever stigende konkurrence fra fri- og privatskoler.

»Kommunerne forsøger at skabe større enheder ved at nedlægge nogle skoler, og der reagerer forældrene nogle steder ved at oprette friskoler i protest. Det betyder, at man ikke kan lave det økonomiske rationale, som der var lagt op til,« siger skoleledernes formand.

»Den anden udfordring er en kvalitetsudfordring, hvor forældre mener i nogle områder, at man ikke får den kvalitet, man gerne vil have. Så sender de i stedet børn på privatskole i håb om, at det er bedre. Så vi er udfordret to steder fra. Det handler i begge tilfælde om, at vi skal kunne levere kvalitet, og der har vi en tro på, at vi med den nye folkeskolereform og nytænkning kan levere den kvalitet, der efterspørges,« siger Claus Hjortdal.