Skoleledere fastholder omstridte redskaber i kampen mod mobning

Det er bedre at gøre noget forkert end slet ikke at handle, siger skoleledernes formand som svar på eksperters kritik af folkeskolens kamp mod mobning.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det kan godt være, at man rundt på landets skoler af og til hiver det forkerte redskab op af værktøjskassen, når mobning skal bekæmpes. Men det er bedre at bruge det forkerte værktøj end slet ikke at gøre noget.

Det siger Anders Balle, formand for Skolelederforeningen, efter eksperter nu kritiserer flere af de metoder, folkeskolen bruger i kampen mod mobning.

»Vi skal tage det alvorligt og ikke bare bruge sådanne metoder blindt. Det håber jeg heller ikke, der er ret mange, som gør,« siger Anders Balle.

Eksperterne advarer mod tre metoder, som mindst halvdelen af de danske skoler har erfaringer med at bruge.

»Nogle gange risikerer man ligefrem, at metoderne gør mere ondt, end de gør godt,« siger Stine Kaplan Jørgensen, Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, til Politiken.

Hun er i gang med en ph.d.-afhandling om samtalebaserede metoder mod mobning som »den gode stol«, hvor en elev sættes midt i en rundkreds, og de øvrige elever skal sige noget positivt om vedkommende i midten, og om »klassemødet«, hvor klassen sidder i rundkreds og taler om problemer og konflikter, mens læreren holder sig i baggrunden.

»Idéen er, at når alle fortæller, hvordan de har det, vil det vække omsorg, så man automatisk får lyst til at passe på hinanden. Men man kan komme til at åbne for meget op. Tingene kan blive brugt mod en, og der kan under og efter øvelserne skabes mere foragt blandt eleverne. Det er gode hensigter, lærerne kommer med, men de kommer nogle gange til at åbne et rum, hvor mobningen kan fortsætte,« siger hun.

Anders Balle mener, metoderne har en fremtid.

»Nogle gange kan de være gode. Nogle gange kan det være godt, at eleven bliver sat i midten, hvis læreren ved, at der er noget godt at sige om eleven, men hvis det eneste gode, der er at sige, er, at han har et pænt penalhus, så skal læreren ikke bruge den metode,« siger Anders Balle og opfordrer eksperterne til i højere grad at hjælpe med at gøre skolerne klogere på, hvad der virker hvornår.

»Det værste, der kan ske, er, at vi ikke gør noget. Vi skal prøve de metoder, vi mener, er bedst i den givne situation, og det er et vanskeligt valg, og der bliver en vis grad af eksperiment over det.«

Mai Mercado (K), konservativ sundhedsordfører, ser kritikken som tegn på, at der er brug for mere viden.

»Vi skal væk fra det her føle, føle, og hvad tror vi, og hvad kunne vi have lyst til. Det skal være meget mere vidensbaseret,« siger hun og opfordrer eksperterne til at spille en større rolle.

»Det ville være gavnligt at få forskerne på banen. Når de kan sige, hvad der er dårligt, må de også kunne fortælle, hvad der er godt.«

Socialdemokraternes folkeskoleordfører, Annette Lind (S), mener, at den nye viden skal bruges:

»Det er klart, hvis metoderne ikke virker, og at de måske har en skadelig effekt, så skal man ikke bruge dem.«

Tilsvarende toner lyder fra foreningen Skole og Forældre.

»Nu skal vi bruge den nye viden til at finde metoder, som virker bedre end dem, vi har brugt hidtil,« siger formand Mette With Hagensen.