Skolefotografer: Forældre kræver deres børns skolebilleder forskønnet

Flere skolefotografer fortæller, at forældre oftere og oftere vil have redigeret deres børns billeder. Fotograferne vil dog ikke ændre alt for meget på virkeligheden.

Kommunerne kræver flere penge til velfærd
Skolegård i Randers fotograferet den 22. marts 2015. Befolkningen bliver ældre, så der skal bruges flere penge på velfærd og byggeri, mener kommunerne. Finansminister Kristian Jensen er skeptisk. Det skriver Ritzau, tirsdag den 8. maj 2018. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Arkiv

Et billede siger mere end tusind ord – men det behøver ikke at være sandheden, der bliver fortalt gennem fotografiet.

Ifølge en række skolefotografer efterspørger flere og flere forældre, at deres børns vuggestue-, børnehave- og skolebilleder redigeres.

Det skriver Danmarks Radio.

Lene Jensen, Gauss Foto

»Er der en dreng på 17 år med bumser, så fjerner vi dem ikke, så han kommer til at ligne James Dean.«


Fotograf Edyta Sørensen fra iPerspektiv, fortæller til DR, at det er omtrent halvdelen af alle forældre, der vil have ændret et eller andet, efter at billederne er taget. Hendes egen tommelfingerregel er, at hun helst ikke vil redigere noget væk, som ikke forsvinder af sig selv inden for 14 dage.

Børnenes udseende ændrer sig meget i særligt vuggestue- og børnehavealderen, og derfor er det vigtigt med ægte dokumentation for, hvordan børnene rent faktisk ser ud, mener hun.

Perfekthedskultur

En lignende beskrivelse kommer fra Lene Jensen, som arbejder for Gauss Foto, der årligt fotograferer cirka 40.000 børn i hele landet. Hun beskriver ligeså en stigende efterspørgsel fra forældrene.

»Vi oplever, at forældrene bliver mere pertentlige over deres børn. Forældre vil oftere have bumser, sår og plastre fjernet. Så jeg synes, forældrene bliver mere og mere krævende,« siger Lene Jensen til Danmarks Radio.

Hun fortæller, at de hos Gauss Foto arbejder for, at efterredigeringen ikke skal tage overhånd, da det kan være med til at drive den ofte omtalte »perfekthedskultur«, som blandt andre daværende undervisningsminister Merete Riisager (LA) i 2018 udtrykte bekymring over.

»Vi har en politik om, at det skal være så naturligt som overhovedet muligt. Er der en dreng på 17 år med bumser, så fjerner vi dem ikke, så han kommer til at ligne James Dean«, siger Lene Jensen til DR.