Skoleforsker: »Hvis man skælder ud, er der en langt større risiko for, at barnet gør det igen«

Det er en god idé, at skoler arbejder på at undgå skældud af børnene, for det virker ikke. Tværtimod er det kontraproduktivt, siger skoleforsker. Andre eksperter mener, at forældre forsøger at pakke børnene ind i vat.

Hvis man skælder et barn ud for uhensigtsmæssig adfærd, er der en langt større risiko for, at barnet gør det igen. Det siger Louise Klinge, der er medforfatter til bogen »Skole uden skældud«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

At skælde børn i skolen ud virker ganske enkelt ikke.

Det mener Louise Klinge, der er skoleforsker og har skrevet ph.d.-afhandling om lærer-elev-relationer og er medforfatter til bogen »Skole uden skældud«.

Hun glæder sig over en undersøgelse, som Berlingske har beskrevet onsdag, der viser, at mange forældre ønsker skældudfrie skoler.

Ud af 870 forældre har 66 procent svaret, at de gerne vil have, at skolen arbejder på at stoppe med at skælde ud, viser undersøgelsen, der er udarbejdet af Landsorganisationen Skole og Forældre.

Berlingske har talt med tre eksperter, om skældud er acceptabelt eller ej.

»Det er rigtig godt, at der er mange forældre, der bakker op om de ting, som man fra forskningen ved, at børn har brug for for at udvikle sig socialt og fagligt,« siger Louise Klinge og tilføjer:

»Det er simpelthen en skrøne, at der skal skældud til.«

Børnepsykolog John Halse, der har overværet og forsket i læreres dilemmaer i klasseundervisningen og skrevet bogen »Den nødvendige opdragelse«, mener, at undersøgelsen er udtryk for, at en del forældre er overbeskyttende over for deres børn.

»Det er nye toner, for hvis man ser bare en enkelt generation tilbage i tiden, reflekterede forældre ikke over skældud som noget forkert,« siger John Halse.

»Det er et billede på, at mange forældre er meget beskyttende, jeg fristes til at sige overbeskyttende, over for deres børn,« siger han.

Ikke være uvenlig

Louise Klinge remser konsekvenser af skældud op – både for dem, der får skældud og dem omkring. Blandt andet omkostninger for børnenes faglige præstationer og en mere »ubehagelig« adfærd over for andre børn.

Er man ikke nødt til at skælde ud, hvis lille Peter har forsøgt at drukne sin klassekammerat?

»Nej, for hvis man skælder ud, er der en langt større risiko for, at han gør det igen. Skældud virker simpelthen kontraproduktivt. På samme måde som man ikke bebrejder ham, at han ikke kan løse andengradsligninger, skal der den samme tålmodighed til, når det kommer til social adfærd. Det skal ikke gøres på en uvenlig måde. Men man skal stadig være tydelig,« siger Louise Klinge.

Adspurgt om hvilken type forskning hun bygger sine udtalelser på, nævner hun klasserumsforskning, interview med børn og unge, hjerneforskning og flere andre videnskabelige discipliner.

»Ud fra længerevarende undersøgelser, hvor man har fulgt børn med uhensigtsmæssig adfærd, kan man se, at de børn, der får skældud i løbet af skoleåret, i slutningen af skoleåret har fået mere af den uønskede adfærd. Så man kan se, at skældud ikke er den rigtige måde at håndtere den uønskede adfærd på,« siger Louise Klinge.

»Vi ved fra hjerneforskning, at når mennesker bliver følelsesmæssigt påvirkede – og det bliver børn, når de bliver skældt ud – så har de dårligere adgang til den del af deres hjerne, der er forbundet med empati, impulskontrol og omtanke,« siger Louise Klinge.

Men hvis lærere ikke må skælde ud, kan det gå ud over deres autoritet, frygter John Halse.

»Min bekymring er, at man kommer til at fjerne læreres handlingsmuligheder og dermed fratage dem autoritet. Må man så heller ikke irettesætte? Jeg mener, at der, lidt firkantet sagt, er acceptabel og uacceptabel skældud. Man skal ikke råbe og skrige eller nedgøre børn, men jeg mener, at det er okay at irettesætte dem,« siger John Halse.

Skoleforsker Louise Klinge mener, at det forholder sig modsat. At undlade at skælde ud fører ikke til autoritetstab. Ifølge hende fører skældud til mindre tillid og respekt for den voksne.

Pakke børn ind i vat

John Halse, hvis læreren siger »Kan du SÅ stoppe det der! Det er SIDSTE gang, jeg siger det! STOP med at larme, eller du bliver smidt ud for døren!«, er det så i orden?

»Ja. Læreren påtager sig et lederskab og siger, at det har de og de konsekvenser. Man kan så diskutere, om udsmidning er en god sanktion, men det er en anden diskussion,« siger John Halse.

Lise Andersen, der er specialist i børnepsykologi, mener, at børnene skal mødes med omsorg, men at skældud er acceptabelt.

»Min bekymring går på, om vi er på vej til at pakke vores børn ind i endnu mere vat for at fjerne alle ubehageligheder på deres vej. Jeg kan se i min praksis, at det går den vej. Vi gør dem ikke mere robuste på den måde. Jeg tror tværtimod, at vi gør dem mere sarte,« siger Lise Andersen.

Men hun siger også:

»Skældud må aldrig være det pædagogiske værktøj, som læreren falder tilbage på. Men derfor kan en lærer godt blive sur eller have dårlige dage og få skældt ud, og det er okay, at en barn oplever det og oplever læreren som et ægte menneske med ægte følelser. Men det er en balance, for det skal selvfølgelig ikke ske tit,« siger Lise Andersen.

Men er det for meget forlangt, at læreren ikke mister fatningen?

»Nu er der forskel på at blive vred og skælde ud og så at miste fatningen. Det bliver meget sort/hvidt, men ja, jeg synes, at det er for meget forlangt, at en lærer aldrig må blive vred og skælde ud. I det menneskelige møde skal der være en ægthed. Lærere er ikke robotter, og det er i orden at vise følelser,« siger Lise Andersen.

»Jeg har beskæftiget mig med begrebet angst. Hvis børn ikke vil i skole, fordi en lærer har skældt ud – og vi taler ikke om, at læreren har råbt og skreget – så er de virkelig sarte. Og så tænker jeg på, hvordan de senere i livet vil håndtere en vred chef,« siger Lise Andersen.