Skoleelever skal lære ikke at falde for ekstremistisk propaganda

Som et led i forebyggelsen af radikalisering skal skoleelever vide mere om ekstremistisk propaganda på nettet, men initiativet fra regeringen er naivt, mener en skoleforsker.

Danske skolebørn skal være mere modstandsdygtige overfor ekstremistisk propaganda, når de færdes på nettet, og derfor er regeringen på vej med en undervisningspakke, som skal styrke elevernes kildekritiske sans, når de støder på ekstremistisk materiale på de sociale medier.

Det fremgår af et notat, som Radio24syv har fået indsigt i hos Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Undervisningsmaterialet er tiltænkt elever i 7.-9. klasse samt elever på ungdomsuddannelser, og baggrunden for initiativet er, at nettet er blevet en rekrutteringsplatform, skriver ministeriet.

”Enkeltpersoner og ekstremistiske miljøer anvender i stigende grad sociale medier som en platform til at sprede propaganda, rekruttere nye tilhængere og planlægge og koordinere aktioner og aktiviteter. Ekstremistiske miljøers øgede anvendelse skaber behov for at styrke børn og unges digitale dannelse og kritiske tilgang til materiale på nettet,” lyder det i notatet om initiativet, som er et led i satspuljeaftalen fra januar 2015, hvor et bredt forlig afsatte 60 millioner til forebyggelse af radikalisering.

Det er stadig uvist, hvad undervisningen helt konkret vil indeholde, men ministeriet vil formentlig hente inspiration fra Storbritannien, hvor skoleelever lærer, hvad der gør et website troværdigt, og samtidig er der workshops, hvor de unge skal producere en ”medrivende<saxo:ch value="226 128 157"/> film og forsøge at sprede den på de sociale medier.

Det danske undervisningsmateriale vil blive udviklet af en ekstern leverandør i det kommende år og ventes afprøvet på en række skoler i skoleåret 2016/2017.

Men det er »naivt« at tro, at initiativet vil forebygge radikalisering, mener skoleforsker Helle Rabøl Hansen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, som har forsket i skolevrede.

”Det er naivt at forestille sig, at man kan udfordre en lille gruppe børn og unge, som fristes af radikalisering, ved at udstyre dem ved med kritiske blikke overfor propaganda på de sociale medier. Årsagerne til radikalisering er meget mere komplekse, og man skal i højere grad inddrage de marginaliserede elever så tidligt som muligt og arbejde helt konkret med deres skoleglæde,” siger Helle Rabøl Hansen til Radio24syv.

Heller ikke Mette With Hagensen, som er landsformand for foreningen Skole og Forældre, er særlig begejstret for initiativet. Hun mener, det er vigtigt, at børn generelt lærer at være kritiske overfor afsenderen af information.

”Min bekymring går på at lave en indsats, der udelukkende handler om at forhindre radikalisering. For de færdselsregler, der gælder i forhold til at forholde sig kritisk over for radikalisering, gælder også, når det kommer til reklamer og alt muligt andet,” siger hun til Radio24syv.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken udlændinge – og integrationsminister Inger Støjberg eller fra Venstres ordfører på området, Marcus Knuth.