Skoledagen er stadig for stillesiddende

Bevægelse kom på skoleskemaet med skolereformen, men tæt på hver anden forælder oplever ikke, at deres barn bevæger sig mere end før reformen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Er piger mere interesserede i kærester end drenge, er det lettere at være lesbisk end bøsse, og skal man egentlig have lov til at sove sammen som 15-årige? Det er spørgsmål, som elever i 7. klasse på Tre Falke Skolen på Frederiksberg skal tage stilling til i dagens seksualundervisning. Undervisningen foregår imidlertid ikke siddende på stole og med håndsoprækning. I stedet bevæger eleverne sig rundt mellem hinanden i klasselokalet, alt efter om de er enige, delvist enige eller uenige i et udsagn. Et eksempel på, hvordan bevægelse og et fag kan kombineres.

Bevægelse kom på skoleskemaet med skolereformen, og i dag skal elever have, hvad der svarer til gennemsnitligt 45 minutters daglig bevægelse i løbet af et skoleår. I de 45 minutter indgår idrætstimer og motionsdage, mens frikvarteret ikke må tælles med i bevægelsesregnskabet. Men det er ikke alle skoler, der lever op til kravet om bevægelse i løbet af skoledagen. I hvert fald ikke ifølge forældre til elever.

I en ny undersøgelse, som Gallup har foretaget for Berlingske blandt forældre med børn i folkeskolen, svarer tæt på halvdelen, 48 pct., at mængden af bevægelse er uændret efter indførslen af reformen. Det er særligt i skolernes ældste klasser, at det kniber med at få bevægelse ind i undervisningen. 56 pct. af forældrene til elever i 7., 8. og 9. klasse svarer, at de ikke vurderer, at deres børn får, hvad der svarer til 45 minutters daglig bevægelse, mens kun hver fjerde forælder oplever, at skolen lever op til kravet om bevægelse.

Tal som ikke overrasker foreningen Folkeskoleforældre, der er imod skolereformen.

»Vi hører fra flere forældre, at de ikke kan få øje på den daglige bevægelse, der skulle komme med reformen. De har ikke en opfattelse af, at der er kvalitet i bevægelsen, og de oplever ikke, at bevægelse er noget, der bliver taget seriøst rundt omkring på skolerne,« siger formand Cecilia Fava.

I Danske Skoleelever erfarer man også, at skolerne generelt har problemer med at integrere bevægelse i skoledagen og særligt i de ældste klasser.

»Jeg oplever, at udskolingen har flere udfordringer med at integrere bevægelse i undervisningen, end indskolingen har. Jeg tror, at der er mere berøringsangst overfor de ældste elever, som man tænker er dovne og helst bare vil sidde på stolen. Derfor bliver bevægelse i udskolingen ofte gåture ned til biblioteket eller en tur rundt om skolen, men det er altså ikke faglig bevægelse, som gør undervisningen varieret,« siger formand Miranda Dagsson.

Trætte af »røv-til-bænk-undervisning

Lærer Nicolaj Fessel, der står for dagens bevægelse i 7. klasse på Tre Falke Skolen på Frederiksberg, medgiver, at der er udfordringer i at lave kvalificeret bevægelse i udskolingen.

»Jeg synes, det kan være svært at lave øvelser, der giver mening i forhold til det faglige stof. Det bliver nogle gange lidt søgt, pjattet og barnligt. Det er ikke altid, at eleverne synes, det er fedt at skulle rejse sig og hoppe. Det er de faktisk ikke særligt meget til, og derfor skal bevægelsen på en måde smugles ind for at blive vellykket,« siger Nicolaj Fessel.

Han er ikke ene om at synes, at det er en udfordring at få bevægelse ind i undervisningen. I en ny spørgeundersøgelse fra Dansk Skoleidræt blandt 1.000 lærere svarer 57 pct., at de oplever særlige udfordringer ved at få bevægelse integreret i undervisningen. Og Dansk Skoleidræt medgiver, at skolerne særligt kæmper med bevægelse i de ældste klasser, som ikke kan sættes til at hoppe tabeller eller hinke vokaler på samme måde, som elever i de små klasser kan.

»Det glade budskab er, at de store elever rigtig gerne vil bevægelsen. De er trætte af det, der i deres sprogbrug hedder »røv-til-bænk«-undervisning og vil gerne, at man bruger bevægelse som middel til variation. Udfordringen er så at få eleverne med på bevægelsen, og det kræver, at de kan se meningen med den. De ældste elever har meget på spil, ikke mindst kropsligt, så de kan lynhurtigt opleve sig udstillet, og det stiller nogle krav til bevægelsen, som ikke må blive fjollet,« siger Niels Grinderslev, generalsekretær i Dansk Skoleidræt.

Der skal sættes ind nu, hvis det skal lykkes

I samarbejde med TrygFonden kommr Dansk Skoleidræt med programpakken Sunde Børn Bevæger Skolen, der over en femårig periode skal sikre mere bevægelse i løbet af hele skoledagen. Det skal blandt andet ske ved at give skolerne redskaber til at få bevægelse ind i de forskellige fag, og Niels Grinderslev vurderer, at det er nu, ledere og lærere skal sætte ind, hvis det skal lykkes.

»Det er altafgørende, at bevægelsen snart bliver menings- og lystfuld på alle skoler. Bevægelse kan i dén grad være inkluderende, men hvis bevægelse kun bliver meningsløse løbeture eller andet, der dræber de unge menneskers begejstring, så kan bevægelse også blive ekskluderende. Det er nu, vinduet er her, og det er nu, eleverne glæder sig til bevægelse, så derfor er det også nu, at skolerne skal have bevægelse integreret,« siger Niels Grinderslev.

Han peger på, at vellykket bevægelse gennem skoledagen kan afgøre om reformens længere dage bliver en succes eller ej.

»Reformen er på spil, hvis den længere skoledag bare bliver mere af det samme. Ministeren ville en længere og mere varieret skoledag, og der er bevægelse et af de allervigtigste elementer. Hvis bevægelsesdelen ikke er der, er det bare en længere skoledag, og det tror jeg, de færreste elever synes, er spændende.«