Skolebørns mistrivsel bekymrer forældre og ledere

Det er foruroligende, at et stort mindretal af skolebørn i alderen 11 til 15 år ikke trives mentalt eller fysisk, understreger organisationer, som vil se nærmere på problematikken. Professor ærgrer sig over udviklingen.

Læs mere
Fold sammen

Der skal handling til, så ensomme, nervøse og bedrøvede skolebørn får det godt.

Sådan lyder reaktionen fra landsformanden i organisationen Skole og Forældre, Mette With Hagensen, efter en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet viser, at et stort mindretal af skolebørn mellem 11 og 15 år mistrives enten mentalt eller fysisk.

»Det giver et stik i hjertet på en forælder, når man får at vide, at børn er kede af det. Selv om det kun er et mindretal, er det vigtigt, at vi tager hånd om det, for børn skal ikke gå rundt i skolen og være triste.«

Skoleforældrene står ikke alene om bekymringen. Også i Skolelederforeningen udtrykker formand Claus Hjortdal bekymring. Han er dog ikke overrasket over de nye tal, og nævner blandt andet skolereformen som en af de faktorer, der kan ligge til grund for børnenes mistrivsel.

»Undersøgelsen er blevet lavet på det tidspunkt i danmarkshistorien (2014, red.), hvor vi har haft den største omrokering på mange måder. Hele reformen af folkeskolen gør for eksempel, at børn oplever en anden hverdag, end de er vant til, og det er der nogle børn, der har det svært med,« siger han og fastslår:

»Så det ville være underligt, hvis ikke det bonede ud i større usikkerhed og utilfredshed blandt børnene.«

Helt konkret viser undersøgelsen, at mere end hver tredje pige var ked af det mindst én gang om ugen i 2014, hvilken kun gjaldt for hver fjerde pige i 2010. Blandt drengene var mellem 11 og 22 procent kede af det ugentligt sidste år. Udviklingen ærgrer professor ved Statens Institut for Folkesundhed Pernille Due, der er en af personerne bag undersøgelsen.

»Det går den forkerte vej med børnenes mentale helbred. På trods af et øget fokus på mental sundhed, er der flere børn end tidligere, der oplever at være nervøse, kede af det og utilfredse med deres krop, og det er både skuffende og bekymrende,« siger hun.

Hun forklarer, at der ikke findes nogen endegyldige forklaringer på, hvorfor flere skolebørn ikke har det godt, men peger blandt andet på skolesystemets ønske om at målrette eleverne, som kan gå ud over trivslen.

»Skolebørnene står over for stigende krav om at skulle have gode karakterer, og at de tidligt i deres skoleforløb skal have en plan for resten af deres liv. Det kan give præstationsangst og udløse en følelse af utilstrækkelighed,«

Mette With Hagensen og Claus Hjortdal er enige om, at både forældre og skoler har et ansvar for at vende udviklingen og forbedre vilkårene for børnenes trivsel.

»Både lærere og forældre skal gøre det tydeligt for børnene, at de trygt kan tale ud til dem om deres problemer,« siger Mette With Hagensen.

Skolelederformanden tilføjer, at der allerede er fokus på, at skolerne skal gøre det bedre på trivselsområdet, fordi det er en del af reformen.

»Vi kommer til at arbejde med problemstillingen omkring trivsel de næste år på skolerne, så jeg er helt sikker på, at vi vil se en forbedring af trivslen over de næste to til fem år. Vi har lavet en aftale med regeringen om, at vi evaluerer på det her i 2020,« forsikrer han.