Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Selv om de aldrig har været omgivet af mere nøgenhed end i dag, har blufærdigheden aldrig været større blandt børn og unge. For hvad de ser i spejlet derhjemme, ligner slet ikke de perfekt formede kroppe, de konstant konfronteres med på TV, i blade og på nettet.
Det får en stor del af eleverne i skolerne til at droppe badet efter idræt eller at pjække fra timerne, og det har man taget konsekvensen af på Nørre Nebel Skole i Vestjylland. Her er det blevet valgfrit for eleverne at bade efter idræt.
»Der er nogle, som nødigt vil bade sammen med de andre. De har tidligere pjækket fra gymnastik, siddet og kigget på eller været syge. Så er det bedre, at vi respekterer det, så vi får dem med,« siger skoleleder Sine Toudal, der bakkes op af forældrebestyrelsen.
Andre skoler har givet eleverne lov til at bade med badetøj på eller i underbukser, hvis de var for generte til at være nøgne foran klassekammeraterne. Blufærdighed fylder da også meget blandt børn, viser en undersøgelse, som Center for Ungdomsstudier i 2010 gennemførte blandt godt 1.200 7.-9.-klasses elever. Af dem fandt hver tredje pige og hver tiende dreng, at det er flovt at gå i bad efter idrætsaktiviteter på skolen og i fritiden. 15 pct. af pigerne og otte pct. af drengene undgår helt at deltage i idræt for at slippe for badet.
Men børnene har rigtig godt af at se hinanden uden tøj på, fortæller forskeren bag undersøgelsen, Søren Østergaard.
»En stor gruppe af børnene har det ikke godt med deres kroppe, og kropsutilfredsheden bliver stadigt større. Når man så går hjem og bader i stedet for sammen med de andre, der har små tissemænd og skæve bryster, får man et halvforkvaklet forhold til sin egen krop,« siger Søren Østergaard.
Læs også: "Her er Danmarks bedste folkeskoleguide" (29 kr.).
Årsagen til, at børnene vægrer sig ved at smide tøjet, er ifølge ham mediernes stærkt idealiserede billeder af kroppen, som børnene spejler sig i.
»Pornografien i det virtuelle rum betyder, at man er mindre nøgen, fordi der er nogle forestillinger om, hvordan man skal se ud.
Man gemmer sig væk, til man er fit nok til at vise sig frem. Drenge helt ned i 10-11-årsalderen er optagede af deres mavemuskler, fordi stort set alle fodboldspillere efter en Champions League-kamp flasher deres maveskind, hvor de har sixpack,« fortæller Søren Østergaard.
Idrætslærerformand imod valgfrihed
Skoleleder Sine Toudal mener også, at blufærdigheden hænger sammen med kropsidealer fra medierne.
»De smarte, de flotte i f.eks. de der realityshows – det er jo det, de bliver fyldt med i TV, og hvor de ellers er,« siger skolelederen, hvis lærere hurtigt har meldt om større deltagelse i idrætstimerne, efter det valgfrie bad blev indført.
Ifølge Undervisningsministeriets mål for idræt er badet »en naturlig og integreret del af skolens idrætsundervisning«.
Læs også: "Guide: Er dit barn dygtig nok i skolen?" (10 kr.).
Idrætslærernes formand, Trine Lausen Lund, bakker da heller ikke op om valgfriheden, selv om hun har talt med mange lærere, der oplever, at eleverne pjækker for at undgå fællesbadet.
»Idræt er ikke kun idræt og motion. Det er et dannelsesfag, hvor man også lærer mange andre ting, og hygiejnen og det at gå i bad følger med. Selvfølgelig oplever vi, at børnene er mere blufærdige og samfundet har ændret sig, men vi sveder stadig efter idræt,« siger hun.
Badeforhæng kan få eleverne under bruseren
I foreningen Sex og Samfund anbefaler man, at børnenes blufærdighed respekteres, fordi de har ret til at bestemme over deres egen krop, og hvem de vil vise sig nøgen for. Sex og Samfund foreslår derfor, at skolerne hænger badeforhæng op, så eleverne får mulighed for at bade hver for sig.
»Men hvis man siger, at eleverne må lade være med at bade med hinanden, skal man gøre endnu mere ud af at få fortalt, at kroppe kan se meget forskellige ud, og at det mest almindelige ikke nødvendigvis er det, du møder i medierne,« siger projektleder Jeppe Hald.
Læs også: "Guide: Skal dit barn i gymnasiet? Sådan kan du forberede dit barn" (19 kr.).