Skole-milliarder skaber politisk strid i Gentofte

Den samlede opposition kræver uvildig revisionsundersøgelse af skolebudget på 1,3 mia. kr. og nægter at tage medansvar for yderligere bevillinger. Borgmester afviser kritikken.

Renoveringen af Munkegårdsskolen i Gentofte er en del af kommunens SKUB-projekt. Istandsættelsen bliver meget dyrere end budgetteret, og det har skabt politisk røre i kommunen.<br>Arkivfoto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

Samtlige medlemmer af oppositionen i Gentofte kommunalbestyrelse siger nej til yderligere bevillinger til kommunens omfattende skolebyggeri. På tværs af partiskel forlanger de en uvildig revisionsundersøgelse af hele byggestyringen.

Gentoftes budgetramme for det såkaldte SKUB-projekt (Skoleudvikling og udbygning) er siden 1998 vokset fra en lille halv mia. kr. til 1,3 mia. kr. i dag, og projektet er endnu ikke afsluttet, og SKUB har slugt en betragtelig del af de 3,5 mia. kr. netto, som kommunen fik for sine aktier i elselskabet NESA i 2004.

»Som ansvarlige politikere er vi nødt til at stoppe op og granske, hvorfor budgetterne skrider. Det er jo borgernes penge, vi sidder og forvalter,« siger 1. viceborgmester Marie-Louise Andreassen fra Venstre.

Toft afviser kritik
Oppositionens kritik brød ud i lys lue for nylig, da borgmester Hans Toft (K) bad kommunalbestyrelsen om en ny anlægsbevilling til at færdiggøre renovering af en fredet skole i kommunen.

Gentoftes konservative flertal i kommunalbestyrelsen måtte stemme bevillingen igennem uden Socialdemokraterne, SF, Gentofte-listen, de Radikale og Venstre, som ikke længere ønsker at tage medansvar.

Borgmester Hans Toft afviser oppositionens anklager om løbsk skolebyggeri. Ifølge en oversigt over udgifterne til SKUB-projektet, som han har udleveret til Berlingske Tidende, bliver langt hovedparten af de 1,3 mia. kr. anvendt til nye projekter som sportshaller, tandlægeklinikker og generelle kvalitetsforbedringer.

Ifølge borgmesterens notat kan ca. 200 mio. kr. tilskrives uforudsete udgifter og generelle prisstigninger.

»SKUB er en rigtig god historie om, hvordan vi har skabt plads til over 2.000 nye elever og samtidig udviklet alle vores skoler. Salget af NESA-aktierne har givet os mulighed for at bruge en del af NESA-pengene til at udvide omfanget af vores byggerier og løfte skolernes almindelige vedligehold,« siger han.

»Pixibogs-regnskab«
Irene Lütken, der er valgt for Socialdemokraterne, har gjort det til sit speciale at grave sig ned i SKUB-budgetterne. Hun kalder borgmesterens notat for et »pixibogs-regnskab«, og hun mener, at tallene for budgetoverskridelserne er langt større:

»Hans Tofts tal ligner en efterrationalisering og fremstår som en udokumenteret påstand. Gabet mellem de budgetter, der udgør vores beslutningsgrundlag for de store skolebyggerier, og så de sluttal byggerierne kommer ud med, er kæmpestort,« siger hun.

Men hvor stor overskridelsen er er usikkert:

»Man skal ind og lave en forløbsanalyse af bevillingsprocesserne med udgangspunkt i de politisk trufne beslutninger. For de repræsenterer hvert eneste vendepunkt i de økonomiske skred. Så skal man ind bagved tillægsbevillingerne og finde årsagerne til, at beløb skrider. Dette svarer til en revisionsundersøgelse.«

»Det jeg foretager, er blot stikprøveundersøgelser. Det er i sig selv et kæmpearbejde at søge rundt i de kilder og notater, som jeg har til rådighed. Det kan jeg ikke blive ved med, når jeg også har et arbejdsliv, som jeg tjener mine penge på,« siger Irene Lütken.

Toft: Vi informerer
Borgmester Hans Toft er uenig:

»Det er uforståeligt for mig, at oppositionen siger, at de ikke kan få viden om, hvad der foregår. På mødet i kommunalbestyrelsen 4. juni i år blev et stort materiale om rådgiverydelser, udbudsformer og økonomistyring gennemgået. Hver måned udsender vi detaljerede statusoversigter over de enkelte projekter, og der har hidtidig været udstrakt enighed om bevillingerne,«, siger han.